recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Microsoft Media Center, MCE og HTPC
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Kristjans HTPC setup - succes?
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketKristjans HTPC setup - succes?

 Besvar Besvar Side  12>
Forfatter
Besked
Kristjan Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 30-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 158
Direkte link til dette indlæg Emne: Kristjans HTPC setup - succes?
    Sendt: 11-Januar-2010 kl. 22:07

Da jeg så "et succes underfora" emnet, tænkte jeg at jeg måtte dele min erfaring. Jeg har tit tænkt på, at man burde skrive ned de løsninger man finder på problemerne, så andre ikke leder længe og måske forgæves som jeg i flere tilfælde har gjort. Så her kommer en længere smøre om mit setup, hvordan jeg har gjort (og nogle gange hvorfor...).

Historie:
Ja, mit behov for en HTPC startede da jeg fik mig en PS3. Den kunne jo afspille videofilerne som jeg havde liggende på en harddisk over netværket. Da pc'en skulle stå tændt, opstod behovet for en NAS. Kravet til NAS'en var ikke det store, den skulle kunne egentlig bare fungere som netværksdrev. Senere skulle det vise sig, at den også skulle køre squeezeserver-softwaren, da jeg faldt over squeezeboxen. Specifikationer for NAS'en:

Styresystem: WHS powerpack 3 beta
Kabinet: Chenbro PC78131 - Mini ITX
Bundkort: Gigabyte GA-GC230D - Mini ITX
CPU: Intel Atom 230 "Diamondville", socket 479
Chipset: Intel i945G
PSU: Ekstern 60W
RAM: 2 GB DDR2 single channel
HDD1: WDC WD10EACS - 1 Tb, kabinet: LC-Power EH-35BSII black USB 3.5"
HDD2: WDC WD15EARS - 1,5 Tb, kabinet: LC-Power EH-35BSII black USB 3.5"
HDD3: WDC WD500BEVT - 500 Gb, kabinet: LC-Power EH-35BSII black USB 3.5"
HDD4: Ekstern: WD 10EADS - 1 Tb

Grunden til, at jeg kører med eksterne kabinetter til interne diske, skyldes at blæseren i Chenbro-kabinettet larmede rigtig meget. Da jeg alligevel stod foran en opgradering af diskpladsen, købte jeg et eksternt kabinet til harddisken og pillede simpelthen blæseren ud af kabinettet. Jeg har overvåget temperaturen på cpu'en, og den holder sig på et acceptabelt niveau uden blæser.

Da jeg nu kunne se film på playstationen, ville jeg gerne have muligheden for at tilgå hele min filmsamling digitalt. Derfor rippede jeg hele filmsamlingen. Jeg har brugt "DVD Shrink" til at rippe min samling, da jeg her kan nøjes med selv filmen og dk-undertekst samt det lydspor jeg vil have med. Jeg har ikke behov for menuer og lign. http://www.afterdawn.com/software/download_splash.cfm/dvd_shrink

I starten brugte jeg playstationen til at lytte til musikfilerne på min pc, men da playstationens menuer er ret dårlige når man har en stor samling, købte jeg en squeezebox. På samme måde som ved musikken, blev det svært at navigere rundt i filmene på playstationen, nu hvor hele filmsamlingen var blevet rippet. Jeg besluttede at en HTPC måtte være næste skridt når finanserne tillod det (jeg er på SU)... Så efter en masse læsen om diverse løsninger købte jeg i efteråret dette setup:

Styresystem: Windows 7 RTM
Kabinet: Antec Fusion Remote HTPC case black
Bundkort: Asus M4A785TD-M EVO AMD785G HD4200 mATX DDR3
CPU: AMD Athlon II X2 240 AM3
Blæser: Thermaltake ISGC-100 cooler 775/1156/AM3
PSU: LC-Power Super Silent 420W 120mm
RAM: Kingston 2 Gb ram
GPU: Integrated ATI Radeon HD 4200
HDD: "Unknown" 40 Gb
TV-tunere: Terratec Cinergy C PCI HD (x 2)

