Print side | Luk vindue

HDR dårligt billede?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Medier
Forumbeskrivelse: Blu-ray, DVD og memory kort, erfaringer og anbefalinger
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=153254
Udskrevet den: 24-April-2024 kl. 15:45


Emne: HDR dårligt billede?
Skrevet af: mike dk
Emne: HDR dårligt billede?
Skrevet den: 12-November-2017 kl. 13:25
Jeg har nu set lidt forskellige film i 4k med HDR på mit oled tv. Jeg synes nogle af filmene ser imponerende ud, mens andre er alt for lyse, så man skal have solbriller på, samt alt for mørke så man ikke kan se hvad der foregår. 
Andre der oplever det samme?
Synes ideen med højere kontrast og flere farvenuancer forsvinder lidt når der er disse problemer :(

(Mit tv er et oled fra lg som er kalibreret).



Svar:
Skrevet af: HomeTheater
Skrevet den: 12-November-2017 kl. 13:41
Jeg har lige købt et LG 55c7, og kan godt nikke genkendende til det du beskriver. Jeg tænker at ligesom alt andet materiale, uanset opløsning o.s.v er der noget der er dårligt. Men jeg tænker også at det skyldes at tv'et ikke er kalibreret i hdr mode? Ved du om dit tv er det?

-------------
PanasonicTX-P55VT50, Sony HW40, Yamaha RX-V2900, 2x Nvidia Shield, 2x Nexus Player, Xbox one S, 3x Monitor Audio silver center, Monitor Audio surround, Paradigm ADP150 dipole, Velodyne SPL 1200 Ultra


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 12-November-2017 kl. 18:36
Nogle 4K BD-afspillere har en HDR-slider, så man kan tilpasse et for mørkt eller lyst billede
Min Panasonic UB900 har den (Mad Max: Fury Road var perfekt på 0, men ved Deadpool skulle den hæves til 6)


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: Mefisto
Skrevet den: 12-November-2017 kl. 18:43
Noget af det skyldes nok også, at HDR til hjemmebrug er nyt, så dem der sidder og "drejer på knapperne" skal lige i omdrejninger inden kvaliteten bliver konsistent høj.


Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 13-November-2017 kl. 08:50
Oprindeligt skrevet af mike dk mike dk skrev:



(Mit tv er et oled fra lg som er kalibreret).

Hvis du er typen der får kalibreret dit TV så er HDR nok noget af en anden oplevelse fordi billedet efter min mening kommer til at se ganske unaturligt ud, og det er vel også hvad du oplever.

Men i mange serier/film ser det ret fedt ud så det er en smagssag.


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 13-November-2017 kl. 09:32
Det er nok lige herfor at jeg foretrækker Dolby vision. Det har endnu ikke skuffet mig.
Hdr kan bestemt se godt ud, mens det andre gange egentlig ødelægger mere.


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 13-November-2017 kl. 11:46
HDR10 er efter min mening lidt af en rodebutik. Stor forskel på, hvordan studierne redigerer udgivelserne - og stor forskel på, hvordan de viser på tværs af skærme med forskellige karakteristika. En film som The Revenant på UHD Blu-ray er f.eks. alt for mørkt gradet og så skal brugeren efterfølgende sidde og fedte med manuel justering. Det holder ikke.

Ligesom Bromberg foretrækker jeg Dolby Vision bl.a. fordi oplevelsen er mere konsistent. Det er et end-to-end system, hvor Dolby også tager skærme ind til certificering for at måle hvad de kan (og ikke kan). Disse værdier indtastes så i chippen i tv'et, så fremvisningen forbedres, samtidig med, at lyssætningen kan optimeres scene-for-scene.

HDR10+ skal kunne noget af det samme, men det er som bekendt ikke rigtig kommet i gang.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels



Print side | Luk vindue