|
Konkurrencen til OLED kommer før end beregnet! |
Besvar | Side <1 34567> |
Forfatter | |||
Mefisto
Guld medlem Oprettet: 18-August-2016 Status: Offline Point: 1608 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Hvad menes der i grunden med at skærmen kan være for lille. Ville da tro at en stor skærm med 1000 nits blænder mere end en lille skærm med 1000 nits, hvis man sidder på samme afstand? 1 nit er: 1 nt = 1 cd/m2.
Redigeret af Mefisto - 31-December-2016 kl. 11:09 |
|||
Otto J
Platin medlem Branchemedlem Oprettet: 04-Marts-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 11218 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Hele skærmen afkræves ikke 1000 nits samtidig, medmindre filmproducenten er hjernedød. Som sagt, så er den totale lysmængde som udgangspunkt den samme eller kun let øget, det er dynamikken i billedet der er bedre. SDR har allerede lys nok til at man kan blænde seeren hvis man vil, når det ikke sker i praksis er det fordi filmproducenten er mere interesseret i at vise dig sin film, end i at genere dig. Men bortset fra det, så blændes du mere af et lille billede med en given lysstyrke i et mørkt rum, fordi øjet tilpasser sig omgivelserne i stedet for billedindholdet. Det er desværre ikke særligt udspecificeret, men der anbefales generelt lavere samlet lysstyrke jo større billedet er. Lyset rundt om billedet anbefales at være 10% af reference white - men bemærk at ved HDR er reference white IKKE 100%. Igen spiller størrelsen ind, hvis du har fuld størrelse er omgivelseslys reelt unødvendigt. Standarderne indeholder reelt ikke ret meget, hvis nogen, oplysninger om hvordan det påvirker én faktor hvis man går på kompromis på en anden faktor. Feks nye gamma-standarder gør nogle forsøg på at udjævne oplevelsen ved feks forskellige skærmes sortniveauer, men der er stadig nogle ting der er åbne for fortolkning. |
|||
Steen6400
Guld medlem Oprettet: 27-December-2010 Sted: Sønderborg Status: Offline Point: 2116 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
"Lyset rundt om billedet anbefales at være 10% af reference white - men bemærk at ved HDR er reference white IKKE 100%. Igen spiller størrelsen ind, hvis du har fuld størrelse er omgivelseslys reelt unødvendigt."
Formoder reference hvid er hvid på hele skærmen og gøres det i SDR bør omgivelseslys så være 10% af denne lysstyrke? Fuld størrelse, hvordan defineres dette? Er det ca. 2.2m fra 65"? Og 1000 tak for disse tekniske indlæg, det er dejligt at folk gider dele deres erfaring og ekspertise
|
|||
LG OLED77CX, Oppo UDP-203, Marantz SR6011/AMP150.4, 7.2.4 Jamo D500 LCR/MiniMe P12, miniDSP 2x4HD
ATV 4K, Nvidia Shield TV, Stofa, IPhone SE, Garmin Vivoactive 3 Music |
|||
Bruger udmeldt 43
-- Oprettet: 18-April-2007 Status: Offline Point: 0 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Har tidligere haft ambient light bag 50" skærm, men med 65" er dette ikke mere nødvendigt. Sidder 3,7 fra.
|
|||
Mefisto
Guld medlem Oprettet: 18-August-2016 Status: Offline Point: 1608 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Det var da ikke det jeg mente. Selvfølgelig er der ingen der grader til 1000nt på hele skærmen. Det jeg spurgte til var det med skærm/billedestørrelsen som du nævnte længere oppe. Til det bemærkede jeg at en stor skærm må "lyse mere" end en lille skærm eftersom et enheden "nit" er defineret ved candela pr m2. Altså, selvom det kun er 1% af skærmarealet der er lyser med 1000nt så er en 1% af en stor skærm større end 1% af en lille skærm. Det må give mere lys totalt. Det er vel bl.a også derfor at man normalt har lavere lysstyrke på et lærred end på et TV. |
|||
bantam
Guld medlem Oprettet: 30-August-2006 Status: Offline Point: 1371 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Jeg er enig med Otto, når han bruger begrebet "fuld størrelse": Formålet med baggrundslys er bl.a. at låse synssansens hvidpunkt, således at der ikke opleves "falske farver" i billedet pga. adaptering til en forkert reference uden for billedfladen (f.eks. gult eller rødt lys i rummet). Hvis billedet fylder hele synsfeltet er dette ikke et issue, når billedet er korrekt kalibreret til D65 som hvidpunkt.
