Hej.
Mandag købte jeg ekstern skærm, tastatur og mus på Proshop.dk. Det var alt sammen på lager. I bekræftelse på afsendelse, d. 10. maj (tirsdag) fremgik det at varerne ville blive sendt i to omgange, fordi de var på to forskellige logistik centre. Onsdag modtog jeg musen. Sendte så en mail om hvornår skærmen ville dukke op. Denne mail har jeg endnu ikke fået svar på. Har skrevet igen torsdag og fredag og stadig ikke fået noget svar. Pengene for den komplette ordre er trukket fra min bankkonto - men som sagt er kun musen dukket op. I bekræftelse af afsendelse var der kun track and trace på musen. Jeg har altså ikke nogen indikation af om mus og tastatur er på vej.
Jeg har før handlet hos Proshop og synes at de, sammen med Komplett, er nogen af de bedste leverandører af computere o.lign. I denne uge er SHG (hvor jeg iøvrigt også tidligere har handlet), blevet lagt sammen med Proshop.
Jeg ved ikke - men jeg synes bare at det er irriterende at jeg ikke får at vide om skærmen er på vej - eller om det er forsvundet i systemet, i sammenlægningen med SHG. Er der andre der har oplevet tilsvarende problemer med Proshop i denne uge?