Jeg er på jagt efter nogle trådløse høretelefoner til brug i fitness center. Jeg har efterhånden prøvet en del syntes jeg, men har endnu ikke fundet noget godt match.
Jeg har bl.a. prøvet Jaybird BlueBuds X og Monster - iSport Wireless.Fælles for dem, er af jeg efter relativt kort tid, får ondt i ørene, og er nødt til at pille dem ud.
Jeg har også nogle Bose SIE2i, som jeg benytter til gåturer og andet. Dem er jeg meget glade for, mærker stort set ikke jeg har dem i - men de er ikke trådløse, som er et krav.
Der findes andre, in-ear modeller, men jeg er bange for oplevelsen vil være det samme - og det er ved at blive en dyr fornøjelse at teste dem af ;-)
On-ear kan jeg heller ikke holde ud at have på, så det er også udelukket. Eneste mulighed der er tilbage, er så around-ear høretelefoner. Første tanke man får, er at de er lige i den store ende, dog uden jeg har prøvet det. Jeg går derfor og overvejer at købe et par Bose SoundLink around-ear hovedtelefoner II. Jeg har prøvet dem i butikken, og oplever dem som utroligt behagelig at have på. De lukker selvfølgelig ørene inde, så der kan opstå sved, men det må man så tage med. Jeg er også obs på, at de ikke er bygget til træningsbrug mht sved osv - nu sveder jeg dog ikke voldsomt meget, så anser det ikke som et issue, umiddelbart.
Men inden jeg endnu engang forsøger at købe nogle høretelefoner, ville jeg høre, om der er noget jeg har overset? Et anden mærke, model eller lign., jeg skal kigge på? Jeg er ikke voldsomt audiofil, skal det siges.
Til info har jeg kigget på Beats Solo2 og Studio. Begge wireless. Solo2 kan jeg ikke lide, da det er on-ear. Studio sad ok, men de er endnu større end Bose og syntes ikke rigtig de gav mig mere, end Bose gjorde.
|