Kravende var, at man skulle kunne se og optage HDTV, samt være stille. Den skulle køre Windows 7 Mediacenter, da det er skide flot lavet, og den skulle virke med dvb-c kabel tv fra stofa.. Da bundkortet har integreret gpu med hardwareacceleration for h.264, falgt valget på dette. Resten er valgt ud fra et prismæssigt synspunkt (lavt - ikke for lavt), og harddisken havde jeg liggende i skuffen. Den skulle kunne gemme optagelserne på NAS'en, så jeg kunne tilgå det hele fra andre steder (har også købt en mediatank til soveværelset...).

Software - problemer/løsningner:

Tuner i win7mc:
Ja, jeg vidste jo på forhånd at tunerne ikke virkede med windows 7. Det afholdte mig dog ikke fra at prøve alligevel..... :-) Så jeg opdagede dvb-viewer og troede det program alene kunne klare tricket. Men jeg blev klogere. Dvb-viewer og dvb-link kom på banen, og det sendte for første gang kanalerne ind i mediacenter. Dog kunne jeg ikke få standby til at virke ordenligt. Hver gang PC'en kom tilbage fra standby fik jeg "No TV-signal". Så jeg prøvede dvb-link tv-source, dog også med de samme standby problemer. Hvis man vil i gang med dvb-viewer og dvb-link løsningen, så er der en fin guide med når man downloader dvblinkfordvbviewer: http://www.dvblogic.com/download/DVBLinkForDVBViewer.zip - dvb-viewer skal man købe før den kan downloades, men det koster jo intet i forhold til hvad man har smidt efter dyret i forvejen... :)

Standby:
Jeg prøvede mange løsninger, bla MST (mediacenter standby tool: http://www.degroeneknop.nl/forum/index.php/topic,4989.0.html?&language=english ), som jeg stadig bruger til at styre standby. "No signal"-problemet blev løst ved at skrive en batch-fil der dræber dvb-viewer processen inden standby. For at forklare det fra enden af: Først oprettede jeg en .txt-fil (notesblok). I den skrives: "taskkill /IM:DVBViewer.exe". .txt-filen gemmes og omdøbes til "before_standby.bat". Denne batch-fil placeres i "C:/programfiles/dvblogic/dvblink/sources". Når der i denne mappe ligger en before_standby.bat-fil køres denne automatisk af dvb-link når pc'en går i standby. Af en eller anden grund virker dvb-viewer ikke efter standby, og skal derfor genstartes hver gang. Det klares altså med denne batch-fil.

.mkv-filer
Ja jeg har et par film der ligger i dette format, don't ask why... Men med win7codecs fra http://shark007.net/win7codecs.html æder den ALT hvad jeg smider efter den, endda med understøttelse af .srt-undertekstfiler. Rigtig godt program/codec-løsning...

2 Cinergy C PCI HD tunere i win7mc med dvb-link:
Først havde jeg købt et mystique tv-kort fra dvbshop.net (sammen med et cinergy). Dette kort var noget lort, og det fik af en eller anden grund kun ca 50% signalstyrke, hvor min cinergy fik 98%. I øvrigt må jeg fraråde alle at handle ved dvbshop.net. De skylder mig penge for en vare de ikke har leveret, og de svarer ikke på nogle henvendelser! -Meget frustrerende!!
Da jeg så købte et ekstra cinergy-kort, fandt jeg ud af, at dvb-link ikke kunne tune begge kort samtidigt. Dette er åbenbart et driver-problem. Jeg tvang igennem device-manager win7 til at bruge denne driver, og det har virket lige siden: http://ftp.terratec.de/Receiver/Cinergy_C_PCI_HD/Update/History/Cinergy_C_PCI_HD_Drv_Vista_XP_1.1.0.301.exe

