Print side | Luk vindue

Fleksibel stuebio

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Min hjemmebiograf
Forumbeskrivelse: Vis dit udstyr frem for andre brugere
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=151434
Udskrevet den: 24-April-2024 kl. 15:55


Emne: Fleksibel stuebio
Skrevet af: Bconrad
Emne: Fleksibel stuebio
Skrevet den: 25-Maj-2017 kl. 12:39
Nu har jeg med stor fornøjelse fulgt diverse hjemmebio tråde herinde og drømt om min egen bio. Da vi lige er flyttet i nyt hus, så gik vi mod en fleksibel løsning, som ikke krævede diverse kasser hængende i vores stue. Derfor arbejdede vi med en hjemmebio, som kunne fjernes helt efter brug, hvilket jeg synes at vi har lykkedes med. Der er selvfølgelig en del kompromiser, men vi får set en del film og det er noget federe med 90 tommer end med 50.

Rummet er ca. 5x5 m og egner sig ganske godt til en hjemmebio, dog er der nogle udfordringer med at lave en bio i en ganske hvid stue med store vinduespartier. Dette blev løst med mørklægningsgardiner fra Ikea og nogle stænger til badeforhæng, så det hurtigt kunne sættes op og tages ned. Dette fungerer egentlig ganske fint og det er muligt at se film midt om sommeren i høj solskin. Billederne er taget midt på dagen i fuld solskin. 

Udstyr:

BenQ w1070+
Yamaha 840 reciever
3 x Buchardt Audio S200 (fronter)
Micropods (surround - skal gerne skiftes senere)
90 tommer skærm (gammelt rullelærred med hjemmelavet ophæng)
Diverse gadgets i form af Apple Tv, Chromecast, Xbox og PS4.


Den normale stue med 50 tommer Panasonic ST60


Surroundhøjttalere er gemt bag lamper, så de ikke kan ses. 



Mørklægningsgardiner for de store vinduespartier. ( skal lige have syet lidt ekstra stof på nederst. )



90 tommer lærred på hjemmelavet stativ. 



Billeder af projektor taget i fuld sollys. (kan se at jeg skal have malet overfladen af skabet til projektoren)







Svar:
Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 02-Juli-2017 kl. 08:27
Ser godt ud og du er lykkedes ganske godt med at integrere hjemmebio'en i stuen. Men jeg kan forestille mig du har lidt problemer med udæmpede vægge/gulve ligesom jeg selv har det.

Hvis jeg var dig ville jeg arbejde på at få lærredet installeret permanent f.eks. ved at investeret i et motorstyret lærredet (tab-tension er bedst) som du så bygger ind i et lukket rum over TV'et med en dybde så lærredet kører ned foran TV'et. Du kan eventuelt se i min tråd hvordan jeg har gjort det til inspiration.

I dit tilfælde hvor du ser ud til at have højt til loftet ville jeg måske forsøge at gøre rummet til lærredet ret lavt så det fremstår som en form for hylde 15-20 cm høj der rager ud fra væggen. Hvis du hænger lærredet fra loftet vil det formentlig ikke være langt nok.

En detalje der forstyrrer mit øje er at du har lagt centeren ned. Man kan begynde at argumentere for at dette ikke er godt for lyden, men for mig er det mest kosmetisk.

Flot bio og ser frem til at følge dine udviddelser med tiden.


Skrevet af: Bconrad
Skrevet den: 03-Juli-2017 kl. 22:06
Jeg har godt set din tråd og overvejede længe at lave et skjult lærred. Måske kommer det også engang, når jeg vil have et større lærred. Lige nu er jeg vist for doven til at gøre 're ved projektet. Det fungerer fint, men det er selvfølgelig indgået nogle kompromisser.

Mht lyden så har jeg akustik loft hvilket hjælper rigtig meget. Det er markant så stor forskel der er til de værelser uden akustiklofter.

Jeg har kørt med Centeren både lagt ned og stillet op og kan ikke høre forskel. Jeg havde også en snak med Mads Buchardt som står bag højttalerne og han mente ikke at der ville kunne høres forskel. Min hustru mener at den er pænest liggende, så det gør jeg også... (er egentlig lidt ligeglad)



Print side | Luk vindue