Print side | Luk vindue

Soundbar: Bose Soundtouch 300 vs Sonos Playbar?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=148851
Udskrevet den: 29-April-2024 kl. 03:53


Emne: Soundbar: Bose Soundtouch 300 vs Sonos Playbar?
Skrevet af: rskadk
Emne: Soundbar: Bose Soundtouch 300 vs Sonos Playbar?
Skrevet den: 05-November-2016 kl. 19:55
Hej,

Har solgt mit 5.1 setup, da det fyldte for meget. Så vil have en sundbar istedet, dog med baghøjtalere for at få surround bagfra. Alle diskustioner med 5 højtalere er bedst vil jeg gerne frabede mig, da det ikke er relevant :)

Den skal både bruges til film og musik. Musik streames via spotify (Chromecast kan kobles til, så det er ikke et krav soundbaren har spotify connect). Film er primært dekodet i DD 5.1 + DTS 5.1 Men mener det kan indstilles i Kodi så der kun outputtes DD 5.1.

Jeg kan ikke beslutte imellem Bose Soundtouch 300 (Inkl Bose Invinsible 300 baghøjtalere og Bose Acoustimass 300) vs Sonos Playbar (Inkl Sonos Play 1 baghøjtalere og Sonos Subwoofer).

Var ude i elgiganten for at lytte til dem begge. Men det er komplet umuligt da det bare er i en lille stand, hvor baghøjtalere mm ikke er sat til, yderligere at man ikke kan afspille de samme film fra standende, så en sammenligning er umulig.. Så det blev jeg ikke meget klogere af.

Nogle der har erfaring?



Svar:
Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 08-November-2016 kl. 21:29
Ingen der har input hertil?


Skrevet af: mibu
Skrevet den: 08-November-2016 kl. 21:55
Har selv Sonos setuppet som du overvejer - og er meget glad for det. God klar lyd og rigtig gode streaming funktioner. Det virker bare.

Når det er sagt - så vær meget opmærksom på, at Sonos soundbar kun har ét optisk toslink som input fra fjernsyn/bluray/etc. De anbefaler man bruger fjernsynets optiske output til dette - men her skal man være sikker på at fjernsynet sender andet end stereo videre. De fleste "ældre" fjernsyn sender kun DD stereo videre gennem den optiske udgang.. 

Derudover understøtter den kun Dolby Digital/AC3 5.1 - og ikke DTS. Dette kan være en dealbreaker for mange, hvis man ikke har mulighed for at konvertere sine blu-rays til DTS i afspilleren.

Jeg bruger selv mit mediecenter til denne konvertering - så det er ikke et problem for mig. Men er dette en forhindring - så er Sonos ikke et produkt du bør overveje.

Hvor glad jeg end er for mit Sonos setup - så er jeg stadig totalt forvirret over disse design valg fra Sonos' side.


-------------
/Michael


Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 09-November-2016 kl. 22:42
Mange tak for input. Jeg overvejer også Sonos. Men har det sådan at hvis Bose er lige så godt lydmæssigt så vil jeg helt klart hellere have Bose.

Men er nok nødt til at bestille begge sæt fra elgiganten for at høre dem, og så returnere det jeg ikke gidder ;)


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 10-November-2016 kl. 08:59
Hva med Bluesound Pulse Soundbar? Den lover godt


Skrevet af: karula
Skrevet den: 10-November-2016 kl. 11:08
Pulse soundbar har ikke HDMI

-------------
Med venlig hilsen

Karula
PDP Pioneer 427xd / Marantz SR 7007/Panasonic BDP 35 / Sat Canal Digial HDPVR 5720-SX / lyd Quadral Cromium style 50- 5.1


Skrevet af: sd2100
Skrevet den: 10-November-2016 kl. 14:07
Måske kan det hjælpe:

https://www.youtube.com/watch?v=1KsnBLKT2DI" rel="nofollow - https://www.youtube.com/watch?v=1KsnBLKT2DI




Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 11-November-2016 kl. 16:42
Oprindeligt skrevet af sd2100 sd2100 skrev:

Måske kan det hjælpe:

https://www.youtube.com/watch?v=1KsnBLKT2DI" rel="nofollow - https://www.youtube.com/watch?v=1KsnBLKT2DI



Tak for det - super input :)


Skrevet af: jdjespersen
Skrevet den: 13-November-2016 kl. 21:16

Jeg står i præcis samme dilemma, bortset fra at jeg lægger ud med kun at købe soundbar.