Netværk:
Da alle film og serier ligger på NAS'en, skulle der oprettes mappede netværksfoldere til mapperne på NAS'en. Til dette kører jeg endnu en batch-fil, lavet på samme måde som forklaret herover. Teksten er blot:
net use * /delete /yes
net use R: "\\NAS\Recorded TV" dit_password /USER:"administrator"
net use V: "\\NAS\videos" dit_password /USER:"administrator"
net use M: "\\NAS\music" dit_password /USER:"administrator"
net use P: "\\NAS\photos" dit_password /USER:"administrator"
net use S: "\\NAS\public" dit_password /USER:"administrator"

Det filen gør er, først at slette alle netværksforbindelser ("net use * /delete /yes"). Dette er nødvendigt, da der opstår problemer hvis der er mapped et netværksdrev i forvejen. Derefter mappes de forskellige drev med det bogstav jeg gerne vil have. Derefter skriver man stien i anførelsestegn, så et mellemrum og et kodeord og derefter et mellemrum og brugernavn, skrevet som /user:"dit_brugernavn". Det er ikke nødvendigt at bruge administrator-kontoen for at det skal virke, men da jeg kører samme batch-fil på en anden pc kan det give problemer hvis det er det samme brugernavn der "logger på"..

Optage til NAS:
Windows Home Server har en indbygget funktion til mediacentre, der gør at når man installerer en whs-connector, så overføres den man optager automatisk til NAS'en. Smart. Man kan selv bestemme hvornår og hvad der skal overføres. Jeg overfører det hele automatisk. Og de 40 Gb harddisk der sidder i mediacentret, har vist sig at være nok - jeg har endnu ikke været tæt på at fylde den helt ud..

Opsætning af win7mc:
Da jeg gerne vil have et "rent" og smart mediacenter - uden for mange menuer jeg ikke bruger - måtte jeg ændre i startmenuen. Jeg bruger følgende software som ikke er inkluderet i win7mc:
Til film: mymovies - http://www.mymovies.dk/download.aspx
Til serier: http://www.mediabrowser.tv/download.html
Til nettv: http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=72715&title=dr-i-windows-7-media-center

Til at redigere i startmenuen fandt jeg dette geniale program, "mediacenterstudio": http://www.adventmediacenter.com/
Her kan man flytte op og ned på alt, vælge om man f.eks. ikke vil se "menu-stringen" film og vælge hvilket ikon der skal være markeret som standard når man vælger en "menu-string". Så jeg kan tweake win7mc til at se ud lige som jeg vil... Jeg kan tilmed ligge nye billeder på alle ikonerne, så jeg f.eks. ser coveret fra venner i stedet for mediabrowser-ikonet. Dette giver efter min mening lige prikken over i'et til win7mc.

Billeder:
 
 
 
Hvad jeg mangler at sætte op:
Jeg er først i denne weekend blevet færdig med ovenstående, så jeg har da stadig et par småting jeg arbejder på.
-IMON (program der styrer fjernbetjeningen) crasher nogle gange og fjernbetjeningen virker derfor ikke. Finde en løsning på dette.
-Ligge farvelogoer ind - bare fordi man kan!
-Lave en ordenlig programguide - syntes ikke den indbyggede i win7mc fungerer specielt godt. Jeg modtager EPG fra streamet fra stofa, og det virker da også. Det kræver bare at man zapper over på kanalen. Men jeg kan godt forestille mig, at der er nogle programmer jeg ikke zapper forbi i løbet af 14 dage (som vidst er den periode win7mc normalt henter programinfo for...).
 
Forslag, ris/ros og spørgsmål modtages gerne Wink
 
PS: Jeg har Onkyo forstærkeren til salg for 1200,- (med bud) hvis nogen skulle være interreseret: http://www.dba.dk/onkyo-tx-ds575-71-kanaler/id-64087818/?utm_source=funktionsmail&utm_medium=email&utm_campaign=takfordinannoncemaildynamisk
Har man sagt A må man også sige GF....
Til top
Bschmidt Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 05-November-2009
Sted: Virtual-utopia
Status: Offline
Point: 3291
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-Januar-2010 kl. 22:30
Smukt.
 
