Print side | Luk vindue

Hjælp til brugt budget projektor setup - 3,5 m

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=154037
Udskrevet den: 29-Marts-2024 kl. 01:59


Emne: Hjælp til brugt budget projektor setup - 3,5 m
Skrevet af: Stephan A
Emne: Hjælp til brugt budget projektor setup - 3,5 m
Skrevet den: 13-Januar-2018 kl. 13:45
Hej Rec

Jeg leger lidt med tanken om at sætte en projektor op, der skal bruges til primært film. Jeg har i forvejen et Panasonic G20 46" som bruges lige nu, og som fortsat er tiltænkt tv-kiggeri i dagstimerne. De skal dele samme væg, så tænker måske lidt et lærred der kan trækkes ned foran fjernsynet - eller andre gode forslag? 

Selve stuen er 3,75 m bred, så afstanden fra øjne til billed bliver cirka 3,5 meter. Hvor stor et billed kan man blæse op uden at skulle sidde og dreje hovedet fra side til side? 

Løsningen med projektor m.v. må gerne være brugt. Jeg har kigget en del på DBA, men har ingen idé hvad der er godt og dårligt - og alt er jo relativt. 

Da jeg tænker at jeg ikke vil smide alt for mange penge efter det, så tænker jeg heller ikke at der bliver råd til mere end fullHD. 

Budget: Hvor billigt kan det laves for at få noget, der giver mening og et fin oplevelse? Som benchmark, så har jeg set BenQ w2000 blive solgt herinde for omkring 3.500 kr. Maks vil være 5.000 kr., men hvis det kan gøres billigere, vil det også være fedt. Så jeg er meget ude efter et "value køb" end "sportsmodellen". 

Jeg er lidt på en "rejse" så håber I kan hjælpe mig lidt på vej :) 



Svar:
Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 13-Januar-2018 kl. 16:34
Hej, velkommen til en ny verden.

Første bemærkning: Har du et lyd system? For det kræver en projektor. Der er godt nok højtaler i de fleste, men når du skal bruge den til film, så er lyden jo også ekstremt vigtig.

Lærred størrelse vil jeg mene vil være mellem 90-120". Der er for og imod med begge ender af skalaen. Personligt kan jeg godt lide det store billede (har selv 120") på omtrent samme afstand. 
Det kræver dog at du kan få en projektor, der kan lave så stort et billede på den afstand og at lys output er stort nok. Skal du se film om aftenen, og har mulighed for at trække gardiner for vinduerne, så bliver det nok ikke det store problem med lys output.
Brug projector central beregner til at se om lærred størrelse kan bruges sammen med projektor.
http://www.projectorcentral.com/projection-calculator-pro.cfm" rel="nofollow - http://www.projectorcentral.com/projection-calculator-pro.cfm

Du kan købe rullelærreder mange steder både nye og brugte. Du får nok mest for pengene ved brugt, og de bliver ikke som sådan slidt med alderen. Synes tit jeg ser folk sælge 90" herinde. Husk det skal være 16:9 eller 1:2.35 format alt efter hvilke film du ser mest.
Tap-tension er klart bedst, men koster også.

Projektor. Tjaaaa. Der er jo mange muligheder. Har ikke forslag til hvilken model det skal være, dog lidt at tænke over.
- Hvor meget må den larme. (Har selv en Benq W1070 og den larmer altså en del, men giver et super billede synes jeg. Kunne dog godt tænke mig en der larmer mindre)
- Brugt. Hvor mange timer har pærer kørt. Hvor længe holder den. Hvad koster en ny pære.
- Gå efter Full HD.
- Når budgettet ikke er større, så er god kvalitet brugt, bedre end billig ny. Vil jeg mene.
- Skal du bruge 3d til noget. De fleste de sidste 5 år har det, men skal du bruge det.
- Skal du spille på den. Så tænk lidt på input lag.
- Findes der anmeldelser af dem du overvejer.

Håber det hjælper dig lidt på vej.


Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 13-Januar-2018 kl. 19:29
Mange tak skal du have hunterSEG

Jeg har et HIFI 2.1 stereo system som giver god lyd. Er klar over at det ikke er surround, men det lever jeg gladeligt med indtil videre :-) 

Du skriver at du selv har en BenQ W1070 120" på hvilken afstand? Da fladskærm begyndte at blive mere udbredt, var der jo en del diskussion om man skulle købe hdready eller fullhd afhængigt af afstand, og om man kan se pixels herpå. Jeg har fundet en chart, der siger at man bør side 3,6 m til 5 m væk fra 100" med en fullHD opløsning. 

