Digital eller Coaxcial???

-> Axlon: Jeg kender mest til alm. stereolyd. Om et signal overføres via koaks eller optisk fra CD til forstærker, er der ikke særlig mange mennesker, der kan høre forskel på, men nogen kan, og det betyder, at der er en forskel.

Ved surround kan det godt være, at jitterfejl er ligegyldigt p.g.a en computerprocess (dsp), jeg ved ikke særlig meget om surround lyd, men for at være ærlig, så tvivler jeg lidt på, at jitter skulle være ligegyldigt her. Men det er der andre, der ved mere om. Men for at blive i Heartwares "sprog", så er der stadig ikke tale om, at de to typer overførsler er identiske. Men måske er der tale om, at forringelsen er ligegyldig, selvom jeg nu ikke tror det.

 

-> Carser, du lader til at være temmelig godt inde i tingene, så jeg tænkte, at du måske kan forklare mig (og andre) noget, som jeg har spekuleret på i lang tid. Jeg håber ikke, jeg fjerner mig for meget fra trådens oprindelige emne.

A) Jeg tror, de fleste er enige om, at man kan lave en perfekt kopi af en CD-rom, som indeholder computerprogrammer. Hvis så meget som en enkelt bit blev ændret, ville programmet sandsynligvis crashe, når det blev kørt fra kopien. Derfor er kopierne vel perfekte! Og disse perfekte kopier kan vi lave på en billig skive, brændt ved 52x hastighed. Og fejlbrændinger forekommer næsten aldrig.

B) Vi kan IKKE lave en perfekt kopi af en AUDIO-CD. Der er muligvis ikke så mange, der kan høre forskel, men nogle kan. Og hvis vi senere får brug for at rippe kopien (digital audio extraction) kan vi komme i store vanskeligheder med klik o.lign. i lyden, som alle og enhver kan høre. Vi eksperimenterer som sindsyge med lave læse-hastigheder, lave brændehastigheder, forskellige medier, forskellige "jitter-korrektions-ting" og alt muligt, for at kopien skal bilve så god som mulig. Men PERFEKT bliver den aldrig.

Ved du, hvorfor der er denne forskel? Har det noget med jitter og gøre, og hvad er jitter helt præcis?

Beklager igen, hvis jeg har fjernet mig fra tråden, men jeg synes godt man kan sammenligne processen: PC -> cd-rom-medie -> cdafspiller med processen: DVD-maskine -> optisk/elekt. kabel -> forstærker.

Håber du (el. andre) har en god forklaring. Pc-menneskerne siger altid, at det er noget sludder, at der skulle være forskel på en original musik-cd og en købt, men det er det altså ikke.

Redigeret af pianomartin

pianomartin skrev: Ved du, hvorfor der er denne forskel?

Det skyldes ganske enkelt, at der på en Audio-CD ikke er error-correction koder, men kun checksum-koder.

En CD sektor er på 2352 bytes + CRC. Alle 2352 bytes på en audio-CD bruges til lyddata, hvorimod kun 2048 bytes bruges som data på en computer-CD. De resterende 304 bytes indeholder det, der hedder ECC (Error Correcting Codes), som betyder, at selv om drevet læser en enkelt (eller 10) bits forkert, så kan drevet v.hj.a. disse ECC korrigere for det, så det overfor programmet ser ud som om der blev læst fejlfrit.

Al den plads ville man ikke bruge på Audio-CD'er, og derfor bruger man de overskydende bytes til at lagre lyd-data, under forventningen om, at - eftersom en audio-CD ikke er komprimeret lyd - du alligevel ikke kan høre en enkelt bit, der læses forkert. Er der flere bits, der læses forkert, så har de fleste afspillere en lyd-udjævnings-enhed, der forsøger at genskabe de tabte lyddata ved at forsøge at beregne sig frem til, hvad lyden måtte have lydt som mellem de to sektorer den kunne læse (altså en form for lineær interpolation).

En DVD-disk har fuld ECC på alle sine sektorer, bl.a. fordi den kører med komprimeret lyd, og en enkelt bit, der forvanskes i et komprimeret signal vil betyde langt flere bits - efter dekomprimering - vil være forkerte.

Jitter (hvis det overhovedet eksisterer) kan kun betydning for ikke-komprimeret lyd, hvor det forventes, at lyden skal strømme med en nøjagtig hastighed fra afsender til modtager. Eftersom lyd på en DVD-disk er komprimeret, er der altid overført lyd "forud" til receiveren, og det betyder derfor ikke noget, om der sker en forsinkelse af enkelte bits i bit-strømmen, da receiveren har en "read-ahead" buffer allerede hos sig, og derfor sagtens kan håndtere det.

Tak for svaerne Carser og Heartware.

Da der kan ligge mere musik på en Audio-CD end på end ISO-cd-rom med wav-filer, så tænkte jeg nok, at det var noget i den retning

Vil det sige, at hvis jeg laver en kopierer en CD med programmer, så er kopien ikke 100% identisk med originalen?? I så fald er jeg temmelig imponeret over de error-correction codes!! Vi er nok enige om, at en enkelt fejlbit kunne få et program til at gå ned, så fejlkorrigeringen skal vide præcis hvilke bits der er fejllæst. Fornemt, hvis man kan lave sådan et backup system, der fylder ca 1/7 af data-mængden.

 

Både hjemmebrændte CD/DVD'er og købte CD/DVD'er har bit-fejl før fejlkorrektion. Hvis man brænder højkvalitetsmedier på en god brænder, så vil antallet af bit-fejl endda typisk være lavere end for pressede CD/DVD'er. Brændte CD/DVD'er har dog lidt dårligere reflektion, og især brændte DVD'er vil degenerere hurtigere end pressede medier.

Det er nemt at lave en 100% identisk kopi af en Data CD, Data DVD eller Video DVD (forudsat at man kan omgå eventuel kopisikring).

Audio CD'er er derimod mere tricky at kopiere 100% idet alle drev har en vis offset, således at de altid læser forskudt på en Audio CD i forhold til hvor lyden rent faktisk er; f.eks. læser mit Plextor drev 30 samples (120 bytes) forskudt. Da der er 42.100 samples per sekund kan dette normalt ikke høres, men det er nemt at se forskellen ved bit-vis sammenligning.

De fleste ripper programmer synder så også ved at rippe Audio så hurtigt som muligt, uden at sørge for at checke drevets fejl-korrektions status (C2 fejl) og med risiko for synkroniserings problemer. Dette kan give "klik" lyde.

De bedste Audio CD ripper programmer, som f.eks. ExactAudioCopy (EAC), tillader at man konfigurere drevets Audio læse offset (og skrive offset), og de har mekanismer til enten at checke C2 fejl eller til at læse samples multiple gange således at man virkelig får 100% identiske kopier.