Print side | Luk vindue

Naboens bas bor i min stue

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=152756
Udskrevet den: 25-April-2024 kl. 13:29


Emne: Naboens bas bor i min stue
Skrevet af: Torben Rasmussen
Emne: Naboens bas bor i min stue
Skrevet den: 28-September-2017 kl. 21:35
Naboen har investeret i en Sonos Sub og desværre så høres/mærkes den ret kraftigt i vores stue. Vi bor i et dobbelthus, så fundamentet er delt og vi har en væg, som deles i den ene ende af huset. Som jeg forstår problematikken med bas, så er det en ret marginal mængde af lyden fra hans sub, som kommer fra strukturbårne vibrationer, så decideret afkobling kan ikke løse ret mange problemer. Bassen fra den stereotype Brians 20” bas i bagagerummet på hans Fiesta kan jo også høres tydeligt når han kører forbi, og en bil er ret afkoblet fra alt andet, så med den analogi in mente, kan jeg ikke umiddelbart se anden logik, end at der må skrues ned hvis bassen skal væk fra min stue?

Nogen indspark inden vi går i gang med de fysiske tests?

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet



Svar:
Skrevet af: Nagash
Skrevet den: 28-September-2017 kl. 22:27
Første tanke.. Tal med ham. Spørg om han har plantet den lige op af væggen ind til dig. Og hvis jer, så få ham evt. til at flytte den ned i den anden ende af stuen. 

-------------
https://forum.recordere.dk/topic161144_post1622452.html#1622452" rel="nofollow - Min bio

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=112448&title=nagash-stuebio-og-andet" rel="nofollow - Min GAMLE bio


Skrevet af: Basto
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 08:26
Støj regler er noget forældet noget ..
Bare man har lukkede vinduer må man give den gas ..
Og har naboen evt Danmarks mest larmende motor cykel så er det også OK .. men har man vinduet åbent og støjer så kan. Politiet stoppe det ..
Jeg bor på villavej og har heldigvis gode naboer
Men igen man ved ikke hvad man får i fremtiden

Mvh Michael


Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 08:54
Det lyder for mig som om, at Torben faktisk allerede har en fin dialog i gang med sin nabo. Jeg tror at han efterlyser råd til, hvordan han sammen med sin nabo løser problemet på teknisk vis, og altså ikke hvordan han med loven i hånden kan få bassen ud af sin stue. Er det korrekt, Torben?


-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 09:52
Tag en betonflise under armen ind til naboen. Anbring den under hans Sub. Det virker altså!

Troede egentlig ikke bassen kunne sætte et betongulv i bevægelse, men efter jeg fik mine betonfliser under L+R og Sub, er der blevet meget tyst på den anden side af væggen i soveværelset. Bassen bliver helt enkelt inde i rummet.


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 10:24
Det med afkobling med beton fliser eller lign. virker, ingen tvivl om det. 

Men det er desværre ikke altid nok, mine naboer er bestemt ikke glade når jeg lukker op for sluserne,  også selv om det er 100m væk. Mine Naboer og jeg er blevet om at jeg kun giver den rigtig gas i weekenden, og er mere moderat i hverdagen. Men enig, så længe mine døre og vinduer er lukket så kan man vel ikke gøre så meget. Men god karma er nu vejen frem.Smile


-------------
4x JL Audio Fathom F113v2 SUBWOOFER| LG OLED 83 | OPPO |UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 3x SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |


Skrevet af: Basto
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 11:03
jeg snakker om regler ... ikke torbens holdning Wink
Måske havde den gode dybe bas ikke fundet vej til hr og fru jensens stue dengang reglerne blev skrevet ned 


Skrevet af: Basto
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 11:04
Og ja dialog er det bedste .. 


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 13:44
Tak for indsparkene. Først og fremmest, så taler vi ikke om nabokrig og fejder om skellinjer. Jeg har et helt fint forhold til min nabo, som i øvrigt har nogle arbejdstider, som er fuldstændig modsat mine, så det er kun sjældent vi er hjemme samtidigt - han har 12 timers vagter og der kan gå dage mellem vi hilser på hinanden.

Der skal naturligvis være plads til at spille højt, og det har også været problemfrit indtil sub'en blev tilføjet, men med den ekstra bund, så skal der langt langt mindre volumen til før det bliver direkte ubehageligt at opholde sig i vores stue - især fordi bassen er det eneste man kan høre/mærke. Selve musikken kan jeg ikke høre.

Vi havde tænkt os, at prøve lidt forskelligt, hvor første test må være at nogen simpelthen samler sub'en op fra gulvet imens den spiller og placerer sig et andet sted i rummet. Hvis dét ikke hjælper, så kan fliser og fancy afkobling næppe hjælpe. Næste trin må være at se hvad justering af volumen på sub'en kan gøre, men problemet er jo, at naboens formål med at tilføje den var, at få lidt mere bund i musikken ved lav volumen, og det ganges så bare op når volumen øges hvis man lige skal skråle med på et nummer. Og hvor musikken til festen i weekenden før var høj, men tålelig, så vil den jo så nu gå over til at være høj og fysisk ubehagelig. Hvor vi har børn i børnehavealderen og sjældent spiller høj musik, så har han udeboende børn, som låner huset til fester af og til, så det kan godt gå vildt for sig.

