Print side | Luk vindue

Dolby Vision settings LG Oled tv 2017

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Indstillinger af TV
Forumbeskrivelse: Brugerindstillinger og kalibrering af TV
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=154049
Udskrevet den: 04-Maj-2024 kl. 20:56


Emne: Dolby Vision settings LG Oled tv 2017
Skrevet af: ms.nielsen
Emne: Dolby Vision settings LG Oled tv 2017
Skrevet den: 14-Januar-2018 kl. 13:19
Jeg har købt et LG oled 55c7, som jeg har fået indstillet . Jeg er rigtig tilfreds med dette tv - før havde jeg Samsung D7005 plasma 50"- selvom der nogen gange er noget billedflimmer/artifakter på skærmen, men det vil jeg tage op i et andet emne.

Jeg vil jeg have fokus på hvordan man indstiller Dolby Vision. Jeg har indstillet biograf (bruger) indstillingen efter Flatpanels test af LG b7, når jeg afspiller noget i Dolby Vision format og selv om film og serier fra Netflix ser fantastisk ud i DV, synes jeg stadig at der er alt for meget lys i mørke scener og underteksterne "skriger" kridhvide, som om der er alt for meget kontrast/oled lys i billedet. Jeg har justeret oled lys til 50 mod de 60 som anbefalet og justeret kontrast fra 85 (anbefalet) til 50, men det gør billedet for mørkt, men stadig med ekstremt meget lys på teksten og generelt lyse ting i billedet.

Er der nogen der har et bud på de "rigtige" settings for Dolby Vision visning? Smile





Svar:
Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 15-Januar-2018 kl. 13:19
Underteksterne i Dolby Vision følger som udgangspunkt de dynamiske metadata, som signalet bruger. Derfor kan de være ret skrappe, når der er knald på lyset i scenen. Det irriterer også mit øje (mest at de står og justerer op og ned i lysstyrke), men jeg ved ikke, hvor meget fokus Dolby har på undertekster. De sidder jo ovre på den anden side af dammen, hvor film er på originalsprog.

Det hjælper ikke at justere kontrast i menuen. Det vil blot betyde, at du mister detaljer i skygger eller højlys, afhængigt af indstillingen.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: ms.nielsen
Skrevet den: 24-Januar-2018 kl. 17:22
Tak for dit svar Rasmus. Ja, jeg havde faktisk også tænkt på at det nok kun er os der bruger undertekster der synes det er et problem. Vil du så mene at der skal undlades at justeres i billedindstillingerne i Dolby Vision? - jeg tænker nemlig stadig at der er for meget knald på lyset i mørke scener -fx i filmen Bright på Netflix- også hvis man ser bort fra det med underteksterne.


Skrevet af: jacobn
Skrevet den: 24-Januar-2018 kl. 18:23
På Netflix kan du ændre undertekster til en anden farve, eller transparente.


Skrevet af: axelrodi
Skrevet den: 24-Januar-2018 kl. 18:25
Netflix: Man kan gå ind og ændre på underteksternes udseende på ens Netflix- konto. 


Skrevet af: ms.nielsen
Skrevet den: 26-Januar-2018 kl. 17:23
Tak for tippet med at ændre underteksternes udseende i Netflix indstillinger. 

Jeg har sat teksten til halvgennemsigtig og det gør at underteksterne står meget mere neutrale og ikke så skrigende hvide som før, når man ser indhold i DV.



Print side | Luk vindue