Der er lige et par punkter ang. tweaking af menuer i mc jeg skal have læst op på. Det ser interessant ud.
 
BS
 
 


Redigeret af Bschmidt - 11-Januar-2010 kl. 22:31
Til top
Pizzabager Se dropdown menu
Redaktionen
Redaktionen
Avatar

Oprettet: 08-Januar-2007
Status: Offline
Point: 1963
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-Januar-2010 kl. 23:03
Oprindeligt skrevet af Kristjan Kristjan skrev:

Netværk:
Da alle film og serier ligger på NAS'en, skulle der oprettes mappede netværksfoldere til mapperne på NAS'en. Til dette kører jeg endnu en batch-fil, lavet på samme måde som forklaret herover. Teksten er blot:
net use * /delete /yes
net use R: "\\NAS\Recorded TV" dit_password /USER:"administrator"
net use V: "\\NAS\videos" dit_password /USER:"administrator"
net use M: "\\NAS\music" dit_password /USER:"administrator"
net use P: "\\NAS\photos" dit_password /USER:"administrator"
net use S: "\\NAS\public" dit_password /USER:"administrator"

Det filen gør er, først at slette alle netværksforbindelser ("net use * /delete /yes"). Dette er nødvendigt, da der opstår problemer hvis der er mapped et netværksdrev i forvejen. Derefter mappes de forskellige drev med det bogstav jeg gerne vil have. Derefter skriver man stien i anførelsestegn, så et mellemrum og et kodeord og derefter et mellemrum og brugernavn, skrevet som /user:"dit_brugernavn". Det er ikke nødvendigt at bruge administrator-kontoen for at det skal virke, men da jeg kører samme batch-fil på en anden pc kan det give problemer hvis det er det samme brugernavn der "logger på"..

Optage til NAS:
Windows Home Server har en indbygget funktion til mediacentre, der gør at når man installerer en whs-connector, så overføres den man optager automatisk til NAS'en. Smart. Man kan selv bestemme hvornår og hvad der skal overføres. Jeg overfører det hele automatisk. Og de 40 Gb harddisk der sidder i mediacentret, har vist sig at være nok - jeg har endnu ikke været tæt på at fylde den helt ud..

Super fint lavet. Ang. NAS, hvorfor har du lavet de der netværksdrev? min NAS er på netværket som en almindelig PC, med fri adgang til alle filer, er det fordi du gerne vil have password på for sikkerhedens skyld?
 
Smart med den funktion at den overføre optagelser automatisk, ved du om det er noget Qnap har også??
Til top
jgni Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 31-Oktober-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 157
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 00:38
Oprindeligt skrevet af Kristjan Kristjan skrev:


Styresystem: WHS powerpack 3 beta
Kabinet: Chenbro PC78131 - Mini ITX
Bundkort: Gigabyte GA-GC230D - Mini ITX
CPU: Intel Atom 230 "Diamondville", socket 479
Chipset: Intel i945G
PSU: Ekstern 60W
RAM: 2 GB DDR2 single channel
HDD1: WDC WD10EACS - 1 Tb, kabinet: LC-Power EH-35BSII black USB 3.5"
HDD2: WDC WD15EARS - 1,5 Tb, kabinet: LC-Power EH-35BSII black USB 3.5"
HDD3: WDC WD500BEVT - 500 Gb, kabinet: LC-Power EH-35BSII black USB 3.5"
HDD4: Ekstern: WD 10EADS - 1 Tb


Sikke en åbner på 'Vis os dit grej'-tråden!!
Fint indlæg...

Hvad står dit hard/software i?
Mvh. Jan
Til top
bphhm Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 28-Marts-2006
Status: Offline
Point: 1143
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 06:06
Flot indlæg Kristjan.

Som jeg også spørger dig i en anden tråd: Har du problemer med pixellering af optagede TV programmer via dine Cinergy kort hvis du optager på begge samtidigt? Det har jeg og jeg bruger samme gamle driver som du gør.

