Netværk - Opslagsliste og FAQ

 

 

 

 

 

Hvis man føler trang til at linke til en forklaring (så er trådens formål opfyldt) er hver emneoverskrift et link direkte til indlægget. Høreklik og "kopier genvej" eller marker overskriften og brug ctrl+c og ctrl+v.

 

 

Grundlaget for denne opslagsliste er at jeg skriver indslag i det omfang jeg har tid til og håber på at de der har god forstand på netværk vil bidrage til både forklaringer og FAQ.  De emner der mangler at blive beskrevet kan findes HER for opslagslisten og HER for FAQ'en

 

Tråden er låst så den kan holdes overskuelig og når man har ønsker til nye forklaringer eller man har skrevet et indlæg kan dette enten PB'es til mig eller man kan skrive i

 

 

der vil være forbeholdt til forslag, indlæg, diskussion, ris og ros.

 

Jeg håber i tager godt mod initiativet samt finder anvendelse for dette.

 

MVH Bschmidt

 

Kategorisering af kabeltyper defineret i  TIA/EIA-568 standarden. I standarden er der kategorier fra 3-7 hvor 3 er almindelig parsnoet telefonkabel.

 

Kategori 5: netværkskabel der kan overføre 100 Mbit/s op til 100M (efter standarden) bliver ikke brugt mere idag da alle kabler produceret idag mindst understøtter kategori 5e. Kategori 5 kabler er ca 5mm i diameter og der kan fremføres 2 kabler i et 16mm elektrikerrør (med god vilje)

 

Kategori 5e: netværkskabel der er en udvidelse af kategori 5. Ved at opgradere kravene til kategori 5 kabel kunne man få kablet kategoriseret som kategori 5e. Kablerne er meget lig hinanden og kan være svære at se forskel på. Standarden siger at kategori 5e kabel kan overføre 1000 Mbit/s også betegnet som gigabit op til 100M. Bliver benyttet i installationer hvor det skal være billigt men der er stort set ingen fremtidssikring i disse kabler så hovedsageligt hvor fremtidig udskiftning er let. Kategori 5e kabler er ligesom kategori 5 kabel ca 5mm i diameter og der kan fremføres 2 kabler i et 16mm elektrikerrør (med god vilje).

 

Kategori 6: netværkskabel der er en ny type kabel kendetegnet ved et indlagt plastic-kryds der adskiller de 4 par der muliggør en arbejdsfrekvens på 250 MHz og hastighed på 1000 Mbit/s (1 Gbit/s) op til 100 M og 10 Gbit/s op til 55M i et venligt miliø men kun op til 37M i et fjentligt miliø (2 kabler parallelt). Benyttes som "standard" installation mange steder med en vis form for fremtidssikring. Kategori 6 kablet er tykkere (ca 7mm i diameter) end kategori 5/5e kablet og der skal mindst et 20MM elekrtikerrør til at fremføre 2 kabler parralelt.

 

Kategori 6A: Samme som kategori 6 men som Kategori 5/5e en opgradering der betyder at man kan køre 10Gbit/s på 100M kabellængde. Må betegnes som rimeligt fremtidssikret.

 

Kategori 7: Et kabel hvor frekvensen er sat op til 600Mhz, men selvom man går en kategori op og har tilført folieskærmning af de enkelte par OG kablet som helhed understøtter det ikke højere hastighed end kategori 6a kabel. 10Gbit/s på 100M. Der er dog væsentlig bedre dæmpning parrene imellem hvis kablet skal bruges til andet end netværk!

 

Kategori 7A: en opgradering af Kategori 7 så kablet understøtter frekvenser på 1000MHz (det betyder det kan bruges til TV signaler) og hastighdesforøgelsen siger 40Gbit/s på 50 M kabel og 100Gbit/s på 15M kabel. Det idag mest fremtidssikre kabel men nok væsentlig overkill i en SOHO installation hvis du ikke skal overføre TV signaler. Dog en løsning hvis kablet under ingen omstændigheder kan udskiftes og man stadig vil være fremtidssikret.

 

 

 

Forkortelse for Digital Livinroom Network Alliance. i 2003 stiftede Sony, med det formål at samle en række standarder og lave produkter der benyttede netværk og var lette at bruge for forbrugeren, organisationen  Digital home working group. Allerede året efter, samtidig med at de første retningslinie blev offentliggjort, skiftede organisationen navn til nuværende DLNA. Organisationen er en non profit oganisation og kan derfor findes på www.DLNA.org

 

I skrivende stund er der omkring 250 medlemmer. Der sidder et bestyrelse med 9 medlemmer der styrer organisationen. De 8 af disse medlemmer er representanter for 8 hovedkrafter bag organisationen. : Broadcom, Intel, Microsoft, Nokia, Panasonic, Samsung Electronics, Sony Electronics og Technicolor. Det sidste medlem i bestyrelsen er en af de sidste medlemmer i organisationen valgt representant.

 

Nævneværdigt er vel også at Apple brillierer ved sit fravær, de benytter deres egen DAAP med iTunes.

 

Når vi har på plads hvad der står bag DLNA er det vel også på plads at skrive lidt om hvad det kommer til gode for forbrugeren. Med sådan et opbud af producenter der støtter op om en fælles standard og certificerer deres hard- og software op mod denne, skal det give fordele for forbrugeren. Det betyder at meget udstyr der benytter DLNA simpelthen skal kobles op på netværket, dette udstyr finder så andet udstyr på netværket og muliggør streaming af medier og styring af komponenter over netværk, altsammen uden synderlig besvær for brugeren.

 

 

Netværksenhed der gør som navnet antyder. Den opfanger signalet fra det accesspoint eller den trådløse router hvis MAC adresse den har indkodet og sender det videre. I praksis vil ens trådløse netværk få en større dækning.

 

Da extenderen kun bruger det trådløse netkort til at sende og modtage pakker og i og med at trådløst netværk fungerer som en HUB på et kablet netværk vil hastigheden på netværket blive ca halveret ved brug af extendere. Derfor er det også en løsning der skal benyttes hvis der ikke er mulighed for at trække et kabel til et ekstra accesspoint.

 

For at få størst dækning sætter man extenderen så langt væk fra det oprindelige accesspoint som muligt, der skal dog stadig være god dækning, og man vil opnå dækning i X M radius fra extenderen.

 

Extendere fåes som selvstændig netværksenhed der ikke kan andet eller som funktion i mange accesspoints.

 

Når man vælger extender skal man undersøge hvilket netværk den skal extende for at få det til at fungere (a-b-g-n)

 

  

 

En forkortelse der dækker over File Transfer Protocol

 

Med FTP kan man dele filer over netværk. Man kan sætte en FTP server op og dele en mappe på denne hvori der ligger det antal filer man ønsker at gøre tilgængelige. Dem der skal kunne modtage filerne skal have en FTP klient installeret der tager kontakt til serveren og formidler overførslen. Meget smart er at der kan sættes adgangskontrol op så kun brugere med brugernavn og password kan få adgang, samt man kan tillade adgang til forskellige brugere med forskellige rettigheder.

 

FTP kører på port 20 og 21