Print side | Luk vindue

SeaHawks stue

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Min hjemmebiograf
Forumbeskrivelse: Vis dit udstyr frem for andre brugere
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=144691
Udskrevet den: 29-April-2024 kl. 02:35


Emne: SeaHawks stue
Skrevet af: Sea-Hawk
Emne: SeaHawks stue
Skrevet den: 24-Januar-2016 kl. 19:43

Hej recordere,

Jeg har i nogle år læst herinde med stor fornøjelse. Nu synes jeg det er tid til at lægge nogle billeder op selv. Min kæreste og jeg købte hus i sommeren '15 og vi er på plads med mange ting, men endnu ikke alt.

I forhold til stuen, skal jeg have sat centeren op over tvet, og vi skal have købt lidt mere lys - pt. har vi kun én lampe herinde.

Vi bruger primært anlæget til at se film, men vi hører også af og til musik. Når vi lytter til musik er det altid en CD eller et rip af sådan en. Vi hører gerne hele albummet færdigt, når først vi er gået i gang med et nummer :) . 


Anlæget består af:

TV: Panasonic 55VT60, 

Forstærkere: NAD M15HD og NAD M25,

Tuner: NAD S400,

Højttalere: Dynaudio Contour 3.4, Dynaudio Countour 1.3SE, Dynaudio Audience 42SAT, Dynaudio Confidence Center og

Subs: Tre Dynaudio Sub500 og en Sunfire TS-EQ10.

Taktil transducer: Earthquake Quake Q10B - Er pt. ikke sat til.


Jeg har bemærket, at jeg har et stort dip ved omkring 80 Hz i sweetspot. Jeg ønsker mig en umik1, så jeg kan se nærmere på, hvad jeg har behov for :) .




-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd



Svar:
Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 24-Januar-2016 kl. 20:10
Den der væg vil gerne have at du køber et lærred og en projektor.


Skrevet af: Steen6400
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 07:10
Det ser godt ud og det er i hvert fald ikke bas der mangler Wink

Hvad er det for akustikplader du har?


-------------
LG OLED77CX, Oppo UDP-203, Marantz SR6011/AMP150.4, 7.2.4 Jamo D500 LCR/MiniMe P12, miniDSP 2x4HD
ATV 4K, Nvidia Shield TV, Stofa, IPhone SE, Garmin Vivoactive 3 Music


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 09:36
Jeg støtter op om behovet for en projektor: Stort billede til den store lyd

-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: helljohn
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 10:47
Fedt rum elektronik overalt sådan skulle man ha det Big smile

-------------
KMarantz Pm11s3-sa14s1se-Heco zweiklang direct-Marantz tt15s1-Bluesound Node x


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 11:24
Hvad mon kæresten har fået til gengæld?


Skrevet af: armani-thomas
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 11:35
Hvis i syntes det der er anti-WAF, burde jeg næsten ligge billeder op af mit

Godt ser det ud. Er det din center som ligger bag sofaen?


Skrevet af: Ning
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 16:34
Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:

Hvad mon kæresten har fået til gengæld?
Nu skriver han hele tiden VI Handshakeså hun går måske lige så meget op i det som ham


-------------
Ning


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 17:35
Er de der døre i øvrigt ikke de tyndeste i hele verden?


Skrevet af: katbird
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 17:52
Er ham der Naiera i øvrigt ikke den mest negative person i hele verden?


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 22:29
#Naiera og jake51
Vægen savner bestemt en projektor, men pengene er ikke til det pt. Skal jeg have et læred tænker jeg, at det skal være et lydgennemtrængede et. Lidt ala Streckers diy.

#Steen6400
Der er ok med nedre bas, men kunne godt bruge lidt mere dunk i brystet. Det har højttalerne bare ikke rigtigt uden eq. Jeg skal have målt sweetspot, da bassen er lidt ujævn.
Det er Ecophon-plader, jeg har købt brigt, så kender ikke modelnavnet på den.

#helljohn
Nu er det jo vores stue, men jeg har bestemt være heldig med valget af kvinde.

#Kampus
Kæresten læste træde med over skulderen, og hendes svar var, at hun havde fået en glad mand og nogle gode biooplevelser.

#Ning
Jeg ser flest film på det, og jeg nørder alene omkring opsætning mv, men vi ser en del film og serie sammen.

