Nekrolog: Jørgen Ingmann er død, 89 år

Det var med sin kone, Grethe Ingmann, at Jørgen Ingmann nåede ud til danskerne. Men han råhittede også internationalt, indtil han for 30 år siden trak stikket ud og gik på pension. I går døde Jørgen Ingmann hjemme i Holte.

I går døde Jørgen Ingmann. Så langt fra scenen, som man bare kan være, ja – skal man tro et af de sidste livstegn, der kom via Keld Heick, havde den engang så fejrede guitarist ikke ejet en guitar i årevis, og nøjedes med at spille lidt luftguitar, når han kom i stemning. Unægteligt et stykke fra de store år, da han med sin kone Grethe Ingmann (1938-90) for alvor var på toppen. Kulminerende med sejren i det europæiske melodigrandprix i 1963 med Dansevise, sangen som ikke mindst Lars H.U.G. siden har bragt til ære og værdighed, uden dog helt at nå den blå og jazzede atmosfære, som ægteparret i sin tid lagde sin samtid ned med.

Dengang var Jørgen Ingmann, som blev født på Bellahøj i 1925, allerede en stjerne, der spillede en guitar, der som udgangspunkt havde været forankret i jazzen, men som inspireret af blandt andre Charlie Christian blev kendt langt udenfor landets grænser. Han debuterede allerede som 16-årig under krigen med sit eget orkester, igesom han årene 1945 til 1958 var medlem af Svend Asmussens orkester. Her havde han som 19-årig i den grad slået alle andre af banen, så den kræsne Asmussen ikke var i tvivl om det unge talents holdbarhed. Som han husker det mange år senere:

-Jørgen var lige fra begyndelsen forbløffende perfekt. Der var ingenting at rette. Det var lige som om alt, der havde med det musikteoretiske at gøre, bare sad. Der var intet, man behøvede at fortælle ham. Jeg ved ikke, hvor han fik sin viden fra. Der var ikke noget, som jeg vidste, som han ikke var klar over, husker Svend Asmussen.

Opholdet hos den flittige Svend Asmussen betød, at Jørgen Ingmann spillede over det hele i både ind- og udland, og ikke mindst var med i mange revyer, ligesom de turnerede i en lang række europæiske lande og indspillede et hav af plader. Det var den bedst mulige forberedelse for det, som skulle komme.

Men det var for alvor i 1960, at han blev folkeeje med Apache, en melodi der godt nok var skrevet af den engelske sangskriver Jerry Lordan, og som var berømt via versionen med The Shadows. Men det var Jørgen Ingmanns version af twanget westernguitar, som grovhittede i USA, hvor pladen med "Jorgen Ingmann and His Guitar" ramte 2. pladsen på branchebladet Billboards Top 100 for singleplader. Den holdt den plads i flere måneder og gav Jørgen Ingmann en guldplade for salget af en million eksemplarer.

Trickindspilninger

Jørgen Ingmann blev hurtigt indbegrebet af flair og finesse. Han havde i slutningen af 1950'erne for alvor koncentreret sig om den latinamerikanske bølge, der ramte på den tid, og han indspillede en lang række ting, der var begrebet af easy listening. Man kunne på mange måder se ham som en dansk version af Les Paul, ligesom hans partnerskab med Grethe Ingmann var bygget over den succes Les Paul havde med sin kone, Mary Ford. Men han havde også den tekniske nysgerrighed tilfælde med guitarpioneren og begyndte meget tidligt i 1953 påde trickindspilninger, som blev hans varemærke, og hvor han i overbevisende stil lavede overdubs med sig selv på tracks som hans egen version af El Condor Pasa - af mange regnet som den bedste overhovedet.

Det var oprindeligt en peruviansk folkemelodi, som Paul Simon fandt og brugte på hitalbummet, Bridge Over Troubled Water, med Simon & Garfunkel.

Den tekniske snilde gjorde da også, at Bent Fabricius-Bjerre så en beslægtet sjæl i ham og ansatte Ingmann på sit selskab, Metronome. Som producer stod Jørgen Ingmann efterfølgende for hit som Belinda med The Rocking Ghosts.

Mol til dur

Han mødte Grethe Ingmann i 1955, da hun sang med Jørn Grauengaards Orkester på Giraffen, et lille spillested nær Tivoli, og året efter var de gift. Her var Ingmanns tilstedeværelse afgørende, eksempelvis da han ændrede Volmer Sørensens og Otto Franckers Dansevise, som var skrevet i mol, men som Jørgen Ingmann ændrede til dur, fordi den ikke lød folkelig nok.

Men de to hittede allerede i 1957 med en fordanskning af Johhny Rays internationale hit, Just Walkin' In The Rain, som i den fantastisk blå danske version blev til Slentre gennem regn. Sangen solgte så godt, at det unge ægtepar kunne købe sig et rækkehus i Lyngby. Og i de følgende år turnerede de konstant, indtil de til Det europæiske melodigrandprix blev folkeeje, fordi de havde lært af den fejl, som Gustav Winckler og Birthe Wilke havde begået tilbage i 1957, da de blev nummer tre med Skibet skal sejle i nat, efter sigende fordi de to kyssede hinanden alt for længe efter sidste strofe.

Grethe og Jørgen Ingmann var en stor succes frem til midt i 1970'erne, hvor de blev skilt efter 20 års ægteskab. Og hvor hun syntes at klare bruddet dårligt, fandt Jørgen Ingmann tid til at blive gift igen. Han kæmpede dog mere og mindre med sceneskræk, indtil han trak stikket ud som 59-årig i 1984. Og de sidste mange år boede i sin lejlighed med udsigt over Vejlesø i Holte. Tilsyneladende mæt af livet i rampelyset.

Et liv som endegyldigt sluttede i går.

JØRGEN INGMANN (1925-2014) – ÆRET VÆRE HANS MINDE