Glipper al fysisk justering, så må vi jo ud og diskutere spilleregler for der skal naturligvis være plads til at høre musik. Jeg vil gå ret langt for at alle er glade - også hvis det betyder, at der skal spenderes penge på at naboen får god lyd og jeg får holdt bassen ude. Det skal dog understreges, at bygningsmæssige konstruktionsændringer ikke er relevante. Der er 10 m mellem hans stue, hvor sub'en står, og den stue hvor vi kan høre bassen, så der er RIGELIGT med afstand og mellemliggende værelser, som ville have ædt bølger mv. hvis tingene skulle fikses med isolering eller lignende. Hvis det er konstruktionsbårne bølger, så løber de i fundamentet eller i ydermuren.

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: Mefisto
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 14:50
Det kommer an på hvad resonansfrekvensen i væggene er og om de i øvrigt er udæmpede. Hvis den ligger i subbens frekvensområde så bliver de nærmest "gennemsigtige".


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 16:06
Det er 2 stk dobbelte gasbetonvægge med hulrumsisolering separeret godt 10 m, der adskiller vores stuer. Uanset hvad, så er ombygning ikke noget der kommer på tale. Så opsat er jeg heller ikke på at finde en diplomatisk løsning, som tilgodeser en 6000 kr subwoofer

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 16:07
Er der ikke forskel på hvor generende lyden er fra en Sub? Jeg mindes sommerens gymnasiefester her i kvarteret, hvor musikanlæggene frembragte en meget generende høj bas i det øvre område. Forstiller mig en større membran frembringer tilsvarende mere behagelig bas. Sonos er vel en lille enhed der flytter sig mange cm for at lave noget der ligner bas, men ligger i generende Hz område.


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 16:12
Måske. Jeg har ikke målt spektrum endnu, men det gør jeg når vi går i gang med at teste. Bassen føles dog rigelig dyb her hos mig. Jeg ved dog, at naboen kun har kørt den automatiske setup af bassen og ikke justeret den manuelt, der er vist et par niveauer at vælge mellem når den sættes op, men den forsøger selv at tilpasse sig rummet. Jeg har ikke selv købt sub’en til mit Sonos da jeg NETOP fandt den for rungende og uegnet til rummet.

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 17:57
Hvilke spec er der enlig på sådan en fætter, er med på at de reklamere på at den kan går ned til 25Hz. Men kan ikke lige se, hvornår den ruller af og hvor kraftig et spl den kan levere.


-------------
4x JL Audio Fathom F113v2 SUBWOOFER| LG OLED 83 | OPPO |UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 3x SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |


Skrevet af: Jwin
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 18:55
Oprindeligt skrevet af Basto Basto skrev:

Støj regler er noget forældet noget ..
Bare man har lukkede vinduer må man give den gas ..
Og har naboen evt Danmarks mest larmende motor cykel så er det også OK .. men har man vinduet åbent og støjer så kan. Politiet stoppe det ..
Jeg bor på villavej og har heldigvis gode naboer
Men igen man ved ikke hvad man får i fremtiden

Mvh Michael


Ah Basto, den med motorcyklen holder ikke. Ordensmagten er helt fremme i skoene, hvis man fjerne den såkaldte dB-killer, som oftest sidder i de "Frække" udstødningsrør. Du ryger direkte i synshallen .

J

(Som har standard udstødning på MC'en)


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 19:14
Kunne vi ikke holde MCer og politiet ude af den her debat?

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 19:28
Det kan også forplante sig i etageadskillelsen, eller loftet.

Klaus

-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: Basto
Skrevet den: 29-September-2017 kl. 20:06
Jo selvfølgelig Torben


Skrevet af: kenneth85
Skrevet den: 30-September-2017 kl. 08:54
Ang hvordan i måler det så ville jeg gøre følgende:
Få ham til at sætte en action film på som han kan lide. Transformers har meget bas. 
Så går du ind til dig selv og ringer til ham mens han "ser filmen" midt i en scene med meget action. 
Og så kan du bede ham skrue ned lige så stille til det har et acceptabel leje. 

Hvis det er musik han gøre så må i sætte noget musik på han normalt køre og gøre det på samme måde. 


-------------
Når noget har godt design og er brugervenligt, så bruger man det mere.


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 30-September-2017 kl. 09:10
Film er ikke egnet til løbende test. Det skal være noget hvor basgangen er nogenlunde konstant, så man kan høre forskellen uden at skulle hoppe frem og tilbage hele tiden. Så kan vi teste scenarier når vi tror det rette leje er fundet.

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: Stouenberg
Skrevet den: 30-September-2017 kl. 09:53
Prøv med Queens "Another One Bites the Dust Smile God weekend

-------------
8-) Steen

BUSH DABradio + det løse...


Skrevet af: Mefisto
Skrevet den: 30-September-2017 kl. 09:55
Man kunne også vælge at prøve med brun eller pink støj og en målemikrofon i din stue. Så kan du se om det er specifikke frekvenser eller om der bare generelt er svag dæmpning. Er det kun specifikke frekvenser kunne det tyde på noget resonans og så kunne man være heldig at de ville hjælpe at flytte subwooferen hen i et andet hjørne.


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 30-September-2017 kl. 10:13
Det er som sagt kun de helt lave frekvenser, og vi er nede omkring de 50 Hz (vurderet subjektivt). Jeg kan slet ikke høre selve musikken. Det kunne dog godt være forstærket af noget resonans, så det må også testes. Man kan nok finde nogle klip med brun eller pink støj på Youtube, men da det er Sonos, så kan jeg jo ikke bare streame direkte fra en telefon ...

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet



Print side | Luk vindue