recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Medier
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - DVD-RAM vs HD vs DVD-RW
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketDVD-RAM vs HD vs DVD-RW

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
pbjensen Se dropdown menu
Ny bruger
Ny bruger
Avatar

Oprettet: 26-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 5
Direkte link til dette indlæg Emne: DVD-RAM vs HD vs DVD-RW
    Sendt: 04-November-2003 kl. 16:45

Lidt forviring omkring formater DVD-R, DVD-RW, DVD-RAM, HD, DVD+R, DVD+RW mv

DVD-RAM - er der nogen, der kan fortælle lidt om det f.eks. hvor mange timer kan der optages på dem. Kan optagelsen på DVD-RAM overføres til DVD-R, kan der redigeres.

DVD-RW- Er det korrekt at man kun kan slette hele disken eller er det kun hvor det IKKE er i VR-mode. Hvis der kan slettes bliver der så bare et "hul" som på videobånd eller bliver det slettede til mere plads som på MiniDisc.

Jeg kan se at Panasonic har en HS2 med både HD og DVD-RAM. Pioneer har/får en 5100 med HD og DVD-RW hvor man så vidt jeg forstår i VR-mode kan redigere osv. 

HD- ja det er jo altid en god ting, især hvis ovf. til DVD er muligt. Det er ihvertfald kanon ifm Videobånd.

m.v.h. Poul 

 

 

Poul
Til top
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15689
Direkte link til dette indlæg Sendt: 04-November-2003 kl. 22:42

Hej Poul

På alle de gængse formater som bruges på DVD-optagere, DVD-RAM, DVD-R, DVD-RW, DVD+R, DVD+RW kan gemme 4,7GB data per side. P.t. er det kun DVD-RAM som laves med 2 sider (DVD-RAM 9,6GB). Man skal dog fysisk vende disken for at afspille/optage på den anden side.

Trykte købe-DVD'er har normalt 2 lag på en side, dvs. 2 lag af hver 4,7GB data. De skrivbare DVD'er findes kun som et-lags, endnu, så det betyder at købe-DVD'er kan indeholde dobbelt så meget som de skrivbare DVD'er.

4,7GB data kan indeholde fra 1 time til 6 timer, ja helt op til 8 timer, alt afhængig af hvilken kvalitet du vælger. Hvis du skal have en kvalitet som svarer ca. til en købe-DVD, så kan der være ca. 1½ time på en skrivbar DVD. Jeg plejer at sige at 2 timer per skrivbart DVD-disk giver en ganske god kvalitet.

DVD-RAM formatet er meget forskellig fra de andre. Det er på mange måder et bedre format, men det giver en række begrænsninger. F.eks. er det svært at afspille andre steder, det er svært at kopiere og selve medierne (de skrivbare diske) er dyre.

En kombineret DVD-RAM / DVD-R optager, uden harddisk, kan ikke kopiere en DVD-disc overpå en anden - uanset format. Selv hvis du investerer i en DVD-RAM DVD-brænder og en DVD-R/DVD-RW brænder til computeren (kan være en kombi-model) kræver det såvidt jeg ved et program som kan komvertere imellem de to formater for at kunne lave en kopi direkte fra DVD-RAM til DVD-R. Det er noget andet hvis apparatet har harddisk, så kan det som regel foretage mange forskellige former for kopi.

DVD-RW optaget i videomode (compatible mode) er ret begrænsede. Man kan ikke optage over en anden optagelse, man kan ikke slette en enkelt titel, man kan ikke splitte en titel og man kan ikke lave en "play-liste" (en liste over hvilke klip der skal afspilles i hvilken rækkefølge).

DVD-RW optaget i VR mode, som desværre ikke er kompatibel med almindelige DVD-afspillere, kan redigeres på flere forskellige måder. Hvis du sletter noget, så bliver det et hul der hvor du har slettet. Man kan ikke slette 20 min. et sted og 20 min. et andet sted, og efterfølgende bruge de to huller til en enkelt optagelse på 40 min. Man vil kunne genbruge hullerne, men kun til optagelser som pladsmæssigt kan være i hullerne.

Den allermest fleksible redigering får du med en harddisk. Her vil du kunne lave hvad du ønsker, og bagefter overføre resultatet til f.eks. DVD-R (hvis det er en kombi HDD+DVD optager).

  /Lars

 

Til top
pbjensen Se dropdown menu
Ny bruger
Ny bruger
Avatar

Oprettet: 26-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 5
Direkte link til dette indlæg Sendt: 05-November-2003 kl. 00:47

Hej Lars

Mange tak for den gode og fyldige forklaring omkring formaterne.

Jeg kan godt se at en  DVDrecorder med HD må være sagen. hvis noget skal gemmes. Men kan så i den forbindelse ikke  se nogen grund til  DVD-RAM. 

Så er der det med DVD+R/RW og DVD-R/RW. Jeg læste hvad Tapeconnection skriver om DVD formater, men det skaber forvirring i forhold til hvad jeg ellers har hørt/set i DK4-dimser og hvad du skriver.

Har tænkt meget på Pioneer 5100 der jo har DVD-R/RW.

Mvh Poul

 

 

Poul
Til top
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15689
Direkte link til dette indlæg Sendt: 05-November-2003 kl. 10:30

Hej Poul

Det afhænger også lidt af formålet, hvilket format man bør vælge. Der er ikke noget superformat på markedet som dækker alle behov.

DVD-RAM er de 2 andre formater overlegent når det kommer til redigering, mulighed for timeshift o.lign. Men da medier er dyre, så er det ikke det format man arkiverer på. Hvis man ønsker at gemme en del, så bliver man næsten nødt til også at investere i et DVD-RAM drev til computeren - samt en DVD-brænder (DVD-R el. DVD+R) så man kan brænde redigeringerne mv. over på et mere prisvenligt format.

DVD+RW er på flere måder et godt format. Man kan godt nok heller ikke redigere noget væk, for at få mere plads på disken. Når man sletter noget efterlader det blot et hul som er svært at genanvende i praksis. Men man kan redigere. Man kan klippe scener ud, dvs. skjule dem så de ikke afspilles. Man kan splitte en optagelse i flere stykker. Og så er formatet hurtigt. Det er langt det hurtigste at starte en optagelse på, og det skal ikke færdiggøres (finalise) før det kan afspilles i en almindelig DVD-afspiller eller på computeren. Dog skal man igennem en finalise proces hvis man redigerer noget ud.

DVD-RW har mange begrænsninger i forhold til DVD+RW, når man bruger videomode. Bruger man derimod VR mode, så er funktionaliteten nogenlunde den samme. Desværre mister man så muligheden for at afspille optagelserne på almindelige DVD-afspillere. Så man kan sige, at har man brug for at udveksle meget med andre - så er DVD+RW formatet faktisk at foretrække.

DVD+RW kan til gengæld ikke timeshift, endnu ihvertfald. Derimod har de nyeste udgaver af DVD-RW også mulighed for timeshift, når man bruge diske med 2x hastighed. Indtil videre er det kun Pioneer DVR-3100S som kan dette, af de rene DVD-optagere, og så selvfølgelig Pioneer DVR-5100H.

Men sidstnævnte er jo en harddisk-optager, så der tror jeg ikke man får så meget behov for timeshift på DVD - andet end måske til at checke at en indspilning forløber godt nok (se hvad der allerede er indspillet).

  /Lars

Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu