recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Generelle emner > Tilbehør
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Svar på Lumagen spørgsmål
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketSvar på Lumagen spørgsmål

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Otto J Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

Branchemedlem

Oprettet: 04-Marts-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 11218
Direkte link til dette indlæg Emne: Svar på Lumagen spørgsmål
    Sendt: 11-August-2007 kl. 10:44

Jeg vil gerne lige give uddybende svar på et par spørgsmål der opstod i kommentarerne til Lumagen nyheden, og for at følge min egen opfordring om at begrænse diskussionerne i kommentar-feltet, starter jeg denne tråd til dét...

Pilehave kommenterer at en scaler til 12.000,- må være til folk med high-end udstyr. Det er jeg ikke særligt enig i, det drejer sig først og fremmest om at en scaler (eller video-processor, som er en mere korrekt betegnelse for Lumagen's produkter, scaling er kun en del af det) er et produkt man ikke lige er vant til at se i medium-klasse opstillinger. Det er efter min mening en fejl, faktisk. Signalbehandlingen har en MEGET stor betydning for et tv's billedkvalitet, og netop fordi Lumagen processorerne kan erstatte/kompensere for tv-apparaternes generelt ret mangelfulde signalbehandling, så kan den give en dramatisk forbedring af mellemklasse-tv. Det gælder ikke mindst LCD-tv i den bedre ende, f.eks. de bedre modeller fra Sony, Samsung, Sharp, Toshiba. Panasonic og til dels Pioneer (mest på SD-kilder for Pioneer's vedkommende) vil også hente en synlig forbedring, men det mest åbenlyse marked er for dem der ønsker et LCD-tv frem for plasma, og stadig gerne vil have så godt et billede som muligt. Stort set ingen LCD-tv på markedet udnytter panelets kapacitet, fordi ingen af dem har signalbehandling på linie med Pioneer, og slet ikke på linie med en Lumagen. Derfor kan man groft sagt sige, at hvis du kan finde et tv der har et godt panel (og gerne mulighed for 1:1 mapping, omend det ikke er et must som mange tror), så kan en Lumagen _netop_ løfte et medium-klasse tv til high-end gengivelse.

Derudover, så er en video-processor som Lumagen, eller for den sags skyld en DVDO, et produkt der ikke forældes lige så hurtigt som de gængse displays, ikke mindst LCD. Hverken DVDO VP20, der ligger i samme prisklasse, eller Vision HDP er specielt nye produkter, men blandt andet takket være løbende opgraderinger leverer disse produkter stadig bedre ydelse end den indbyggede signalbehandling i TV'ene. Derfor vil man, især med produkter der understøtter HD fuldt ud, ofte opleve at video-processoren bliver i signalvejen, mens andet udstyr skiftes.

Så ved jeg godt at nogle vil argumentere for at signalbehandlingen i afspillere og displays bliver bedre og bedre, og det er delvist også rigtigt. Men ingen display-producent har til dato udvist bare _tilnærmelsesvist_ den samme attention to detail som scaler-producenterne gør, og det kan f.eks. sagtens opleves at en afspiller med samme hardware som i en VP50 ikke leverer samme ydelse, fordi opsætnignen af hardwaren ikke er foretaget lige så godt. Skalering/de-interlacing er meget mere end at købe den nyeste chip og smide den i afspilleren.

Naiera spurgte om den kommende Radiance vil være bedre end VP50. Det ved vi jo først når vi har den, men som udgangspunkt kan man sige at DVDO laver nogle rigtigt gode de-interlacere, især deres håndtering af SD opskalering til HD er rigtigt god. Et eksempel på en situation hvor DVDO vil være et godt køb, kunne være en VP20 med ABT 102 board i kombination med et Pioneer 8g. Pioneer har en glimrende behandling af HD materiale (med 72 Hz osv), og der er gode justeringsmuligheder for farvegengivelsen, mens SD de-interlacingen godt kunne være bedre. Det kan man så forbedre med en VP20, som vil have bedre de-interlacing end en VisionHDP (forudsat at man monterer et ABT102 board). Har man derimod f.eks. et Sony eller et Samsung LCD-tv, så har de oftest en skæv farvedekodning, som gør det vanskeligt at opnå en god farvegengivelse, selv med en perfekt gråskala. Samtidig er det umuligt at opnå en ordentlig gamma-kurve, hvis man vil bevare et fornuftigt sort-niveau. Disse ting kan en Vision HDP, for slet ikke at snakke om en Radiance, løfte _ufatteligt_ meget, ofte vil forskellen på kalibrering uden en Lumagen i kæden, og kalibrering MED en Lumagen, være på niveau med de screenshots der er vist i Pioneer anmeldelsen. Som jeg har sagt før - problemet ved LCD-tv'ene er ikke så meget panelernes begrænsninger som sådan, men udførelsen. Dét kan Lumagen gøre ret meget ved, fordi man som sagt til en vis grænse kan kompensere for tv'ets konstruktion. Det kan du ikke med en VP50 - det er "bare" en topklasse-deinterlacer/scaler, som giver kvalitets-udstyr muligheden for at fungere optimalt. Den gør ikke noget for at "hjælpe" displayet.

En interessant nyhed i den forbindelse, som kunne være relevant i forbindelse med en Lumagen, er iøvrigt Planar's nye LCD-serie. De har lige lanceret en serie rene LCD-monitorer i 1080P, med 1:1, 1080P/24 understøttelse og hele baduljen. Det er tæt på at være den første LCD jeg har set, uden en "poppet" opsætning af billedet (bortset fra min kæphest, Runco). Sæt en Lumagen foran sådan én, og så har man et LCD-setup som det er lige før jeg kunne holde ud at kigge på...  

Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu