Print side | Luk vindue

BlueTinum DVBC - HF-tæt ?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Recordere (optagere)
Forumbeskrivelse: Spørgsmål og debat om optagere (video)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=153150
Udskrevet den: 27-April-2024 kl. 16:31


Emne: BlueTinum DVBC - HF-tæt ?
Skrevet af: perrchrist
Emne: BlueTinum DVBC - HF-tæt ?
Skrevet den: 02-November-2017 kl. 18:14
Jeg optager ofte film sent, eller om natten, hvor jeg ikke kan følge med i udsendelsen. Der er meget ofte pixeleringer på optagelserne, men sjældent på fjernsynet. Kabler, dåser, stik osv. er skiftet til HF-tætte modeller. Kan det være sådan, at BlueTinumen ikke er HF-tæt, således at støj trænger ind og forstyrrer signalet inde i den ?  


-------------
Venlig hilsen Per Christensen



Svar:
Skrevet af: JørgenT
Skrevet den: 02-November-2017 kl. 18:53
Pixelering kan udover indstråling også skyldes for lavt signal, eller for højt signal. Wink
At TV ikke nødvendigvis har samme problem kan skyldes det har et bredere arbejdsområde mht. signalstyrke.

Kender ikke BlueTinum i detaljer, men tjek signalstyrke og signalkvalitet hvis muligt (måske et menupunkt under indstillinger)
Og tilsvarende på TV, som indikator for høj eller lav signalstyrke.


-------------
Mvh. JørgenT


Skrevet af: C. Johansen
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 01:18
Jeg kender ikke BlueTinum, men ja til dit spørgsmål, om det er en mulighed, at den ikke er HF-tæt; men det kan også skyldes, at tuneren i optageren ganske enkelt ikke er så god som tuneren i tv'et. Jeg har selv oplevet det - ganske vist med en satellitmodtager, der ikke kunne håndtere HD-kanaler uden pixeleringer. Her var det selve modellen, det var galt med (ombytninger hjalp ikke).
Men da jeg skiftede til en Panasonic satellitmodtager, var der ingen problemer længere, og der var ikke foretaget andre ændringer på anlægget.


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 10:26
Oprindeligt skrevet af perrchrist perrchrist skrev:

Jeg optager ofte film sent, eller om natten, hvor jeg ikke kan følge med i udsendelsen. Der er meget ofte pixeleringer på optagelserne, men sjældent på fjernsynet. Kabler, dåser, stik osv. er skiftet til HF-tætte modeller. Kan det være sådan, at BlueTinumen ikke er HF-tæt, således at støj trænger ind og forstyrrer signalet inde i den ?  


Jeg havde selv et tilsvarende problem for nogle år siden da jeg havde en Blue Tinum boks. Signalet kom fra Stofa og jeg brugte forholdsvis dyre kabler der var godkendt af både Stofa og Yousee. En dag havde jeg besøg af en Stofa tekniker i forbindelse med nogle internetproblemer. Mens han var her tændte jeg for TV og boks. Han sagde straks at det var kablet fra væg til boks der var problemet. Det forstod jeg ikke rigtigt, men han hentede et kabel i servicevogen og satte det til, og som ved et trylleslag var pixeleringerne væk, og de kom aldrig siden. Hans kabel var væsentlig tykkere og mere stift end de Stofa approved kabler jeg brugte.

Flemming 


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 13:52
Tak for svar til Jørgen T, C. Johansen og fltk.

Jeg har 85 % signalstyrke på BlueTinumen og knap 100 % på TVet, når jeg flytter antennestikket derover. Ingen bitfejl på nogen af dem.

De fejl jeg ser, kommer i perioder. For det meste i løbet af aftenen eller om natten.  

Jeg tror, jeg vil forsøge mig med et kraftigere kabel, og se hvad der sker - fltk, har du mulighed for at sige mig, hvor tykt dit kabel er ?

Jeg bruger pt. et 6,6 mm kabel med godkendte stik i begge ender. 
 


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 14:01
Skal du være sikker skal kablet været mærket A++



Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 14:03
Tak for fiffet. Jeg skrev, at mit nuværende er kabel er på 6,6 mm. Passer ikke - det er på 6,8 mm.


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 15:58
Oprindeligt skrevet af perrchrist perrchrist skrev:

Tak for fiffet. Jeg skrev, at mit nuværende er kabel er på 6,6 mm. Passer ikke - det er på 6,8 mm.


Det Stofakabel jeg fik udleveret er 7,5 mm og meget stift. Så jeg går ud fra der er en hellukket skærm foruden den alm. Har 100% signal, 0 BER og ingen pixelleringer af nogen art.


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 17:17
Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:


Det Stofakabel jeg fik udleveret er 7,5 mm og meget stift.


Har lige haft en skydelære på mit kabel. Ser ud til at være samme type.

Flemming


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 18:40
Oprindeligt skrevet af fltk fltk skrev:

Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:


Det Stofakabel jeg fik udleveret er 7,5 mm og meget stift.


Har lige haft en skydelære på mit kabel. Ser ud til at være samme type.

Flemming

Snuppede også en skydelære for at være nøjagtig. Det ser også meget tykt ud ift det man ellers har haft.


Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 19:19
Jeg har nogle meter 8,1 mm kabel liggende. Det er stift som et kosteskaft. Men nu vil jeg prøve at presse et par Televes - stik på i begge ender, og se hvad der sker ved det. De er godt nok kun beregnet til max. 7 mm. kabel, men med lidt mild magtanvendelse burde det ku' la' sig gøre.

Tak for gode indlæg.   


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: pipper
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 19:59
Har også en Bluetinum og har samme problem.
Så jeg vil mene at den ikke er HF tæt.

Men min boks er måske også mindst 5 år gammel, så måske tiden til
den skal udskiftes.


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 21:36
Oprindeligt skrevet af pipper pipper skrev:

Har også en Bluetinum og har samme problem.
Så jeg vil mene at den ikke er HF tæt.

Men min boks er måske også mindst 5 år gammel, så måske tiden til
den skal udskiftes.


Og du har nyeste firmware på?

Flemming

-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 03-November-2017 kl. 21:59
Jeg har nyeste firmware på, og mln box er nok også omkring 5år gammel. Det kan meget vel være boksen, der Ikke er helt tæt. Nu prøver jeg med et ekstra tykt kabel og et par dyre stik.


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: Thomas.T
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 01:26
Looper du antennesignalet igennem boxen (altså videre til tv)? Det har tidligere givet mig problemer. Ved ikke om boxens interne loop dæmper for meget, eller laver grim interferens. Jeg løste problemet med en fordeler, så tv og box får signal direkte fra den.


Skrevet af: Bruger udmeldt 38
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 07:59
Det er let at tjekke boksen for HF-tørhed. Pak et stykke alufolie rundt om den, og tjek den så. Husk at fjerne det igen bagefter, p.g.a varme...

M.v.h.


Skrevet af: BlueFox
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 12:05
Jeg har også BT boxen med nyeste firmware og der er ingen forskel på mit tv om boxen er tændt eller ej. Enkelte kanaler som fx MTv pixellere både med og uden BT tændt. Den står 20 cm under tv'et (og der er ikke noget metal i mellem).
Jeg bruger en aktiv antenne fordeler og der er f-connecter i begge ender at antenne kablet.



-------------
mvh
MichaelS
Recordere.dk medlem siden 11-Marts-2004 kl. 22:33


Skrevet af: kcaroe
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 13:57
Prøv 1) anden harddisk (den skal være ret hurtig) 2) ekstern strøm til harddisk (boksen leverer ikke meget strøm) 3) brug ikke hdmi-stikket (kan tage strøm/kraft til “forhandling”).


Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 16:35
BlueFox - Looper du antennesignalet gennem boxen til TVet, eller får de signalet hver for sig gennem en splitter ? 


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 16:48
Oprindeligt skrevet af kcaroe kcaroe skrev:

Prøv 1) anden harddisk (den skal være ret hurtig) 2) ekstern strøm til harddisk (boksen leverer ikke meget strøm) 3) brug ikke hdmi-stikket (kan tage strøm/kraft til “forhandling”).


Optagelser der pixelerer er næsten altid optagelser fra ZDF og ARD - stort set aldrig fra andre kanaler. Problemet burde vel være der på optagelser fra alle kanaler, hvis harddisken mangler strøm. Harddisken er en Toshiba DTB320 2 TB. 


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: kcaroe
Skrevet den: 04-November-2017 kl. 18:49
ARD og ZDF bliver typisk sendt i meget høj kvalitet (se info under optagelse), det gør dem mere følsom. Udover det prioriteres danske kanaler forud frekvensmæssigt, så kanalerne placeres ofte højt oppe på frekvensbåndet (=mere følsomme)/på frekvenser hvor der er lidt mere støj fra andre kilder fx DVB-T. Store harddiske, typisk med 2 lag - som din - kræver også oftest mere strøm....

Prøv at hive HDMI-stikket ud, når du optager, så bliver det måske bedre. Det kan også være en fordel at lade tv stå tændt (så giver det måske lidt mere strøm via HDMI).


Skrevet af: perrchrist
Skrevet den: 21-November-2017 kl. 16:39
Har prøvet lidt af hvert.  Nyt kabel og stik af bedste kvalitet. BTen blev flyttet til et andet sted og andre krumspring, men uden resultat. Endte med at udskifte 2 tb harddisken til en på 1 tb, og problemet forsvandt.

Har i øvrigt fundet ud af, at en billig papirmakulator er glimrende til at opspore dårligt skærmede kabler og stik. Den ku' bl.a. afsløre at mit køkkenTV trængte til et bedre kabel (jeg havde godt nok snydt lidt her).  Efter udskiftning af stik og kabel var den ikke i stand til at frembringe den mindste pixelering på TVet.   

   


-------------
Venlig hilsen Per Christensen


Skrevet af: kcaroe
Skrevet den: 26-November-2017 kl. 11:15
Giver jo god mening, da 1gb harddisk typisk kræver mindre strøm end 2 gb harddisk (med 2 lag).



Print side | Luk vindue