Hvorfor bruger du DVBviewer og ikke den mapning som man kan foretage til DVBLink TVSource i MCE?

Hvorfor bruger du ikke media centers EPG data? Du kan da ikke have en programguide for flere dage ved kun at modtage EPG data via DVB streamen eller hvad?

Den der med at tweake start menuen skal jeg også have gang i kan jeg se.
Til top
Kristjan Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 30-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 158
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 08:25
Netværksdrevene gav sig selv, da WHS automatisk opretter disse foldere. Så puttede jeg bare alt min musik i musik-mappen, så er det dejligt overskueligt...
 
Mht til priser, så har jeg ikke turde regne det hele sammen før nu...
Priser:
NAS'en kostede ca 1400,- i sig selv. Selvbyg betaler sig. (Dertil ligges WHS software, som jeg måske/måske ikke har betalt for endnu!)
 
Diske koster ca 3000,- for de 4 TB, og så har jeg købt eksterne rack's til ca 500,-
 
Mediacenter PC'en har så været lidt dyrere.. ca 4750,- uden software. Jeg har så givet 150 for dvb-viewer og 200,- for dvblink. Og jeg venter på at Microsoft danmark for lavet et tilbud på win7 tilstuderende, så indtil videre kører jeg med RTM-udgaven...
 
Så vi nærmer os da de 10k Wink
 
Jeg har ikke lagt mærke til nogen form for pixellering på systemet. Jeg har dog også taget forbehold for dårligt signal, ved at kører direkte fra kabeltv-indgang til en signal-forstærker der deler til de to tunere. Resten af huset (et analogt tv) kører fra den ene cinergy tuners udgang. Jeg havde problemer med den sidste tuner på linien hvis den fik signalet direkte fra den anden tuner.
 
Jeg fandt ud af, at jeg kunne løse mit "No TV-signal" problem efter standby, ved at dræbe processen dvb-viewer.exe. Jeg kunne ikke tilsvarende dræbe en proces inden standby hvis jeg kørte med TV-source. Jeg syntes dog at TV-source software-mæssigt er en bedre/nemmere løsning end min, men der var altså standbyproblemer..
 
Jeg har forsøgt at få mediacenter til at hente programdata, men uden held. Så valgte jeg at tage dataen fra streamen, og det fungerer da når man bare zapper over på kanalen... Den finder vidst et par uger frem, men har ikke lige tjekket hvor langt frem i tiden det faktisk er!
 
Og til alle: så er det sindsygt nemt at tweake startmenuen med http://www.adventmediacenter.com/ Clap virkelig godt program...
Har man sagt A må man også sige GF....
Til top
Bschmidt Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 05-November-2009
Sted: Virtual-utopia
Status: Offline
Point: 3291
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 09:23

ati grafik + s3 problemer? prøv at  køre med driverversion 9,8 fra ati (det kunne jo være!)

 
BS
Til top
audio Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 17-Januar-2009
Status: Offline
Point: 373
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 09:29
Oprindeligt skrevet af Bschmidt Bschmidt skrev:

ati grafik + s3 problemer? prøv at  køre med driverversion 9,8 fra ati (det kunne jo være!)

BS
 
Ja, det er en kendt driver bug som rammer en del af ATI's grafikort, herunder dem som findes i chipset 780,785 og 790 (har selv verificeret at dette er tilfældet med 780 og 790). Så vidt jeg har kunne læse mig til kender de til problemet, men det er endnu ikke løst i den nyeste verison (9.12)
Til top
Kristjan Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 30-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 158
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 09:39
Jeg har prøvet med andre drivere. Jeg syntes den der fulgte med kortet fungerer bedst, der var ingen der løste "no tv-signal" problemet... Det problem skyldes dvb-viewer/dvblink.
Jeg oplevede at der skete det samme (en del laggen/system svarer ikke) når jeg prøvede at åbne dvb-viewer imens dvblink-server stadig kørte, som når jeg vente tilbage fra standby. Derfor tror jeg, at problemet har ligget i, at dvblink prøver at starte dvb-viewer.exe servicen når den kommer tilbage fra standby, selvom den allerede kører. Og dette skabte så problemet. Når jeg nu lukker dvb-viewer servicen inden standby, starter dvblink-serveren selv den igen efter standby.
 