#Naiera
Jeg har ikke set alle døre i hele verden :) . Jeg går ud fra at du mener bredte og ikke tykkelse? Her er de 72 cm.


Skrevet af: Bruger udmeldt 28
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 22:53
Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

Er de der døre i øvrigt ikke de tyndeste i hele verden?




Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 23:42
Smalleste, jo


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 25-Januar-2016 kl. 23:43
Oprindeligt skrevet af katbird katbird skrev:

Er ham der Naiera i øvrigt ikke den mest negative person i hele verden?


Hvad er det du mener er så negativt?


Skrevet af: Vilstrup
Skrevet den: 26-Januar-2016 kl. 00:05
Oprindeligt skrevet af Sea-Hawk Sea-Hawk skrev:

#Naiera og jake51
Vægen savner bestemt en projektor, men pengene er ikke til det pt. Skal jeg have et læred tænker jeg, at det skal være et lydegennemtrængede et. Lidt ala Streckers diy.

#Steen6400
Der er ok med nedre bas, men kunne godt bruge lidt mere dunk i brystet. Det har højttalerne bare ikke rigtigt uden eq. Jeg skal have målt sweetspot, da bassen er lidt ujævn.
Det er Ecophon-plader, jeg har købt brigt, så kender ikke modelnavnet på den.

#helljohn
Nu er det jo vores stue, men jeg har bestemt være heldig med valget af kvinde.

#Kampus
Kæresten læste træde med over skulderen, og hendes svar var, at hun havde fået en glad mand og nogle gode biooplevelser.

#Ning
Jeg ser flest film på det, og jeg nørder alene omkring opsætning mv, men vi ser en del film og serie sammen.

#Naiera
Jeg har ikke set alle døre i hele verden :) . Jeg går ud fra at du mener bredte og ikke tykkelse? Her er de 72 cm.


Haha fedt at kæresten ser sådan på:-)

Er selv lige blevet færdig med mit møbel til at skjule mit grej, dette var et kæmpe ønske fra konen da vi flyttede i hus:-)
Dog er bioen ikke helt færdig, men det går da den rigtige vej:-)

-------------
Mvh.

Vilstrup
----------------
http://forum.recordere.dk/topic111765_post1131572.html#1131572" rel="nofollow - Min Hjemmebio - MK Sound S150 System


Skrevet af: Bravo
Skrevet den: 26-Januar-2016 kl. 12:03
Oprindeligt skrevet af Thomas...c Thomas...c skrev:

Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

Er de der døre i øvrigt ikke de tyndeste i hele verden?


LOL


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 11-Marts-2017 kl. 20:36
Så er der sket lidt nyt Smile

Jeg har solgt min Sunfire-sub, min Earthquake-bassshaker og min Nad-tuner.

Jeg solgte min sub og bassshaker, da kæresten nægtede at se film med bassshakeren, og de tre andre subs fint kunne klare sig uden Sunfiren.

Jeg har opgradere sidekanalerne fra Dynaudio Audience 42SAT til Contour SR. Nu havde jeg 2 stk. 42SAT, og tænkte, at de kunne blive Atmos-kanaler på sigt. Jeg faldt over et fint tilbud på 5 stk. 42Sat. Er nu oppe på 7 stk. og begyndt at sætte dem op rundt i huset. Jeg har købt en ekstra NAD M25, som bliver fodret direkte fra Oppoen. Jeg kan derfor styrer lyden rundt om i huset ved at bruge Oppo-appen. Med app'en kan jeg skrue op og ned for lyden og skifte album. Hvis jeg en dag får Atmos, må jeg til den tid finde ud af, hvilke højttalere, der skal bruges.

Jeg har opgraderet mine Dynaudio Contour S3.4 til Confidence C4. S3.4 lyder rigtig godt, men Confidence 4 giver lige det ekstra Thumbs Up .

Jeg har tidligere tænkt på at få lærred og projektor. Jeg kom dog frem til at jeg vil vente til 75" OLED er nede i pris. Da mit Panasonic stadig kan holde lidt endnu, er planen nyt tv omkring januar 2019.

Jeg har lavet basstraps i hjørnere af Terrænbatts Erhverv 100mm og 50mm. I højre hjørne er den halvdelen af en kvadrat på 40x40cm. I venstre side er den halvdelen af en kvadrat 60x60cm.

Jeg har sat LED-strips op ved vinduet og ved lyd-pladerne i loftet. Jeg kan justere dem trinløst. Det virker rigtig godt ved film.

Jeg har købt UMIK-1 og MiniDSP. Ud over muligheden for at justere bassen, giver UMIK-mikrofonen rigtig fint indblik i, hvordan akustiken er i ens rum og hvordan lyd opfører sig. Efter jeg har fået nye højttalere, skal jeg snart tage en ny tur Smile .

Sidst men ikke mindst er sofaen og sofabordet blevet opgraderet. Sofabordet bliver altid flyttet ud til siden, når jeg lytter til musik, men jeg sløser dog ofte ved film. Der skal jo være plads til drikkelse tæt på Tongue .





-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: JackD84
Skrevet den: 12-Marts-2017 kl. 11:57
Det ser rigtig godt ud. Dynaudio kan noget helt specielt. Der er noget dejligt maskulin over den stue. Fedt din kæreste er med på ræset med bio

-------------
http://forum.recordere.dk/jacks-bio-stereo-meridian-update-15092015_topic130857_page1.html?KW=meridian" rel="nofollow - JackD Meridian Bio: Med korrekt Stereo Gengivelse


Skrevet af: HHH
Skrevet den: 12-Marts-2017 kl. 12:58
Det ser godt ud og fedt du har fundet en dame som er med på.
Hvor højt går ryggen op på sofaen? Tænker om du kkke mister noget lyd bagfra, hvis den går højt oppe?


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 13-Marts-2017 kl. 22:13
Tak. Den blev lidt mindre stueagtig, da de to basstraps kom op. Nu har vi selv vænnet os til dem, men gæster studser meget over dem .

Jeg ville gerne have en sofa, som støttede ryggen mere. Jeg var dog meget opmærksom på, at den ikke ville blive for høj. Ryglænet stopper 98cm fra gulvet. Når jeg sidder i sofaen er hele hovedet over kanten, og det giver derfor ikke ufordringer med min højde. Min kæreste er lidt afskåret for lyd bagfra fordi hun er lidt lavere.

-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 18-April-2017 kl. 10:10
Hvor blev projektoren af?


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 18-April-2017 kl. 14:00
Jeg har valgt, at jeg ikke skal have projektor og lærred.
Med udviklingen inden for tv, forventer jeg at jeg kan købe et 75" OLED til fornuftige penge i foråret 2019. Jeg er stadig virkelig glad for mit VT60, og jeg vil til den tid have haft det i 5 år. Det er planen, men den kan selvfølig nå at blive ændret

-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 01-April-2018 kl. 15:11
I efteråret opgraderede jeg til Atmos.
Jeg gik fra en en NAD M15HD til Marantz SR6011, da jeg ikke kunne vente på at NAD fik lanceret atmos-modulet. Jeg kan nu se på HiFi Klubbens, at modulet er kommet på hjemmesiden. Det er vidst tid til at skyde M15'eren af så en anden kan opgradere den til lækker Atmos-lyd Smile .

Jeg overvejede meget SR7011, men da planen kun var at bruge den som forforstærker følte jeg ikke, at jeg fik meget ekstra for de ekstra 3.000 kr., selvom SR7011 helt sikkert var et godt tilbud til 9.000 kr. Ja, og så er SR7011 så stor, at den ikke ville kunne være i mit møbel. Derved var det lidt afgjort Star .
Efter jeg fik en SR6011 er min ene M25 stået af. Det passer mig derfor rigtig godt, at jeg nu har en reciever i stedet for en forforstærker. Lydmæssigt er jeg gået en smule tilbage, men det lyder stadig fortryllende. Havde jeg stået bedre med en SR7011? Det havde jeg helt sikkert, men jeg ville samtidig have haft færre penge på lommen.

M25 trækker mine fronter, center, surround samt højttalere i zone2, som sidder entre og køkken.
SR6011 trækker surround back og lofthøjttalerne.

Mit setup er pt. som jeg gerne vil have det, og jeg har ikke umiddelbart planer om at op- eller nedgradere.
I forhold til tv/projekter synes jeg det vil være spild at opgradere allerede om et år, som min tidligere plan var.
Både fordi udviklingen ikke er gået så stærkt, som jeg forventede, samtidig med at det stadig er en vildt god skærm.
Jeg blev far for to måneder siden. Prioriteterne ændrer sig, og tiden til film og serier er mindre. Så planen er lige nu, at går noget af anlægges i stykker må det erstattes, men virker alt stadig, så burde jeg have nogenlunde det samme setup om 2-3 år.

Senest, når min datter begynder at kravle, skal jeg have fundet et pejsegitter, så jeg kan spærre af for anlægget. Er der nogle, der har gjort noget lignende, og har nogle råd? 

Mine surround back er i øvrigt flyttet op under loftet på bagvæggen. Det fungere godt. Pladsmæssigt er der nu plads leg på gulvet. Sikkerhedsmæssigt er det også en fornuftigt beslutning Thumbs Up .

Atmos er super lækkert. Det giver en god rumfornemmelse. Om det er langt bedre end da jeg "kun" havde 7.1 synes jeg ikke, men ja, det giver lige det ekstra. Højttalerne er sat op på træstykker. Umiddelbart skulle det kun være midlertidigt, for de skulle erstattes af nogle mindre metalplader, men de hænger godt og man vender sig til udseendet. Min kæreste var ikke meget for at jeg skulle have højttalere i loftet til at starte med (det var vidst lige så meget frygten ekstra kabler). Efter jeg fik sat kabellister op, er højttalerne accepteret Cool . Og ja, hun er meget sød over for mig i forhold til, hvad jeg må have i stuen. Det går vidst begge veje, for bemærk at jeg har accepteret bogreolerne, som fylder næsten en hel endevæg LOL .

Setup'et består pt af
TV: Panasonic 55VT60
Reciever: Marantz SR6011
Effekt: Nad M25
Afspiller: Oppo 93
Fronter: Dynaudio Confidence 4
Center: Dynaudio Confidence Center
Surround: Dynaudio Contour SR
Surround Back: Dynaudio Contour 1.3SE
Loft: Dynaudio Audience Sat42
Subs: 3 x Dynaudio Sub 500 samt MiniDSP

Her er billeder af, hvordan stuen nu ser ud.







-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 01-April-2018 kl. 15:25
Byg dig en DIY reol med stoflåger under TV. Lav den med rigeligt plads i siderne og over forstærkere, eller regn med at bygge aktiv køling ind. Så er der lukket af for pilfingre.

PS: så ser man heller ikke kabelrodet


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 01-April-2018 kl. 15:39
Jeg er virkelig glad mit møbel. Jeg er egentlig ikke så bange i forhold til forstærkere og tv. Det er mere i forhold til højttalerne - især diskanterne på højttalerne - og at man kan løbe om bag anlægget, hvor der netop ligger ledninger.

At der ligger så mange delvist synlige ledninger rør mig ikke. Det er svært at undgå med så mange højttalere .

-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 01-April-2018 kl. 16:34
Der er for meget rod der generer synet når man sætter sig for at se film. Du kunne også bygge en baffelvæg og stille højttalerne bagved et ekstra lag stof. Det ville gi en “rolig biograf”


Skrevet af: mnielsen
Skrevet den: 01-April-2018 kl. 16:39
Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:

Der er for meget rod der generer synet når man sætter sig for at se film. Du kunne også bygge en baffelvæg og stille højttalerne bagved et ekstra lag stof. Det ville gi en “rolig biograf”

Og ville nok også gøre kæresten ekstra glad!! Desuden, de højttalere i loftet - kunne de ikke også monteres noget pænere, end på de brede træstykker? Træstykkerns SKAL jo nok være der, pga. en evt. basrefleksport på bagsiden, men de behøver vel ikke være SÅ meget bredere end højttalerne?


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 01-April-2018 kl. 18:02
Træstykkerne behøver ikke at være der. Det kunne være lavet med skinnesystem eller med metalplader i stedet for. Jeg lavede det dog med træstykker til en start. Jeg har tænkt på om de skal kortes af eller erstattes af en tynd metalplade, men som skrevet virker det jeg har nu. Det er en let løsning og ikke den pæneste, det er heldigvis ikke et 'Bo bedre'-hjem. Det har til gengæld hyggen med sig, og så gør det ikke så meget i min verden. Det vigtigste er lyden.
Der er ingen basport, det er et lukket kabinet.

Der er fin stemning, når vi ser film. Vi ruller gardinerne ned, dæmper lyset og skruer op for lyden. Så lægger vi ikke mærke til kabler, højttalere (ud over lyden) og forstærkere.

Tak for inputs. Jeg har tidligere haft en masse tanker om, hvordan jeg kunne forbedre. Jeg er dog endt hvor jeg er, og er godt tilfreds. Jeg tror bare jeg holder mig til et pejsegitter .

-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: Sea-Hawk
Skrevet den: 19-April-2018 kl. 21:56
Min kæreste gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke havde lagt billedet op, hvor man kan se biblioteksvæggen.

 

Jeg har længe tænkt, at det er ærgerligt at folk forsvinder fra de dedikerede fora så som rec.dk, nerds.dk og H4A, og over på Facebook-grupper, da dedikerede fora har fordelen af at være inddelt i emner og være søgbar. Noget som Facebook ikke har.

Dog virker stemningen til at være mere åben og mere tilgængelig i Facebook-grupperne.

Dette er ikke et angreb på enkelte personer, hverken i denne tråd eller andre tråde, men mere nogle observationer jeg har gjort mig af og til på forummer.

 

Alle vil kunne gøre deres anlæg bedre. Nogle starter med en soundbar og har stor mulighed for forbedring i lydkvalitet, og nogle er ved de største B&W Diamond-højttalere, og har fantastisk lydkvalitet, men måske ikke så meget WAF.

Selvom der er mulighed for at få bedre lyd eller få det til at se pænere ud, så er det største i min verden, at man er tilfreds med det man har. Er man ikke det, så er det jo bare at prioritere netop den ting højere end andet i sit liv, det være sig i penge eller tid :) .

Måske anskuer jeg verden anderledes, end jeg plejer, da jeg for nyligt er blevet far, men jeg er oprigtigt helt tilfreds med mit anlæg og min stue.



-------------
Panasonic, NAD, Dynaudio og Oppo. http://forum.recordere.dk/seahawks-stue_topic144691.html" rel="nofollow - Billedtråd


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 20-April-2018 kl. 07:36
Vær du glad for dit system:) - Jeg er nemlig meget enig, er man selv glad. ja så betyder det vel ikke noget hvad andre syntes:).
 
På facebook hæfter folk lidt mere personligt så der er de fleste lidt mere påpasselige med "røvhulskommentarerne";).
 
Apirl 2014 havde jeg ingen børn, April 2018 har jeg 3, så jeg har selv været en af dem der har prioriteret anderledes på lydsiden.
Det er Sonos all around og ja det er bestemt ikke det samme, som mine gamle dali eller b&w, men det er ved gud nemt og bruges dagligt - det kunne jeg ikke sige om mit gamle surround setup. Men jeg skal helt sikkert tilbage til traditionelle systemer,  men først når de reelt vil blive brugt..
 
Vedr WAF, så tænker jeg du ikke er en af dem der er ramt af fruer med højtaler-meninger eller også er du ligeglad;). Cool


Skrevet af: Blank
Skrevet den: 20-April-2018 kl. 15:58
Oprindeligt skrevet af Sea-Hawk Sea-Hawk skrev:

Jeg har længe tænkt, at det er ærgerligt at folk forsvinder fra de dedikerede fora så som rec.dk, nerds.dk og H4A, og over på Facebook-grupper, da dedikerede fora har fordelen af at være inddelt i emner og være søgbar. Noget som Facebook ikke har.

Dog virker stemningen til at være mere åben og mere tilgængelig i Facebook-grupperne.

Dette er ikke et angreb på enkelte personer, hverken i denne tråd eller andre tråde, men mere nogle observationer jeg har gjort mig af og til på forummer.


Jeg prøver så vidt muligt at undgå facebook grupperne.

Jeg synes ikke at stemningen nødvendigvis er bedre på facebook, og indlæg på facebook forsvinder.!
Så skriver du en super god guide til hvordan du har brugt sølvledninger på præcis 33 cm fordi det giver god dynamik, så ligger den måske i toppen i 3 timer, og er blevet set af 50 personer, og så er den væk..
Google indeksere ikke,  da de fleste grupper er lukkede, og der er i det hele taget ikke nogen struktur i grupperne.

Så, Hold forumerne i live, og drop facebook til andet en pjat og pjank hvis du spørger mig ;)


-------------
BaaaaaH


Skrevet af: JohnConnor
Skrevet den: 20-April-2018 kl. 16:40
Noget jeg tænker meget over i forhold til facebook er at folk tør smide billeder op af deres anlæg. Det tager et øjeblik at finde en adresse for tyveknægte:)



Print side | Luk vindue