Var i elgiganten for at høre dem, men i mit postnummer har de kun Sonos i udstillingen. Æv. Og i så'n et kæmpe lokale med en helvede masse støj, synes jeg ikke rigtigt, man får et indtryk af, hvad dimsen kan. Dog var jeg overrasket over, hvor meget bass Playbar'en ka' præstere, men jævnfør youtube-review'et ovenfor, så skulle Boses dims være mindst lige så god.

Så jeg hælder helt klart mod Bose-dimsen, dels på grund af designet (jeg synes Sonos playbar er ret åååågly), men jeg har også god erfaring med Bose.  

Ska' liiiige ha' skillingerne skrabet sammen, men hvis du køber, må du endelig dele dine erfaringer.




Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 13-November-2016 kl. 21:29
Er efterhånden stødt på den soundtouch 300 mange gange nu:) jeg vil se om jeg kan finde en et sted og høre den, syntes sgu den er attraktiv og umiddelbart ikke klassisk bose.
Den kan ihvertfald det enkle jeg gerne ville.
Ift til Sonos virker det endda som en klar første udfordrer (baseret på pris sammensætning) og endda mednmulighed for bagkanaler.

Jer der har en, kom endelig med et par ord og også gerne hvad i er gået fra af system:)


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 16-November-2016 kl. 18:26
Nå jeg var i elgiganten igår og de var meget undrende over at jeg ikke hoppede på Sonos med det samme.
"Bose kan ikke spille musik som sonos, heller ikke film. DTS er på vej til sonos alligevel. Bose opdatere aldrig deres software - så glem Tidal eks" "Samt Sonos er langt mere stilet og designvenlig"

Jeg kender ikke til Bose og om det forholder sig sådan ift software ved jeg ikke, men jeg skal da ikke benægte sonos har fordelen på software siden, det tror jeg bestemt på (kender kun sonos).

Men de andre argumenter undrer jeg mig stadig over og tænker at de nok bare gerne ville sælge sonos. 
Ift reviews og test taler lyden til Bose´s fordel.


Skrevet af: jdjespersen
Skrevet den: 16-November-2016 kl. 18:49
Kald mig bare et lortemenneske, men for mig er designet altså også vigtig, og der er Bose bare laaaangt foran Sonos efter min mening.

Jeg bor i Nordjylland (waaay up there) og jeg hørte Bose-sættet demonstreret hos Barkholt Panasonic Center i Hjørring her i eftermiddag. Soundbar lyder rigtig, rigtig godt alene, men når først man har hørt subwooferen, er der nok ingen vej tilbage :-)

Jeg ville helt klart lytte mere til en anmelder på nettet end på en sælger, der kun har det ene produkt, og de anmeldelser jeg har set, favoriserer Bose.

Nerdtechy.com har reviews af både Bose soundbar'en og sub'en, og de siger utvetydigt at sættet fungerer fortrinligt til både film og musik. Dét læner jeg mig op ad. 

Og Soundtouch har indbygget bluetooth, så hvis du streamer fra din telefon f.eks., vil du OGSÅ ku' bruge Tidal og alt hvad du ellers ka' bluetoothe fra.


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 16-November-2016 kl. 19:27
Ja jeg kommer heller aldrig til at købe noget på en anbefaling fra personalet i Elgiganten.. de ved til tider sørgeligt lidt om deres produkter, trods de er sælgere i området.
Jeg kommer ikke til at afspille musik via Bluetooth da det brugervenligt mæssigt er samme problematikker som AirPlay. Ville virkelig gerne have noget integreret. Jeg hørte sættet i deres kæmpe lokale og jeg var ikke skuffet over bose (hvilket overrasker mig)
Design vægter også højt her og her syntes jeg Sonos er direkte tarvelig.
Sonos blir det ikke ihvertfald. Har haft soundbaren og kunne fint klare mig med lyden, men ingen DTS er en dealbreaker og så så jeg gerne bare et hdmi input


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 16-November-2016 kl. 20:37
Hvorfor er DTS så vigtigt?

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: flemmingkirk
Skrevet den: 17-November-2016 kl. 15:04
HiFiKlubben kan fint demonstrerer SONOS.