Jeg har tidligere få gange oplevet at den ikke starter skærmen når jeg vender tilbage fra standby, men dette sker ikke når jeg bruger en ati-driver hentet fra asus' hjemmeside, der passer til min onboard gpu...
Har man sagt A må man også sige GF....
Til top
alyz Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 07-December-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 683
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 09:40
Oprindeligt skrevet af Kristjan Kristjan skrev:

Og til alle: så er det sindsygt nemt at tweake startmenuen med http://www.adventmediacenter.com/ Clap virkelig godt program...
Jeg har også fundet ud, af hvor smart MCE Studio er her i weekenden.
 
Jeg har fjernet alt det skidt, som man aldrig bruger. Det er for nice :-)
Gamer: CoreI7 8750, 16GB, GTX1070 6GB, 512GB SSD.
MP: I3 2,9 GhZ, 4GB, 3 TB, 64 SSD
TV: 48PFS8109:
Anlæg: Denon /DALI
Til top
Kristjan Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 30-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 158
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 20:57
Lige et par billeder af NAS'en hvis nogen skulle have interesse. Det ene kabinet røg sig lige en tur, så der er kun to diske "online" i øjeblikket. Men så er det jo godt at man har folder duplication på WHS. Wink
 
I øvrigt kan jeg anbefalde et par gode programmer/add-ons til WHS:
Lights-out ( http://addins.home-server-blog.de/verwaltung/lightsout/#en ), lader dig styre hvornår serveren er tændt. Jeg hibernater mellem kl. ca 01 og frem til kl 15.00 på hverdage, det må alligevel spare mig lidt strøm - også selvom cpu'en hedder atom... Desværre sidder USB-portene direkte på strømforsyningen, så jeg kan ikke slukke diskene via en usb-strømskinne. Så der kører jeg med en gammeldags tænd/sluk timer...
 
Ellers kører jeg selvfølgelig squeezeserver til squeezeboxen og mymovies server-delen på NAS'en.
 
NAS'en har jeg valgt at placere i køkkenet, så kan den stå der og brumme uden man bliver forstyrret... Hele mit netværk er kablet, dog kun med CAT5 kabler / nogle af ældre type, så hastigheden ved filoverførsel ligger kun på 10 Mb/s ca. Nogle gange kan jeg presse den op på 15 hvis jeg overfører flere ting samtidigt... Når der engang i fremtiden skal laves nyt netværk (når jeg engang flytter) vil jeg helt sikker investere i nogle bedre kabler.
Jeg har nogle gange oplevet at HD-indhold hakker under afspilning, men det tilskriver jeg min router/switch fra telia, som er gennemført elendig!
 
Billeder af NAS'en:
Har man sagt A må man også sige GF....
Til top
Bschmidt Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 05-November-2009
Sted: Virtual-utopia
Status: Offline
Point: 3291
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-Januar-2010 kl. 22:17
Oprindeligt skrevet af Kristjan Kristjan skrev:

Hele mit netværk er kablet, dog kun med CAT5 kabler / nogle af ældre type, så hastigheden ved filoverførsel ligger kun på 10 Mb/s ca. Nogle gange kan jeg presse den op på 15 hvis jeg overfører flere ting samtidigt... Når der engang i fremtiden skal laves nyt netværk (når jeg engang flytter) vil jeg helt sikker investere i nogle bedre kabler.
 
Du kan køre 100 Mbit på cat5 ! Måske en ny switch.
 
BS
 


Redigeret af Bschmidt - 12-Januar-2010 kl. 22:18
Til top
 
 Besvar Besvar Side  12>
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu