Print side | Luk vindue

Libratone Lounge - problemer.

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143598
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 23:49


Emne: Libratone Lounge - problemer.
Skrevet af: Jean78
Emne: Libratone Lounge - problemer.
Skrevet den: 01-December-2015 kl. 11:01
Hej

Jeg er en glad indehaver af en Libratone Lounge, som jeg bruger både som soundbar og som højttaler til musik. 

I aftes lavede jeg en factory reset på min router (Apple Time Capsule), og ville derefter gøre det samme på min Lounge, så den kunne komme på det nye netværk. 

Nu er problemet så, at knappen ikke rigtig reagerer. Hverken med hvid, rød eller gul lys. 

Jeg har prøvet at holde knappen inde, mens jeg tænder højttalere. Det burde sætte den i factory reset, så det er  muligt at tilgå højttaleren og koble den på netværket. 

Jeg har prøvet at trykke fire gange på knappen, og jeg har prøvet at holde knappen inde et stykke tid. Intet hjælper. 

Når jeg smider et mini jack ind i højttaleren, kan jeg sagtens få lyd ud, men det er ikke muligt at få knappen til at virke, så højttaleren kan komme på nettet. 

Hvad gør jeg forkert? Højttaleren virkede, inden jeg lavede en factory reset på min router, så jeg regner ikke med, at højttaleren er gået i stykke på samme tid. 

/Jean


-------------
Jean



Svar:
Skrevet af: fausing
Skrevet den: 01-December-2015 kl. 11:04
Er den klassiske med at tage strømmen HELT i 10 min prøvet? Mvh. Rasmus


Skrevet af: fausing
Skrevet den: 01-December-2015 kl. 11:05
Altså ud af stikkontakten med den eller slukke på relæet? :)


Skrevet af: Jean78
Skrevet den: 01-December-2015 kl. 11:17
Måske ikke i 10 minutter, men et par. Nu har jeg taget strømmen på alt - både tv, router, højttaler og Mac Mini, og så håber jeg, at det virker, når jeg kommer hjem. 

Jeg undrer mig dog over, at jeg på inden måde kan få knappen til at lyse. Hverken hvid, rød eller gul - hele tiden, en gang i mellem eller som en puls. 




-------------
Jean


Skrevet af: Ukke
Skrevet den: 01-December-2015 kl. 19:49
Står der ikke i manualen, hvordan den resettes?


Skrevet af: clausols1
Skrevet den: 02-December-2015 kl. 06:35
%20 - http://support.libratone.com/hc/en-us/articles/204883641-Troubleshoot-your-Lounge-speaker
Punkt 1 & 12


Skrevet af: Jean78
Skrevet den: 02-December-2015 kl. 09:11
Tak for hjælpen. 

Jeg var igennem Libratones troubleshoot-guide, men uden held. Det viste sig, at ledningen, der forbinder højttaler og knap var faldet ud, så knappen ikke fik strøm, kunne give feedback eller lyse op. Derfor kunne jeg heller ikke factory resette højttaleren. 

Det sker åbenbart en gang imellem. Også selvom højttaleren bare stod på gulvet og ikke var flyttet. 

Løsningen var at pille stofbeklædningen af og samle stikket bag knappen igen. Nu spiller det hele, som det plejer. 


-------------
Jean


Skrevet af: clausols1
Skrevet den: 02-December-2015 kl. 11:49
Damm, godt fundet, Libratone burde næsten have dem med i deres guide ;-)


Skrevet af: fausing
Skrevet den: 02-December-2015 kl. 13:20
Godt at høre :)



Print side | Luk vindue