|
|||
/lars
|
|||
Lennon
Guld medlem Oprettet: 06-Januar-2005 Sted: Denmark Status: Offline Point: 4858 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Er dette også grunden til at Philips flerfarvede ambilight ikke er foreneligt med korrekt billedgengivelse ? |
|||
Samsung PS63C7705
Samsung HDbox Pioneer LX86 Jamo D8 surround m SUB Nikon D7100 DELL 2408WFP skærm |
|||
bantam
Guld medlem Oprettet: 30-August-2006 Status: Offline Point: 1371 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
I min optik, ja. Men man kan sikkert indstille den til fast lyst og måske endda kalibrere det til at reflektere D65 (hvid) fra væggen bag TV'et - og så er det en fordel.
Redigeret af bantam - 31-December-2016 kl. 15:18 |
|||
/lars
|
|||
bantam
Guld medlem Oprettet: 30-August-2006 Status: Offline Point: 1371 |
Funktioner
Tak(1)
|
||
Lad mig lige komme med mit nytårsindspark - mest som en genopfriskning - det er formodentligt kendt stof for mange - men alligevel med et lille håb om at fjerne lidt forvirring - og et ønske om et godt nytår til alle ;-) Det er positivt, at nyere standarder til stadighed vil afløse ældre - og det med intentionen om at stimulere mere og mere af vores synssans mht. både lysstyrke og farver (Rec.709 viser kun ca. 34% af det farvespektrum, vi kan se, mens DCI-P3 og Rec.2020 kommer op på hhv. 42% og 57%). Der er en krølle mere på denne historie, for tilbage i 1980 undersøgte Dr. Michael R. Pointer hvilke farver, der faktisk optræder i vores virkelige verden, og det viser sig, at Rec.2020 dækker stort set hele dette spektrum (og faktisk mere til); kun en lille del af Pointer’s gamut stikker ud af Rec.2020. Dermed kan man selvfølgelig sige, at vi over tid kommer tættere og tættere på et “naturligt” eller “virkelighedstro” billede. Hverken lysstyrke eller farverum er opnåeligt i praksis med dagens konsumteknologier - men det er intentionen, at f.eks. farverummet nås i år 2020 (deraf efter sigende navngivningen af Rec.2020). Jeg tror egentligt at der, hvor kæden hopper af, er når begrebet "naturligt billede" og tilsvarende kommer på banen i forbindelse med kalibrering, som ikke isoleret set handler om at opnå et billede akkurat som at kigge ud af vinduet - det er faktisk meget enklere: I forbindelse med mastering/colourgrading i studiet anvendes en/flere monitors, der er kalibreret efter standarder, som branchen er enig om (f.eks. BT.1886, Rec.709, HDR-10 o.l.). Dermed redigeres indholdet som colourgrader'en ønsker det, og som han ser det på det kalibrerede udstyr. Ved dette opstår det, som man kalder rendering intent, altså hensigten med præsentationen. Hvis vi nu kalibrerer vores udstyr derhjemme så tæt på samme oplevelse, som der var i colourgrading-studiet, så kan vi komme så tæt på at opfylde rendering intent derhjemme som muligt (inden for udstyrets grænser/ydeevne, naturligvis). Der er faktisk tale om en slags protokol, der overfører data fra A (studiet) til B (stuen) - og dette skal (helst) ske uden introduktion af fejl eller støj. Det samme gælder for HDR, hvor der skal kunne opnås samme lysstyrke (typisk anvendt i kortere scener eller highlights) hjemme som i studiet. Kan dette ikke opnås, kan der også opstå problemer med korrektheden i farvegengivelsen. Hvis indholdet er mastered til 1000 nits, skal der idéelt set kunne reproduceres 1000 nits hos modtageren. HDR taler om absolutte lysstyrker (op til 10.000 nits jf, det uopnåelige...) i modsætning