Print side | Luk vindue

Spørgsmål til min kælderbio

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Min hjemmebiograf
Forumbeskrivelse: Vis dit udstyr frem for andre brugere
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=141461
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 23:03


Emne: Spørgsmål til min kælderbio
Skrevet af: Boffer24
Emne: Spørgsmål til min kælderbio
Skrevet den: 02-August-2015 kl. 19:16
Hej

Jeg er i gang med at etablere bio i kælderen og jeg har et lille problem. Rummet måler 4x5 meter og der er 205cm i højden. Tidliger ejer har lagt et hævet trægulv med isolering under men da der var en snert af kælderlugt valgte jeg at fjerne dette gulv for at lade betonen nede under få lidt luft. Dette gav samtidig 6 cm mere i højden så jeg rammer 211 cm og det gør en kæmpe forskel. Min udfordring er så hvad jeg nu gør med belægning? Det bedste er jo et gulvtæppe i en bio men kan jeg bare lægge det oven på beton gulvet? Jeg vil helst undgå at brække gulvet og og isolere osv. Jeg har søgt efter erfaringer vedrørende dette men jeg syntes der dukker tvivlsomme svar op på diverse gør det selv fora

Det skal siges at jeg har radiator i alle rum og der er ikke omfangsdrænet eller isoleret udefra. Kælder virker tør men vi har kun boet her i 3 måneder så jeg ved ikke noget med sikkerhed.

Er der andre med kælderbio som har stået med samme udfordring?



Svar:
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 02-August-2015 kl. 20:28
Giv det en gang epoxy gulvmaling

http://www.maling.nu/epoxymaling-maa-jeg-male-med-det-og-hvordan.aspx


Skrevet af: Boffer24
Skrevet den: 02-August-2015 kl. 20:34
Og så gulvtæppe bagefter?


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 02-August-2015 kl. 20:56
Ja det kan du godt. Gulvet er forseglet. Se Kuno Bonnes video forneden på siden inden du går igang, det er en smule giftigt.


Skrevet af: Boffer24
Skrevet den: 02-August-2015 kl. 21:55
Det lyder ikke så dårligt med den løsning :-)

Er der andre der har lidt inputs til denne metode?


Skrevet af: Eeyore
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 07:39
Hvis der trænger grundfugt op i dit gulv og du forsegler det, finder fugten bare et andet sted at trænge op. Dette kan medføre omfattende og dyre skader. Hvis du er det mindste i tvivl om dit gulv er fugtigt, ville jeg betale en bygningskonstruktør eller ingeniør for at lave en fugtmåling og en anbefaling af behandling/belægning på gulvet.


Skrevet af: Troelsfilm
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 08:22
Vi købte et ældre hus i 2004, og det kælderrum jeg har bygget biografen i, havde det samme problem som dit - bare i større omfang.

Der lå et trægulv med store mørke områder af råd og der var en god lugt af kælder og råd.
Vi pillede trægulvet op og lagde fliser og har så anlagt et næsten væg til væg tæppe.
Væk er al dårlig lugt og alm opstigende fugt.
Kun under det voldsomme skybrud for et par år siden, kom der vand ind, - ca 1-2cms højde.
Det resulterede i nyt gulvtæppe, men ingen skader på anlægget eller andet grej.
Nu står alt hævet ca 5cm over gulvet hvis historien skulle gentage sig, men rummet som biograf fungerer perfekt perfekt og det er altid en tør og alm følelse at træde ind
Mvh Troels


Skrevet af: Boffer24
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 08:56
Og du har ikke lagt en eller anden form for fugtspærrer under fliserne? har du lavet en kant op af væggen med en række fliser?


Skrevet af: mh67
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 09:06
Prøv at søg på Platon plade.Det
Kunne være en mulighed.


Skrevet af: Steen6400
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 09:25
Ville man ikke kunne se problemet under det tidlige gulv/isolering, hvis der kom fugt op?

Garant har i hvert fald underlag til trægulve med fugtspærre, gav vide om det ikke også går under gulvtæpper. Det fås også som støjreducerende (Premium akustik gulvunderlag 69kr/m2), så det kan måske forbedre akustikken bedre end tæppet alene.

-------------
LG OLED77CX, Oppo UDP-203, Marantz SR6011/AMP150.4, 7.2.4 Jamo D500 LCR/MiniMe P12, miniDSP 2x4HD
ATV 4K, Nvidia Shield TV, Stofa, IPhone SE, Garmin Vivoactive 3 Music


Skrevet af: Troelsfilm
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 10:30
Pb sendt


Skrevet af: Troelsfilm
Skrevet den: 03-August-2015 kl. 12:07
Jeg tænkte at det var nemmere hvis vi tog dine spørgsmål over tlf end herinde, så du kan bare ringe hvis du har lyst
Troels


Skrevet af: mh67
Skrevet den: 04-August-2015 kl. 08:25
Problemet med dampspærre er, at fugten ikke
Kan komme væk. Det kan på sigt give nogle problemer,
og lugtgener. En løsningen med platon plade eller lign.
Der kan fugten slippe væk.


Skrevet af: Boffer24
Skrevet den: 04-August-2015 kl. 16:14
Tak for alle inputs indtil videre :-)

Så er der lidt at arbejde med.




Print side | Luk vindue