-------------
Flemming Kirk


Skrevet af: -claus-
Skrevet den: 17-November-2016 kl. 16:18
Hvad med Dali Kubik Soundbar? Den har godt ingen surround funktioner. Men det er vel også underordnet med en Soundbar. De har i stedet for lagt vægt på lyd kvalitet og design

-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio


Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 18-November-2016 kl. 18:54
Oprindeligt skrevet af Bromberg5 Bromberg5 skrev:

Nå jeg var i elgiganten igår og de var meget undrende over at jeg ikke hoppede på Sonos med det samme.
"Bose kan ikke spille musik som sonos, heller ikke film. DTS er på vej til sonos alligevel. Bose opdatere aldrig deres software - så glem Tidal eks" "Samt Sonos er langt mere stilet og designvenlig"

Jeg kender ikke til Bose og om det forholder sig sådan ift software ved jeg ikke, men jeg skal da ikke benægte sonos har fordelen på software siden, det tror jeg bestemt på (kender kun sonos).

Men de andre argumenter undrer jeg mig stadig over og tænker at de nok bare gerne ville sælge sonos. 
Ift reviews og test taler lyden til Bose´s fordel.

Hehe sjovt - har fået ca. det samme at vide i elgiganten. Og det var også derfor jeg oprettede denne tråd. Man kunne jo godt tænke at sælgeren fik en højere provision for at sælge Sonos!! ;) Så dem skal man i hvert fald ikke stole på!


Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 18-November-2016 kl. 18:56
Oprindeligt skrevet af -claus- -claus- skrev:

Hvad med Dali Kubik Soundbar? Den har godt ingen surround funktioner. Men det er vel også underordnet med en Soundbar. De har i stedet for lagt vægt på lyd kvalitet og design

Grunden til jeg oprettede tråden var at få input til systemer hvor det er muligt at koble baghøtalere til så jeg kunne få surround. Så tænker ikke den dali er relevant i forhold hertil.. :)


Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 18-November-2016 kl. 18:57
Oprindeligt skrevet af jdjespersen jdjespersen skrev:

Kald mig bare et lortemenneske, men for mig er designet altså også vigtig, og der er Bose bare laaaangt foran Sonos efter min mening.

Jeg bor i Nordjylland (waaay up there) og jeg hørte Bose-sættet demonstreret hos Barkholt Panasonic Center i Hjørring her i eftermiddag. Soundbar lyder rigtig, rigtig godt alene, men når først man har hørt subwooferen, er der nok ingen vej tilbage :-)

Jeg ville helt klart lytte mere til en anmelder på nettet end på en sælger, der kun har det ene produkt, og de anmeldelser jeg har set, favoriserer Bose.

Nerdtechy.com har reviews af både Bose soundbar'en og sub'en, og de siger utvetydigt at sættet fungerer fortrinligt til både film og musik. Dét læner jeg mig op ad. 

Og Soundtouch har indbygget bluetooth, så hvis du streamer fra din telefon f.eks., vil du OGSÅ ku' bruge Tidal og alt hvad du ellers ka' bluetoothe fra.

Interessant - bor i Aalborg. Er nødt til at smutte forbi Hjørring for at høre Bose anlægget ordentligt så :)


Skrevet af: jdjespersen
Skrevet den: 20-November-2016 kl. 21:48
Elgiganten i Hjørring har også fået sat systemet op nu (soundbar + sub, ingen rears), men jeg prøvede det lige i dag. Parrede min mobil med soundbaren via bluetooth (1-0 til Bose over sonos) og kørte lidt spotify. Bliver mere og mere forelsket. :-)


Skrevet af: lahan
Skrevet den: 20-November-2016 kl. 21:51
Oprindeligt skrevet af jdjespersen jdjespersen skrev:

Elgiganten i Hjørring har også fået sat systemet op nu (soundbar + sub, ingen rears), men jeg prøvede det lige i dag. Parrede min mobil med soundbaren via bluetooth (1-0 til Bose over sonos) og kørte lidt spotify. Bliver mere og mere forelsket. :-)
hvorfor 1-0 til Bose.
Er BT ikke total ligegyldig på en soundbar ?


Skrevet af: jdjespersen
Skrevet den: 20-November-2016 kl. 21:57
BT er 100% afgørende, i hvert fald for mig, da jeg også skal bruge den som musikafspiller.

Indrømmer dog også blankt at jeg opfører mig som en 4-årig dreng der bare bedst ka' li' Bose og synes at sonos er prut og dumt og min far er stærkere end tarzan dobbelt-op-send-videre-og-kom-aldrig-tilbage.  :-)



Skrevet af: lahan
Skrevet den: 20-November-2016 kl. 22:27
Oprindeligt skrevet af jdjespersen jdjespersen skrev:

BT er 100% afgørende, i hvert fald for mig, da jeg også skal bruge den som musikafspiller.

Indrømmer dog også blankt at jeg opfører mig som en 4-årig dreng der bare bedst ka' li' Bose og synes at sonos er prut og dumt og min far er stærkere end tarzan dobbelt-op-send-videre-og-kom-aldrig-tilbage.  :-)

ok så du kan kun streame via BT, vi andre benytter bare standard wifi.


Skrevet af: jdjespersen
Skrevet den: 20-November-2016 kl. 22:43
Nånå, jamen hvis vi absolut SKAL måle tissemænd, så kan Bose nu også streame via wifi. :-)

Og lad det så lige være sagt at jeg i og for sig ikke har noget imod Sonos, jeg kan bare bedre li' Bose. Dels fordi jeg har gode erfaringer med det, og dels fordi jeg endnu ikke har set nogen sammenligninger mellem Sonos Playbar og Bose Soundtouch 300, der favoriserer Sonos. Tværtimod.

Vildt gæt: Du har Sonos, lahan?




Skrevet af: lahan
Skrevet den: 20-November-2016 kl. 22:56
Oprindeligt skrevet af jdjespersen jdjespersen skrev:

Nånå, jamen hvis vi absolut SKAL måle tissemænd, så kan Bose nu også streame via wifi. :-)

Og lad det så lige være sagt at jeg i og for sig ikke har noget imod Sonos, jeg kan bare bedre li' Bose. Dels fordi jeg har gode erfaringer med det, og dels fordi jeg endnu ikke har set nogen sammenligninger mellem Sonos Playbar og Bose Soundtouch 300, der favoriserer Sonos. Tværtimod.

Vildt gæt: Du har Sonos, lahan?


nope har ikke en sonos soundbar, synes den er grim.


Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 22-November-2016 kl. 20:03
Tænker at det der bør være afgørende er lyd kvalitet. Personligt er jeg fløjtende ligeglad med apps og alle de features. Features kan udvides med chromecast mm for at få flere muligheder. Lyden kan man ikke ændre på.

Når jeg kigger på reviews rundt omkring er det svært at få dybdegående kommentarer om lyden, det handler som regel meget om alt det ekstra, som i sidste ende ikke burde betyde noget da det kan bygges på via diverse andet tilbehør.


Skrevet af: rskadk
Skrevet den: 02-December-2016 kl. 16:14
Nå endte med at købe både Sonos og Bose. Så må jeg se hvad der er bedst når det kommer hjem. Og så returnerer jeg det jeg ikke gidder have... :)


Skrevet af: Buchho
Skrevet den: 22-December-2016 kl. 17:23
Hej rskadk,

Har du fået testet lidt af her?
Jeg er spændt på at høre mere om dine erfaringer, da jeg selv er i samme situation.


Skrevet af: jdjespersen
Skrevet den: 22-December-2016 kl. 20:23
Well, jeg ka' da lige gi' mit besyv med.

Som så mange andre, stod jeg med valget mellem Sonos og Bose. Men Sonos var aldrig inde i billedet for mig - jeg synes simpelthen deres soundbar er tudegrim. Smag og behag, men for mig var den udelukket.

Så jeg købte Boses Soundtouch 300 sammen med deres Acoustimass 300 subwoofer. Prisen var 12 af de lange - men så får man altså også en virkelig flot soundbar, der kan lidt af hvert, og en subwoofer der ka' få voksne mænd til at skide en snemand. Jeg ved, hvad jeg taler om :-)

Jeg havde endelig fået "go" fra matriklens direktør, så helt glad i låget piskede jeg i elgiganten og hjem igen. Jeg satte skidtet op i stuen, satte mig til rette i sofaen, fuld af forventning, og..... blev faktisk lidt skuffet. Efter at have kalibreret systemet med den medfølgende mikrofon, hjalp det en smule, men jeg var faktisk langt fra imponeret. I hvert fald så'n til daglig tv-kigning, som udgør 95% af den tid, vores tv er tændt.

Ved den forholdsvis lave volumen, vi ser tv, synes jeg slet ikke at systemet gør en forskel, der retfærdiggør prisen. Jo, der er bund i bassen, men bare ikke så meget at jeg falder helt i svime. Jeg var decideret skuffet, og synes bare jeg havde kastet 12.000 efter en marginalt bedre lydoplevelse.

Så satte jeg en film på.

Så skete der satme noget. Selv uden baghøjttalere er der ret god "virtuel" surround effekt, og når volumen bliver skruet op, kan man kun blive glad. Der lyder bare pissegodt, men jeg gad satme godt høre det med de to ekstra speakers i ryggen.

Anyways, long story short: Jeg ser meget få film. Jeg ville egentlig bare ha' lidt bedre lyd i mit tv, og det fik jeg med Bose, men til en alt for høj pris til mit temperament.

Jeg pakkede skidtet sammen igen efter nogle dage, og returnerede det til elgiganten kva deres ret fremragende returpolitik. Faktisk havde jeg det pakket ud og sammen et par gange, men til syvende og sidst var prisen for høj, i forhold til hvor glad jeg var for systemet. Retur røg det, og jeg må tilstå at jeg ikke har savnet det et eneste sekund.

Havde jeg bunkevis af 12000-kronesedler liggende i et hjørne, ville jeg nok godt købe det igen, men det har jeg ikke, og så må det altså bare vente, eller evt. blive en anden og billigere løsning, der trods alt nok kan dække mit beskedne ikke-hifi-nørdede dagligdags behov.

Over and out. :-)


Skrevet af: Buchho
Skrevet den: 24-December-2016 kl. 11:17
Hej jd

Mange tak for din kommentar. Det giver jo lidt stof til eftertanke da det er jo en halvstor udskrivning man ender med.

Jeg har købt en Play 1 for lige at prøve systemet lidt af. Allerede nu er jeg lidt træt af det låste system hvor jeg ikke kan afspille fra andre apps som når jeg bruger AirPlay. Jeg ville ønske at systemet var fuldt integreret i iOS.
Hvis jeg kun brugte det til musik så var systemet egentligt ret godt, men jeg vil også gerne høre podcast og lydbøger på det.

Desuden blev jeg også lidt overrasket over lydkvaliteten var lidt kedelig, men jeg skal nok ikke ligge for meget i det da det kun er 1 højtaler, men i forhold til min Beoplay S3. Hvad syntes i om lyden i de større serier?


Skrevet af: mibu
Skrevet den: 24-December-2016 kl. 13:11
Du kan godt spille fra andre apps med Sonos. Spotify, både på telefon og desktop, kan se dit Sonos på hjemme netværket og sende musikken dertil.

-------------
/Michael


Skrevet af: Brianigenigen
Skrevet den: 24-December-2016 kl. 16:10
Det har sonos playbar da heller ikke ;)


Skrevet af: Brianigenigen
Skrevet den: 24-December-2016 kl. 16:11
.


Skrevet af: Brianigenigen
Skrevet den: 24-December-2016 kl. 16:11
Oprindeligt skrevet af karula karula skrev:

Pulse soundbar har ikke HDMI
 
Det har Sonos Soundbar da heller ikke


Skrevet af: Brianigenigen
Skrevet den: 24-December-2016 kl. 16:20
Oprindeligt skrevet af mibu mibu skrev:

Du kan godt spille fra andre apps med Sonos. Spotify, både på telefon og desktop, kan se dit Sonos på hjemme netværket og sende musikken dertil.
 
Ja og Deezer virker også ret fint


Skrevet af: Hank
Skrevet den: 18-Oktober-2017 kl. 15:19
Lidt sent i dette forum, men prøver alligevel !
Er der nogle der har kendskab til Bose fjernbetjeningen og mulighederne ?

Hvis jeg ender med at købe Bose surround sættet, og sætter det op som det skal være.
Kan jeg så lægge min Bose fjernbetjening væk og bruge min tv fjernbetjening til at skrue op/ned ?
Afhænger det af hvilken tilslutning jeg vælger(hdmi/optisk) ?




Print side | Luk vindue