Print side | Luk vindue

Højkontrastlærred

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=139941
Udskrevet den: 05-Maj-2024 kl. 04:25


Emne: Højkontrastlærred
Skrevet af: elovelo
Emne: Højkontrastlærred
Skrevet den: 23-April-2015 kl. 10:24
Her er en lille skriv om mine erfaringer med at skifte fra et almindeligt mat hvid gain 1.0 lærred til et ReAct II lærred.

Kort fortalt er jeg meget imponeret.

Vores hjemmebiograf er placeret i vores stue, så der er hvide vægge, lyst træloft, og generelt en helt almindelig stue.  Vi har en Sony VPL-HW40ES projektor som er en god, men ikke highend projektor.

Når man så film på det hvide lærred blev de mørke områder udvasket af genskin fra de lyse områder i billedet der reflekteredes fra vægge osv. tilbage på lærredet. 
ReAct lærredet forstærker kontrasten, dels ved at være mørkere (grå), så sort naturligt er mørkere. For at hvid ikke skal være mørkere reflekteres lyset fra projektoren tilbage i en mere snæver vinkel. (72grader i forhold til 180 grader). Lysstyrken er derfor den samme som hvis lærredet er hvidt. Sideeffekten ved dette er at der sendes mindre lys ud til siderne og derfor skabes der mindre fejllys der kan oplyse billedet. 

Billedkvaliteten er nu på et helt andet niveau, sort meget meget, mere sort, billedet fremstår med meget højere kontrast og rummet lyses ikke op som før. Det er som at få en 117" plasmaskærm. 

Medmindre man har et dedikeret lokale med mørke overflader burde man seriøst overveje at benytte et højkontrastlærred.

Jeg har taget et par billeder før og efter så man kan se forskellen før og efter. Bemærk hvor lidt rummet lyses op på efterbillederne og hvor meget mørkere de sorte dele er.

Billederne kan ses her 
https://drive.google.com/folderview?id=0B3FuvAB0n9p-SE5IUEg4TllKQms&usp=sharing




Svar:
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 23-April-2015 kl. 10:40
Det er svært at se på de billeder


Skrevet af: elovelo
Skrevet den: 23-April-2015 kl. 10:46
Prøv at skru op for lyset på din skærm :-)


Skrevet af: p.las
Skrevet den: 23-April-2015 kl. 10:58
jeg har selv brugt et Stewart firehawk. Og kan genkænde det du skriver. Syntes dog også at det har ulemper.

-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=48702 - Full blown JBL bio


Skrevet af: elovelo
Skrevet den: 23-April-2015 kl. 11:10
Ja der kan skabes problemer med at lyset "hotspotter" for meget ved højkontrastlærreder, og det er vist blevet meget bedre på de nye typer lærreder. Der er i hvert fald meget lidt hotspotting på mit lærrede. Det bedste er formentlig stadigvæk en sort hule med et hvidt lærred, det er bare ikke en mulighed for mange. 
Det skal dog siges at jeg oplever dårligere sortniveau i biografer, end hjemme i stuen, men der er mange selvfølgelig mange ubekendte (mine øjne bl.a. )  
 


Skrevet af: Elmstrom
Skrevet den: 23-April-2015 kl. 19:14
Tak for nogle gode billeder, kan hurtigt blive dyrt at have set dem :)

Hvor har du købt lærredet og hvad måtte du slippe for det?


Skrevet af: elovelo
Skrevet den: 30-April-2015 kl. 09:08
Beklager
jeg har købt det igennem KT og prisen er under 30.000.- kan ikke siges præcist, da jeg fik rabat i forbindelse med fejl på det første lærrede.


Skrevet af: JAWA
Skrevet den: 04-Maj-2015 kl. 20:35
Et reAct 3.0 som fastrammelærred i 100" kan man få til godt 8000 kr. Hvis man køber fra Sverige eller Tyskland.



Print side | Luk vindue