Print side | Luk vindue

Hjælp til valg af projektor

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=142544
Udskrevet den: 08-Maj-2024 kl. 17:04


Emne: Hjælp til valg af projektor
Skrevet af: kidcaffeine
Emne: Hjælp til valg af projektor
Skrevet den: 06-Oktober-2015 kl. 13:26
Hej,

Jeg har længe kigget med på sidelinjen, men her kommer første indlæg:

Min kæreste og jeg har købt hus med kælder til snarlig overtagelse, hvilket betyder at jeg for første gang får nogenlunde fornuftige rammer for at udleve drengedrømmen om at have en projektor. Spørgsmålet er bare hvilken. 

Krav og info:
- Vigtigst er billedkvaliteten, og at den fungerer godt med fast paced spil og eks. sport (ved ikke om motion blur stadig er et issue)
- Planen er at den skal sættes til Xbox og Chromecast, så der skal være 2 HDMI porte og 1 USB port
- Kælderen kan gøres helt mørk, så brugbarhed i dagslys er mindre vigtigt
- Den kommer til at være ca 3,5-4 meter fra lærredet 
- Lensshift vil være et plus, men ikke et krav
- 3D er et plus, men ikke et krav

Jeg kunne godt tænke mig, at det kostede et sted mellem 5 og 10.000. 

Både Benq W1070 og Epson TW6600 virker til at score rigtig højt i deres respektive prisklasser, men det jeg ikke kan finde ud af er, hvor meget mere bedre billede jeg reelt får, hvis jeg køber Epson'en (eller en anden, for den sags skyld), eller om det mest er diverse ekstra features?

Jeg ved der har været mange af den her type indlæg før, men håber i alligevel vil give jeres besyv med :)

Mvh
Casper



Svar:
Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 06-Oktober-2015 kl. 15:51
Hej,

er sikker på du bliver glad for en projektor. Det er en helt ny verden, og til spil sparker det for vildt... synes jeg.

Vil ikke kommentere så meget på projektor kvalitet. Kan dog fortælle jeg har en benq w1070 og er yderst tilfreds.

Har dog nogle kommentarer til dine krav.
- En projektor er KUN til at vise billedet. Til lyd skal du have A/V receiver.
- Derfor med ovenstående i mente. Så behøver du kun en HDMI indgang og ingen USB i din projektor, da alle enheder gerne skal tilsluttes receiveren. Receiveren afspiller så lyden, og sender billedet gennem et HDMI kabel til projektoren. 
- Find et godt surroundsæt, eventuelt brugt. Der får du meget for 3-5.000 kr. Det er højtalerne som koster.

Det var bare mine hurtige tanker. 

Edit: Epson'en er en LCD projektor, og de larmer meget mindre. Så det skal du helt sikkert have i tankerne. Især hvis du er meget følsom på det område. Benq kan have det man kalder regnbue effekt, grundet der er en DLP projektor, så igen hvis du kan se dette, så vil det nok irretere dig. Har dog ikke selv bemærket det, og synes ellers jeg har forsøgt at lægge mærke til det.

God jagt.

p.s. Synes ikke 3d gør det for mig. Men heldigvis er det svært at finde en projektor i dag uden, så det plus får du sikkert i hus :)


Skrevet af: kidcaffeine
Skrevet den: 06-Oktober-2015 kl. 16:53
Tak for det gode svar! 

Tanken med USB'en var at give strøm til Chromecasten, men skal det hele alligevel gennem en receiver, kan jeg godt se, at det er ligegyldigt :)


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 06-Oktober-2015 kl. 22:13
Er du sikker på, at du ikke kan finde fem stærke mere? Så kan du få en Sony HW40. Det er en helt anden verden, end de billige projektorer du nævner.


Skrevet af: JAWA
Skrevet den: 07-Oktober-2015 kl. 10:50
Når du har mulighed for at bruge et mørklagt kælderrum så er det næsten synd ikke at bruge en projektor med et matchende sort niveau - Sony HW40 er fremragende (personlig erfaring), men hvis budgettet nogenlunde skal holde så sælges Panasonic PT-AT6000E virkeligt billigt fortiden.
I de tyske netbutikker omkring 1400 Eur og i de danske ca. 11,500 Dkr.
Panasonic PT-AT6000E er en virkelig god projektor med et godt sortniveau, fornuftige fabriksindstilninger, masser af motoriserert zoom og lens shift + 3d og så er den meget lydsvag.
Mvh
 


Skrevet af: kidcaffeine
Skrevet den: 07-Oktober-2015 kl. 18:57
Tak for svar!

Det er ikke fordi pengene skal være en begrænsning som sådan, men jeg har bare lidt svært ved forestille mig at jeg synes, det er det hele værd. Så meget føler jeg trods alt heller ikke, at jeg går op i det.

Den Panasonic der bliver linket til har nogle år på bagen. Er den stadig relevant, eller er der ny teknologi som er værd at have in mente?


Skrevet af: kidcaffeine
Skrevet den: 07-Oktober-2015 kl. 18:58
Hvis jeg smider 15.000 efter projektoren forestiller jeg mig, at jeg også skal ud og smide en hel del på lærred, for at den kommer til sin ret :)


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 08-Oktober-2015 kl. 04:05
Man kan få et godt lærred med den bedste ramme til 8-10k, alt efter størrelsen.


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 08-Oktober-2015 kl. 07:13
Jeg har et 92" Supernova Flex jeg gerne vil af med, tjek det ud på DNP´s hjemmeside.


Skrevet af: kidcaffeine
Skrevet den: 09-Oktober-2015 kl. 11:53
Nu har jeg begravet mig i anmeldelser og sammenligninger på nettet, og er blevet lidt klogere. 

Naiera, holder du stadig på at HW40 er en overlegen projekter, hvis rummet har hvide vægge og hvidt loft? . Jeg synes det er en overvejelse, der ofte bliver bemærket. Som nævnt er det dog i en kælder, så det kan stadig gøres temmelig mørkt, men alligevel.. 

AT6000E virker stadig som om den giver en hel del for pengene, men jeg må ud og se, om jeg ikke kan finde et sted at se dem i aktion


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 09-Oktober-2015 kl. 12:56
De billige projektorer kommer jo til at stå i samme lokale; hvorfor skulle det kun være et problem for den lidt dyrere projektor?

I øvrigt er det jo noget, man kan gøre noget ved. Skal det være godt, så skal der jo males lidt. Noget koksgrå maling som har rating 5, højest 10, i mathed/blankhed (jeg kan overhovedet ikke huske hvad det hedder), så er man ved at være der.

Jeg har grå væg bag ved lærredet, hylder med Blu-rays (og anime dvd'er) op ad væggene til højre og venstre, og hvidt loft.


Skrevet af: kidcaffeine
Skrevet den: 09-Oktober-2015 kl. 12:59
Et problem er måske også så meget sagt, men mere et spørgsmål om hvorvidt fordelene ved den dyrere projekter kommer til deres ret, hvis lokalet ikke er optimalt. Så spændet mellem de dyrere og de billigere mindskes 

Jeg har ingen intentioner om at lave min kælder om til bathulen :) 


Skrevet af: JAWA
Skrevet den: 12-Oktober-2015 kl. 12:02
Hvis du insisterer på hvide væge skal du bruge en "ambient light rejection screen" ellers bliver sort aldrig rigtigt sort. De fleste af denne type læreder er ofte relativt dyre. Selv bruger jeg en Elite screen cinnegrey 5d:
 
http://www.elitescreens.com/index.php/products/ambient-light-rejecting-screens/1940-elite-ezframe-5d - http://www.elitescreens.com/index.php/products/ambient-light-rejecting-screens/1940-elite-ezframe-5d
 
Den er noget af det mest økonomisk overkommeligt inden for den type skærme men jeg var nød til at importere den selv fra USA, men til en samlet pris af godt 5000 dkr. for 100 tommer så løser den opgaven så godt at jeg anvender min HW-40 som alm. TV i en hvis dagligstue med ret begrænset mørklægning.
 
Læs noget mere ambient light rejection screens på:
 
http://www.projectorcentral.com/ambient-light-rejection-screens.htm - http://www.projectorcentral.com/ambient-light-rejection-screens.htm
 
Mvh



Print side | Luk vindue