Den bedste Fladskærm - BT i går

Hej Otto!

Jeg har solgt den skærm du kalibrerede for mig for nogen måneder siden! Vil den kalibrering være noget værd for køber eller tager den udgangspunkt i fx. lyset i min stue?? Det gør den vel ikke vel?? Hvis han tilslutter en PS3 (som du tog udgangspunkt i) vil han opleve samme gode billede som jeg....eller hvad??

Du er nok nødt til at komme forbi igen på et tidspunkt!

Lennon skrev: Helt galt er det åbenbart i grafikerbranchen. Iflg min kammerat,som er designer - kalibrerer de deres skærme flere gange i måneden . De skal jo bla ha skærmbilledets farver til,at stemme meget nøjagtig overens med farveprinterens udskrift. "Skrider" elektronikken i billedbehandlingen, - eller hvad sker der egentlig  ? ?

Nu kan man jo så sige vi er ude i noget rent profesionelt, en vare der skal sælges til en kunde.

Jeg arbejder selv på et laboratorie på Danfoss, og vores udstyr (alt fra vægte til manometere og termometere, til skydelærer), kaliberes naturligvis også jævnligt. Kunden forventer naturligvis (lige som i dit eksemplem med grafikkeren), at det produkt vedkomne køber er 100% i orden.

Som der bliver sagt. Det er vel bedre der kommer 3 gram for lidt messing i et produkt, fra et udgangspunkt der hedder 0. End 3 gram for lidt fra et udgangspunkt der hedder -7.

Ved ikke om denne metafor giver nogen mening, men det er også blevet lidt sent

Ole Pihl skrev: Her er et link som nogen af jer måske kan bruge i al den snak om kalibrering som der har været . http://www.teknofil.no/wip4/utvidet_53_flatskjerm-_innstilli nger/d.epl?id=23615

Hm... Der er ikke nogen særlig god konsistens i de anbefalinger. Det er givetvist bedre end at bruge standard-indstillingerne, men af de tv jeg har kendskab til, virker det ikke som om man har haft nogen særlig fast reference at arbejde ud fra. Under alle omstændigheder, anbefaler de generelt en farvetemperatur der ligger noget over hvad man ville nå frem til gennem en egentlig kalibrering. Derudover er der flere af tv'ene hvor DNR anbefales til, men andre fra, og flere af tv'ene anbefales det at bruge dynamisk kontrast, hvilket som regel forringer billedet drastisk.

De er i det mindste seriøse nok til at anbefale at justere videre ud fra de foreslåede indstillinger, frem for at kalde det egentligt kalibrerede indstillinger. Kort sagt, så mener jeg ikke der er noget i skemaet man kommer ret meget længere med, end ved at følge de "sædvanlige" anbefalinger: Slå alt "lir" fra, og skru ned for skarphed og kontrast.

Cyberguyen skrev: Det er måske lidt at sammenligne med lyd, jeg har opfattelsen af at gode højttalere ofte er bedre at investere i end at gøre det i selve anlægget. For man kan ikke få god lyd af en dårlig output enhed, men man kan ofte godt få output enheden til at give en bedre lyd fra et dårligt anlæg.

Til en vis grænse, er jeg enig. Du får et bedre resultat med gode højttalere og et dårligt anlæg, end med dårlige højttalere og et godt anlæg. Det skyldes at det potentielle kvalitetstab simpelthen er større i højttalerne. Det samme gælder billede, man skal bruge kræfterne dér hvor de gør størst forskel. Det er bl.a. også derfor jeg forsøger at fjerne fokus fra at sidde og sammenligne HDMI-kabler, for at se om man kan finde én eller anden mikroskopisk (ifølge mig indbildt) forskel, når man skifter kabel. Lagde man den samme energi og perfektionisme i de områder der rent faktisk batter noget, så ville man få meget mere ud af sin tid og sine penge. Det svære er at lære hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er.

Din historie om trykkeriet beviser i grunden bare at der er tale om to forskellige brancher med visse lighedspunkter, men hvor man ikke bare kan overføre erfaringerne blindt fra den ene til den anden. Generelt er der også en _ret_ væsentlig forskel mellem grafiker/trykker branchen, og folks TV derhjemme: Hvis du er grafiker eller trykker, så er du en del af den skabende proces. Du skal sammenligne dig med filmskaberen, ikke med filmseeren. Som du selv siger, hvis din monitor har en skævhed, er det "bare" et spørgsmål om at arbejde udenom dén skævhed. Den luksus har en filmseer ikke, da han ikke er en del af den skabende proces, men er modtageren af det færdige produkt.

Når vi taler om at målet er at genskabe dét filmskaberen ser på sin monitor, så er det i virkeligheden ikke helt rigtigt - det er bare den nemme måde at forklare det på. I virkeligheden forsøger vi at genskabe dét filmskaberen har oppe i hovedet. Filmen starter som et billede i filmskaberens hovede, og så ligger arbejdet i at få projiceret dette billede ud til dig som filmseer. Monitoren i studiet er ikke det færdige produkt, det er et redskab på vejen - det færdige produkt er dét du ser på din tv-skærm, eller på filmlærredet i biografen. Alle led i kæden frem mod dette, inklusive dit tv's kvalitet og generelle egenskaber, bliver dermed en del af den skabende proces. I modsætning til en tryksag, hvor den skabende proces er slut inden forbrugeren får fingrene i det, så har forbrugeren i sit tv en mulighed for rent faktisk at påvirke den skabende proces. Forskellen på dét og en monitor i studiet der er indstillet forkert, er at filmskaberen ikke kan "arbejde udenom", og kompensere for at han ved at dén monitor han kigger på er lidt forkert. Han ved ikke hvordan du vælger at justere din tv-skærm, derfor bliver en væsentlig del af den skabende proces taget ud af hænderne på film-producenten. At gengive billedet korrekt i forhold til standarderne, er lig med at give filmskaberen kontrollen over HELE den skabende proces, og gøre det nemmere for ham at vise dig dét billede han har i sit hovede. Hvis du selv justerer tv'et som du bedst kan lide det, så ser du ikke dét billede han har tænkt sig at vise dig, men dét billede du selv ønsker at skabe.