Er der nogle good value modeller som er værd at kigge efter? Anmeldelser peger på Benq w2000, men kan også se at der er en del benq w1070, der er til at komme til for penge på Ebay. 

Jeg er ikke så bange for at handle brugt, hvis alt ser ud til at være i orden :) 


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 13-Januar-2018 kl. 23:05
Hej,

så er du fint kørende på lydsiden. Kører selv kun med 3.1.

Hvor bor du, siden du bruger ebay. Kan den virkelig betale sig til Danmark.

Nå, til dine spørgsmål. Siddeafstand til lærred omkring 3,7 m. Der står et full HD billede meget flot på mit 120". Synes at selv et tv HD signal står fint. Her er det jo op til den enkelte, hvad man synes. Jeg har ingen problemer med det. Pixels kan jeg ikke se på fullHD signalet. 

Hvis du tilfældigvis bor i nærheden af Viborg, så kan du komme og se det selv.

Som skrevet før, så er det springende punkt pærens brugstid. Desværre kan man altid nulstille timeren i projektoren, så vær på vagt her. Der er også forskel på hvordan LCD og DLP ældes. Det kan du nok slå op et sted. Kan ikke helt huske hvordan det er.

Kan desværre ikke hjælpe med bud på modeller, da jeg kun har ejet denne ene billige projektor. Dog gå gerne efter en kvalitetsprojektor med 3-7 år på bagen i stedet for en ny entry model til samme pris. 
Igen se evtentuelt på projector central. Der rangerer de en del projektorer i forskellige prisklasser. Så har du en lille ide om hvor de forskellige hører hjemme.

Læs nogen af de nedenstående tråde, der bliver debatteret en del om brugte projektorer. 


Skrevet af: Mr. Laursen
Skrevet den: 14-Januar-2018 kl. 08:43
Jeg købte en JVC X3 for 4 år siden brugt. Det jeg ikke fortrudt. Jeg har et 110” lærrede og sidder med en afstand på ca 3,5 mtr. Det fungerer godt for mig. Så der for nyligt var en X3’er til salg her på recordere. Måske værd at undersøge.

-------------
Mvh. Mark
Bio:
NAD T777, 2x B&W DM604-S3,1xB&W CMC, 2x B&W DM601 S3, 2x B&W DS6S3, 1x Dali Concept Sub., Pioneer BDP-LX
AppleTv

Stue:
Samsung UE55HU6900U, NAD C356BEE + sonos con, 2 B&W CM1 + ASW 608


Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 14-Januar-2018 kl. 08:44
Hvis du sidder 3.5 meter fra lærredet vil jeg ikke anbefale meget mere end 100". Gå efter Tab tension lærred hvis det er muligt så undgår du rynker og buler.

Du kan jo se lidt hvordan jeg har lavet mit setup. Lærred foran TV'et fungerer fint men så skal det jo være et rullelærred. Et fast lærred er nok bedst for her kan man helt undgå buler etc. men i praksis har jeg ikke oplevet det som et problem.

På DBA er der flere gode bud så du kan sammensætte noget for ca. 5.000 kr. Se f.eks. 

https://www.dba.dk/laerred-elite-100-254-cm/id-1040675576/" rel="nofollow - https://www.dba.dk/laerred-elite-100-254-cm/id-1040675576/
https://www.dba.dk/laerred-kingpin-104/id-1040728872/" rel="nofollow - https://www.dba.dk/laerred-kingpin-104/id-1040728872/
https://www.dba.dk/projektor-infocus-god-fu/id-1038946797/" rel="nofollow - https://www.dba.dk/projektor-infocus-god-fu/id-1038946797/
https://www.dba.dk/projektor-benq-w6000-god/id-1040012909/" rel="nofollow - https://www.dba.dk/projektor-benq-w6000-god/id-1040012909/


Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 14-Januar-2018 kl. 11:53
@hunterSEG - Jeg synes ikke brugtmarkedet i Danmark er så stort, så jeg udvider egentligt bare horisonten, og ser hvor det kan give mening at købe fra. Jeg foretrækker dog at købe face-to-face, hvis det kan lade sig gøre. Ifht. pixels så har jeg egentligt også læst at afstanden i mellem pixels er mindre på projektor end pl LCD skærme, hvilket gør at det ikke er noget problem på den afstand - det lyder også til at være det du giver udtryk for. Hvordan synes du lydniveauet på prorektoren er? Og hvis du skulle gøre det om i dag, ville du så foretrække at købe noget andet brugt? 

@Mr. Laursem - Jeg tror også, at jeg er ude i 100" på min afstand. 

@bphhm - Helt enig. 100" må være "the magic number". Det er forresten en meget lækkert og stilrent setup du har. Lige nu bor jeg til leje, så sådan et projekt må blive senere. Egentligt også derfor jeg gerne vil starte lidt billigere ud. 

Tak for forslag m.h.t. projektors. Det bedste vil være, hvis der er noget godt at hente i Jylland da jeg er bosiddende i Aarhus. 

Der er en Benq 1070 til salg m. loftsophæng til 4.000.- Det virker dog som om prisen lige er en tand for høj, men måske noget der kan handles om:  https://www.dba.dk/projektor-benq-1070/id-1040150639/" rel="nofollow - https://www.dba.dk/projektor-benq-1070/id-1040150639/
BenQ w2000 har jeg lige set blive solgt herinde for 3.700 kr. - som referencepunkt 

Jeg ved ikke hvordan BenQ W6000 står i forhold til den? Har læst at kontrast og lys er opgivet bedre på w6000 men at irl tests giver 1070 fordel her? I forhold til den anden, så vil jeg meget gerne have en med fullhd :) 

Er der andre steder end her og DBA der kan bruges til at søge brugt projektor? 




Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 14-Januar-2018 kl. 14:42
Oprindeligt skrevet af bphhm bphhm skrev:

Hvis du sidder 3.5 meter fra lærredet vil jeg ikke anbefale meget mere end 100".

Hvorfor ikke?


-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 14-Januar-2018 kl. 20:51
Må sige jeg godt kunne tænke mig en mindre støjende projektor. Nu sidder den i loftet lige over sofaen, og man kan sagtens høre den suse. Når først man er i gang med at kigge og lytte, så går det an, men nu lægger jeg også ekstra mærke til det, nu det irriterer mig lidt. Konen er helt ok med det, men hun ved også godt det bare koster mere, hvis hun også synes det larmer... :) Kører kun i ECO mode.

Egentligt burde vi nok få en anden, for vi bruger den hver aften til TV, chromecast osv. Synes bare ikke lige jeg har 10 kilo til overs, og nu virker vores w1070 jo som den skal. Måske når pæren dør.

Må nok også indrømme at jeg er lidt luren ved at købe brugt projektor, ikke at der er noget galt i det, og gør det gerne. Men er nok mere til nye ting, så ved man ligesom, hvad man kan forvente, og har lidt sikkerhed i garanti mm. Ville nok have spænderet de 5.000 mere den gang jeg købte, hvis vi kunne have gjort det.




Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 15-Januar-2018 kl. 06:58
Oprindeligt skrevet af jacobe jacobe skrev:

Oprindeligt skrevet af bphhm bphhm skrev:

Hvis du sidder 3.5 meter fra lærredet vil jeg ikke anbefale meget mere end 100".

Hvorfor ikke?

Jeg synes billedet bliver for stort med kun 3.5 meter til lærredet hvis det er meget større end 100". Men det er en smagssag.


Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 15-Januar-2018 kl. 07:07
Oprindeligt skrevet af Stephan A Stephan A skrev:

Jeg ved ikke hvordan BenQ W6000 står i forhold til den? Har læst at kontrast og lys er opgivet bedre på w6000 men at irl tests giver 1070 fordel her? I forhold til den anden, så vil jeg meget gerne have en med fullhd :) 

Er der andre steder end her og DBA der kan bruges til at søge brugt projektor? 

W6000 får en ganske god test her så til prisen brugt vil jeg skyde den til at være et godt køb:
https://www.projectorreviews.com/benq/benq-w6000-review-summary/#benq-w6000-projector-the-bottom-line" rel="nofollow - https://www.projectorreviews.com/benq/benq-w6000-review-summary/#benq-w6000-projector-the-bottom-line

Den kan også give godt blus til sportsudsendelser, men da du skriver du mest vil bruge den til film, så er det måske ikke så vigtigt. I testen peger de på at sort gengivelsen ikke er den bedste men OK, så det er værd at være opmærksom på.

DBA er nok det bedste sted at kigge og du kan jo lægge en søge agent ind så du får notifikationer på nye annoncer. Der er også gul og gratis, men de har vel ikke så meget elektronik.




Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 17-Januar-2018 kl. 06:54
Jeg var ude og kigge på den w1070+ som jeg har linket til tidligere her. Det var dog en mindre succes, da den overheatede to gange på de 20 min som vi var der. Det blev et no-go. 


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 17-Januar-2018 kl. 16:45
:(

skal siges at min benq w1070 med snart 5 år på bagen ikke overopheder. Så det var da godt du opdagede det. 


Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 17-Januar-2018 kl. 17:31
Oprindeligt skrevet af hunterSEG hunterSEG skrev:

:(

skal siges at min benq w1070 med snart 5 år på bagen ikke overopheder. Så det var da godt du opdagede det. 

Jeg var også noget ærgerligt over det, men jeg fik da mulighed for at se en projektor i gang. Det er naturligvis fedt med så stort et billede, men jeg havde faktisk regnet med bedre sortniveau, hvis jeg skal være kritisk. Jeg har et Panasonic G20 plasma lige nu, og det er også grå-sort, men synes at have læst folk siger at sort er bedre på projektor end dette - ligeledes med entry DLP, men jeg er ikke helt solgt på det punkt. 

Hvis nogen har en god anbefaling, så lytter jeg fortsat. 


Skrevet af: thomnico
Skrevet den: 17-Januar-2018 kl. 18:04
Oprindeligt skrevet af Stephan A Stephan A skrev:

Jeg var ude og kigge på den w1070+ som jeg har linket til tidligere her. Det var dog en mindre succes, da den overheatede to gange på de 20 min som vi var der. Det blev et no-go. 


Jeg har en ny w1070+ og den har jeg ikke oplevet overheated overhovedet. Den har dog alligevel kørt en 4-5 timer i træk og jævnligt med enkelte film. Så jeg kan ikke nikke genkendende til det. Blot til info 😊

-------------
Projektor: Benq w1070+
Lærred: 100" Elite screen motoriseret ELECTRIC100H-A1080
Center: XTZ Spririt 6
Front: XTZ Spririt 6
Bag og side: XTZ Spirit 2
Sub: B&W AW610
Receiver: Marantz SR7008


Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 17-Januar-2018 kl. 19:12
Oprindeligt skrevet af thomnico thomnico skrev:

Oprindeligt skrevet af Stephan A Stephan A skrev:

Jeg var ude og kigge på den w1070+ som jeg har linket til tidligere her. Det var dog en mindre succes, da den overheatede to gange på de 20 min som vi var der. Det blev et no-go. 


Jeg har en ny w1070+ og den har jeg ikke oplevet overheated overhovedet. Den har dog alligevel kørt en 4-5 timer i træk og jævnligt med enkelte film. Så jeg kan ikke nikke genkendende til det. Blot til info 😊

Okay. Vedkommende har skrevet at han efterfølgende har haft den blæst igennem med en kompressor, og at han nu ikke har haft problemer med den. Dog synes jeg det lyder risikabelt med dén pågældende kompressor, når den nu har lavet det nummer allerede. Tænker næsten at der må være noget galt, når I kan have dem kørende uden problemer - støv eller ej. 


Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 17-Januar-2018 kl. 19:20
Oprindeligt skrevet af Stephan A Stephan A skrev:

... Vedkommende har skrevet at han efterfølgende har haft den blæst igennem med en kompressor...

LOL! Ja, nu ville jeg i hvert fald ikke købe den, hvis jeg var dig!!!

-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 18-Januar-2018 kl. 14:38
Angående sort niveau. Ja, så er det jo en entry model, som du også selv skriver.

Hvordan har du kalibreret dit TV. Godt nok var g20 også et entry TV så vidt jeg husker, men fik gode anmeldelser. Har selv et lidt ældre pana plasma TV, som jeg stadig er meget glad for.

Tilbage til projektor. Mulige forklaringer. Jeg er ikke 100 meter mester i projektor og lærred, så hvis jeg tager fejl i nedenstående, så ret mig gerne. Desværre så har jeg ikke selv set så mange forskellige setups, så kan ikke rigtig sammenligne mit setup med andre. Kun snakke ud fra min Benq W1070 (ikke + model)

- Kalibrering. Var den kalibreret og hvordan, eller kørte den med en af de forud indstillede modes. (Normal, Cinema, Dynamic osv.)
- Hvilke lysmodes kørte den med. Normal, ECO, eller smart mode, samt lysspektrum (varm, normal, kølig, mener jeg der er af modes)
- Hvordan var lysniveauet i rummet. 
- Hvordan var lærredet. Som regel, så køber man ikke det bedste lærred, når man køber entryprojektor. Et godt lærred er jo nærmest dyrere end projektoren, hvis ikke man finder et godt brugt tilbud. 
- Hvid eller grå dug. Hænger sammen med baggrundslys. 
- Gain på lærred. Bruger selv en grå dug med anslået gain på 0.8. Skulle hjælpe lidt på sortniveau i stuemiljøer med baggrundslys.
- Hvor længe havde pæren kørt. De bliver også slidt med tiden. Ved dog ikke om det har impact her.

Nogle mulige forklaringer. Håber de giver lidt mening og er bare lidt rigtige.


Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 21-Januar-2018 kl. 21:41
Giver det i det hele taget mening at kigge på brugt projektor? Jeg må jo indrømme at det tiltaler mig at finde en brugt til cirka halv pris af ny prisen, hvis standen er derefter. Jeg har i lang tid gerne ville have et OLED til afløsning af mit nuværende Plasma, og nu er 65" jo kommet ned i et anstændigt beløb. Nu er 75" dog ved at vinde mere frem generelt i butikkerne, og må indrømme at størrelsesfaktoren vinder lidt ind på mig. Derfor synes jeg det kunne være fedt at få blæst et 100" billede op til film og så beholde plasmaen til nyheder og lidt hurtigt tv-kiggeri, 

Mit rationale var derfor, at kunne "nøjes" med cirka 5k for en projektorløsning frem for at smide 18k efter et OLED. Skal jeg fange en Benq W2000 fra nu m.m. så kommer vi op omkring cirka 9k, og eftersom det primært kun er til film, når lyset er slukket, så bliver det lidt mere svært at vælge for mig. 

Men jeg ved ikke om grundidéen med en brugt projekter fra start af har været lettere dødsdømt? Det virker som om de fleste projekters hurtigt bliver outdated versus nye entry modeller i dag, og markedet er ret begrænset? 


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 21-Januar-2018 kl. 22:35
Synes Benq w2000 lyder god til prisen. Kan ikke lige blive klog på om anmeldelser mener at sort niveau på w1070 serien er bedre. Dog skulle w2000 være bedre på alle andre områder, ikke mindst på støj. 

Ville gerne selv gå efter en w2000, hvis jeg skulle skifte. Kan se den går for 7k  på komplett. Så skal du bare have et lærred. Der er det lidt nemmere at finde et brugt omkring de 100" til en god pris.

"problemet" med brugt er jo, at man skal vente på det gode tilbud.

Edit: sidder lige pt. og ser NFL, og det er sku fedt på 120"


Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 21-Januar-2018 kl. 22:57
Det er altid med at væbne sig med tålmodighed, når man kigger brugt. Jeg synes dog bare at mange forventer guld og grønne skove på DBA. Der kan man godt blive lidt ærgerlig over at sidde og se, hvad ting sælges på Ebay for i lande med et langt større brugtmarked. 

Hvad er din afstand til de 120"? 

En Epson TW6700 står i 8.800 kr (og har tidligere stået i 8.500 i lang tid). De virker som to konkurrende kandidater, men med hver sin teknologi (DLP vs LCD). Jeg har meget svært ved at finde ud af, hvordan de to står i mod hinanden. 


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 21-Januar-2018 kl. 23:09
JA, det rigtigt. Har også et godt øje til den Epson. Lyder også god. Kan desværre ikke komme med nogen anbefaling.

Sidder ca. 3,8 meter væk. plus, minus 20 cm. Om det er for stort kan jeg ikke sige, da jeg ikke har prøvet andet. Om det er 100 eller 120 gør nok ikke så meget på oplevelsen. Tror den er fed lige meget hvad.



Print side | Luk vindue