til f.eks. BT.1886, hvor lysstyrken i luma-kurvens punkter er relativ til displayets ydeevne: Den maksimale lysstyrke er dermed helt åben for fortolkning i SDR. Rendering intent er naturligvis lettest at reproducere under kontrollerede forhold, der minder om studiets lysforhold. I dagslys skal der mere lys til - og det hele bliver langt mere problematisk at gøre korrekt, da omgivelserne nu ikke længere er kontrollerede (tilstrækkeligt) mht. lyset i omgivelserne, og synssansens fysiologi og refleksioner etc. begynder nu for alvor at være faktorer, der påvirker billedopfattelsen. Her kan man gøre det så godt, som man kan, med den viden man nu har. Det hele kompliceres naturligvis af, at vi ikke nødvendigvis har samme farveopfattelse - men vi er nødt til i det mindste at forsøge at have ståsteder, der er faste i form af standarder, der er tilpasset majoriteten. Hvis man ikke har det samme farvesyn som andre, kan man i princippet ikke hjælpes med en kalibrering (billedet uden for vinduet opleves jo også forskelligt i den optik) - men til gengæld har man jo aldrig oplevet andet mht. farveoplevelse, og man kan derfor håbe eller måske endda antage, at man alligevel er "tunet ind" på oplevelsen, der forsøges formidlet, da ingen af os jo er vokset op i et vakuum. Dertil kommer aspekter ved billedgengivelsen, der ikke er omfattet af standarderne - og teknologiernes synlige forskellighed, selvom der anvendes samme målemetoder og udstyr. Derfor er der, som Otto siger, et vist råderum for fortolkning, som er der, hvor “håndværkskalibratoren” kan gøre en yderligere forskel (gennem sine begrundede valg og fravalg) ud over det rent målbare. Redigeret af bantam - 01-Januar-2017 kl. 16:26 |
|||
/lars
|
|||
Otto J
Platin medlem Branchemedlem Oprettet: 04-Marts-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 11218 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Svaret er sådan set det samme, i hvert fald så længe vi taler om film - materialet er, som Bantam beskriver ovenfor, graded efter at fungere i praksis når det gengives korrekt, og i det jeg kalder "fuld størrelse" (det er en af gråzonerne, men SMPTE anbefaler ret store billeder). Så jeg kunne være fræk og vende det om, og sige at det er de små billeder der lyser for lidt (arealmæssigt). |
|||
Mefisto
Guld medlem Oprettet: 18-August-2016 Status: Offline Point: 1608 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Det kan godt, men så forstår jeg slet ikke hvad du taler om :-) Før skrev du om HDR: "Hvis du bliver blændet af dét, så er der flere mulige årsager: 1: For lille billede, og/eller for lidt lys i lokalet ifht billedstørrelsen. 2: Forkert indstillet billede. 3: Overfølsomhed for lys (det er sjældent, og i så fald kan man ikke opholde sig udenfor, selv på overskyede dage, uden solbriller). 4: Dårlig film." Til det kommenterede jeg, at jeg ikke kan se hvorfor man bliver blændet af en lille billede og forklarede hvorfor i mine næste indlæg.
Redigeret af Mefisto - 01-Januar-2017 kl. 10:18 |
|||
Otto J
Platin medlem Branchemedlem Oprettet: 04-Marts-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 11218 |
Funktioner
Tak(0)
|
||
Og mit svar er: Hvis du har for lidt lys i lokalet, så bliver du mere blændet af et lille billede end af et stort, med samme lysstyrke. Beklager hvis det var skidt formuleret.
|
|||
Besvar | Side <1 34567> |
Skift forum | Forum-tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |