recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Recordere (optagere)
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Inddeling i kapitler
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketInddeling i kapitler

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
nesdam Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 29-December-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 22
Direkte link til dette indlæg Emne: Inddeling i kapitler
    Sendt: 14-Februar-2005 kl. 20:55

Hej

Jeg har indspillet nogle gamle vidobånd med musikvideoer over på min HX900. Jeg ønsker at inddele DVD´en i kapitler så jeg har et "mærke" hver gang en ny sang starter. Jeg kan lave "mærkerne" på harddiskoptagelen og på RW skiver, men hvis jeg prøver at overføre til alm. DVD skiver forsvinder markeringerne. (Dette er beskrevet i manualen) , så mit spørgsmål lyder:

Hvordan får jeg lavet en musikDVD med markering mellem hvert track???

Kender du nogle fif eller har ideer til programmer, som musikken evt. skal igennem på PC´en vil jeg meget gerne læse om det her.!!Jeg ønsker ikke de fastlagte markeringer hvert 6. minut men ønsker en mere præcis markering!

 

(Jeg har ikke helt forstået forskellen mellen VR mode og Video mode)

Kan dette evt. også forklares her.!!

Til top
laursen Se dropdown menu
Redaktionen
Redaktionen
Avatar
recordere.dk teamet

Oprettet: 02-Januar-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 4055
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-Februar-2005 kl. 09:47

Hej nesdam,

Oprindeligt skrevet af nesdam nesdam skrev:

Hvordan får jeg lavet en musikDVD med markering mellem hvert track???

Kender du nogle fif eller har ideer til programmer, som musikken evt. skal igennem på PC´en vil jeg meget gerne læse om det her.!!Jeg ønsker ikke de fastlagte markeringer hvert 6. minut men ønsker en mere præcis markering!

Jeg synes efterhånden jeg har spillet pladen før - min kæphest . Programmet du skal bruge er TMPGEnc DVD Author - det er ikke gratis (men du kan hente en 30 dages prøve-version). Med DVD Author kan du importere din optagelse direkte fra musik DVD'en optaget i Sony optageren. Herefter kan du spole rundt i optagelsen og tilføje kapitelmærkeringer præcis ved det billede du ønsker. Du kan enten bruge DVD Author til at brænde en ny DVD (eller bruge dit foretrukne brænder-program - f.eks. Nero). Det hele sker uden nogen form for billedforringelse (eller ekstra tid på at gen-indkode optagelsen).

Oprindeligt skrevet af nesdam nesdam skrev:

(Jeg har ikke helt forstået forskellen mellen VR mode og Video mode)

Kan dette evt. også forklares her.!!

Det er et lidt større emne... Helt grundlæggende er Video mode det oprindelige DVD format som enhver 'købe-DVD' overholder. Formatet har alle faciliteter til en fornuftig afspilning - menu-muligheder, flere lydspor, undertekster, kapitelindelinger osv. (med Video mode var der kun tænkt på udgivelse af færdige film og lignende - ikke at der skulle kunne optages og efterfølgende redigeres i optagelsen). Video mode begrænsede brugen af en DVD optager så Pioneer (Panasonic mv.?) udviklede VR (Video Recording) mode formatet (senere benævnt -VR mode, da det mest benyttes på DVD-RW medier). I VR mode kan en optagelse efterfølgende redigeres (ændre i afspilnings-rækkefølgen, klippe scener ud og genbruge pladsen mv. - mulighed for en slags drejebog, såkaldt playlist). Ulempen ved VR mode er, at det er et helt nyt format som kun DVD afspillere der kender formatet kan afspille (kun top modeller fra Panasonic, Pioneer og et par andre har VR mulighed - men reelt forsvindene få afspillere på markedet).

Med en harddisk i optageren er fordelene med VR nærmest udlignet - da redigeringen af optagelser nu kan ske på harddisken inden optagelsen overføres til DVD (i Video mode) - men som du har bemærket kan Sony optageren f.eks. ikke bibeholde kapitel-markeringer (i modsætning til f.eks. Pioneer).

For mig er VR ikke nogen løsning - da jeg ikke ser VR som en standard der er slået an og producenterne kun er forpligtet til at understøtte Video mode i en DVD afspiller (de optagelser jeg ønsker at bevare vil jeg også gerne kunne afspille på en ny DVD afspiller om 5 eller 10 år - det kan jeg kun være sikker på med Video mode).

Iøvrigt, Philips, Sony og andre producenter der udvikler DVD plus formatet har udviklet et alternativt VR format som overholder Video mode standarden (ofte betegnet +VR, da det knytter sig til plus formatet - men f.eks. LiteOn bruger formatet også på DVD-RW medier). Med +VR formatet er redigerings-mulighederne begrænset (det er f.eks. ikke muligt at slette flere usammenhængende scener i en optagelse og genbruge pladsen til en sammenhængende optagelse), men optagelser i +VR kan afspilles på 90% af alle DVD afspillere (grunden til at det ikke er 100% skyldes at nogle afspillere nægter at kendes ved DVD+RW mediet).

Håber det var lidt afklaring!?!

/Lars

Redaktør, recordere.dk
Til top
Enfen Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 09-Januar-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 222
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-Februar-2005 kl. 10:55
Kan man forvente at Sony's næste generation af hdd/dvd optager, understøtter muligheden for at få overført sine kapitel-markeringer til dvd?
Kim
Til top
laursen Se dropdown menu
Redaktionen
Redaktionen
Avatar
recordere.dk teamet

Oprettet: 02-Januar-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 4055
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-Februar-2005 kl. 11:22

Oprindeligt skrevet af Enfen Enfen skrev:

Kan man forvente at Sony's næste generation af hdd/dvd optager, understøtter muligheden for at få overført sine kapitel-markeringer til dvd?

Dit gæt er lige så godt som mit

Så længe Sony endnu ikke har introduceret de kommende modeller på det europæiske marked - og ingen dokumentation er tilgængelig kan vi gætte fra nu af (og til 1. april hvor modellerne skulle blive præsenteret).

Jeg håber selvfølgelig på at de får rettet op på deres mange mangler i forhold til redigering (men forventer intet) - nogle vil mene at Sony har investeringer i Hollywood som de beskytter ved at tvinge forbrugerne til at købe de færdige film, musik-videoer i handelen frem for at optage dem selv fra TV eller video (spørgsmålet er, om brugerne kan leve med begrænsningerne - eller køber en optager fra en anden producent) 

- Desværre ser det ikke ud til at Sony har fået en 'lektie' denne gang hvor HX900/HX1000 salget er gået over al forventning...

/Lars

Redaktør, recordere.dk
Til top
nesdam Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 29-December-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 22
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-Februar-2005 kl. 21:48

tak for svaret. Det gav også bedre forståelse for VR mode!!

Jeg er nu i gang med at afprøve programmet. Det ser spændende ud.

Når jeg skal lave kapitler (chapters) er der ingen lyd på sammen med frames. Har jeg overset noget i opsætningen eller er det normalt.

Når jeg ser programmet igennem på harddisken er der lyd, den mangler kun når jeg søger punkter til mine "kapitelmærker"

 

Til top
laursen Se dropdown menu
Redaktionen
Redaktionen
Avatar
recordere.dk teamet

Oprettet: 02-Januar-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 4055
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-Februar-2005 kl. 21:56

Hej nesdam,

Oprindeligt skrevet af nesdam nesdam skrev:

Når jeg skal lave kapitler (chapters) er der ingen lyd på sammen med frames. Har jeg overset noget i opsætningen eller er det normalt.

Når jeg ser programmet igennem på harddisken er der lyd, den mangler kun når jeg søger punkter til mine "kapitelmærker"

Du har ikke overset noget (indlysende i hvert tilfælde ). Problemet skyldes at lydsporet er i AC3 format og dette format er under licens af Dolby laboratorierne. DVD Author (og alle andre DVD produkter) kan af licens-mæssige årsager ikke vedlægge AC3 dekoderen gratis. Når du køber den fulde version, kan du vælge at købe AC3 dekoderen som tillæg (se her). Det er lidt lettere at sætte kapitelmærker når man kan høre lyden - specielt på en koncertoptagelse

Opdatering: Glemte at skrive at lyden kommer med i det færdige resultat - det er kun under redigering at du ikke kan afspille den.

/Lars



Redigeret af laursen
Redaktør, recordere.dk
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu