Print side | Luk vindue

Hvilken optagere har jeg brug for

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Recordere (optagere)
Forumbeskrivelse: Spørgsmål og debat om optagere (video)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=136
Udskrevet den: 09-Maj-2024 kl. 20:15


Emne: Hvilken optagere har jeg brug for
Skrevet af: DiceMan
Emne: Hvilken optagere har jeg brug for
Skrevet den: 10-December-2003 kl. 19:59

Hej på den anden side

Jeg stiller nok det samme spørgsmål som mange andre nybegyndere gør, men jeg aner absolut ingen ting om DVD optagere så derfor vil jeg tillade mig at spørge, da jeg ikke kan finde lignede spm. i dette forum.

Jeg skal have fat i en DVD optagere som er fremtidssikret (skal ikke komme en ny standard i morgen), der skal være mulighed for at redigere i optagelserne og tilslutte mit digitale Sony kamera for at overspille til DVD.

Er der nogen der kan give mig et svar på hvad jeg søger... evt. et mærke og model?



-------------
DiceMan
Spil for at vinde



Svar:
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 10-December-2003 kl. 22:43

Hej DiceMan

Der findes desværre ikke noget som to 6'ere indenfor DVD optagere Smile

Indenfor denne nye verden finder du ikke noget fremtidssikret. Hvad du køber i dag er måske ikke forældet imorgen, men det vil formentlig virke gammeldags allerede om ganske få år.

Lige nu findes der forskellige typer DVD optagere. Fælles for dem er at de optager kun 1-lags skrivbare DVD-skiver og almindelig stereo lyd.

Trykte købe-DVD'er er derimod 2-lags, og ofte med multi-kanals lyd (Dolby Digital 5.1 / DTS). Næste generation DVD vil blive med understøttelse af 2-lags endnu ikke færdig-udviklede DVD medier, og formentlig også med flerkanals lyd.

Så punkt 1 kan ikke honoreres, formentlig hverken i dag eller til næste år. Æraen hvor man købte en videomaskine for at beholde den i 7-8 år eller mere er desværre en saga blot. Den digitale verden betyder også en omskiftelig verden, og ligesom med computerne betyder det en teknologi som hele tiden vil udvikle sig.

Ligesom man ikke kan købe en fremtidssikret computer, kan man heller ikke købe en fremtidssikret DVD optager. Men ligesom med computere er det dog generelt sådan, at jo flere penge man ofrer jo længere holder den. Altså hvis man f.eks. køber en stor kombineret DVD og harddisk optager holder den nok sin brugsværdi meget længere end en ren DVD optager.

Men de DVD skiver som optages i dag, vil formentlig uden problemer kunne afspilles også i fremtiden.

Men tilbage til dine andre krav:

Alle DVD optagerne kan redigere, men der er aligevel forskelle i anvendeligheden imellem de enkelte formater - især hvis det skal fungere sammen med din camcorder.

DVD-RAM:  Sammen med din camcorder vil det fungere dårligt. Medierne er dyre, og de kan ikke afspilles hos familie og venner i almindelige DVD-afspillere.

DVD-RW:  Medierne er prisvenlige, men aht. redigeringen vil du være nødt til at optage i den såkaldte VR mode. Dette format har samme ulempe som DVD-RAM - at de ikke umiddelbart kan afspilles i almindelige DVD-afspillere.

DVD+RW:  Dette format er mest velegnet i dit tilfælde, hvis du nøjes med en "standalone" DVD optager. Her kan du indspille fra din camcorder, lave simple redigeringer (klippe sekvenser ud) og bagefter tage resultatet med hen til familie/venner for afspilning dér.

En Philips DVDR-75 kunne være et bud.

  /Lars



Skrevet af: DiceMan
Skrevet den: 12-December-2003 kl. 00:33

Til at starte med vil jeg sige tak for dit svar Lars.

Jeg er hurtigt blivet en helt del klogere i vil nu gå videre med at undersøge hvad Philips DVDR-75 kan ned i detaljer... vil måske vende tilbage om dette giver anledning til flere spm.

Endnu en gang tak for hjælpen :-)



-------------
DiceMan
Spil for at vinde


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 12-December-2003 kl. 10:22
Hej Diceman
 
Du kan hente manualen (på engelsk) her:
 
http://www.p4c.philips.com/files/d/dvdr75_021/dvdr75_021_dfu_dan.pdf - http://www.p4c.philips.com/files/d/dvdr75_021/dvdr75_021_dfu_dan.pdf
 
  /Lars


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 12-December-2003 kl. 10:23
Rettelse, det er faktisk den danske manual man får...
 
  /Lars



Print side | Luk vindue