Print side | Luk vindue

Budget projektor til nybegynder

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=154327
Udskrevet den: 25-April-2024 kl. 03:40

Emne: Budget projektor til nybegynder
Skrevet af: Nicolaj_n
Emne: Budget projektor til nybegynder
Skrevet den: 07-Februar-2018 kl. 19:48
Hej alle

Jeg leder efter min første projektor, og håber at finde en inden for en sådan rimelig budget pris hvor jeg påtænker Maks at bruge 6000-7000 kr. På projektor (eksklusive lærred og lyd), men også gerne vil bruge mindre.

Den skal anvendes i min stue med mørklægnings gardiner, som gør at kun meget lys slipper ind, men dog en smule. Jeg vil derudover bruge et rulle lærred, så jeg bruger et almindeligt tv i dagligdagen.

Jeg har kigget lidt på Optoma hd142x, som er ret billig og skulle være okay til prisen, samt BenQ W2000, som er lidt dyrere, men skulle være meget god til prisen.

Jeg har dog også lige fundet en Panasonic PT-AE3000 brugt til 2500 med ca. 500 timers brug. Den har fået virkelig gode anmeldelser, men er også en rimelig gammel model. Er der nogen som ved hvordan den klarer sig mod nyere projektorer?

Jeg håber virkelig nogle mere erfarne folk kan hjælpe mig med at finde den rigtige projektor til mine behov! :-)

Svar:
Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 07-Februar-2018 kl. 23:31
Oprindeligt skrevet af Nicolaj_n Nicolaj_n skrev:

... samt BenQ W2000, som er lidt dyrere, men skulle være meget god til prisen.

Det er den skam også, har selv en, ellers er der også f.eks. W1070 (som efterhånden er svært at finde som ny, men billig hvis du kan) og afløserne W1110 og W1120. Tjek også Optoma's HD2(x)-modeller eller GT1080, og led efter gode tilbud på Epson's lidt ældre modeller som EH-TW5600 og opad.

Pana'en kender jeg ikke personligt, men det er der sikkert andre på forummet der gør. Overvej dog lige, om du tør satse på at en 10 år gammel projektor virkelig blot har kørt 500 timer, om den virkelig evt. har fået byttet lampe osv ... Desuden, de anmeldelser du har læst er også 10 år gamle, og projektorer er blevet bedre siden da (uanfægtet, at den sikkert var rigtig god på det tidspunkt). Men, projektorer bliver slidte med alderen. Så medmindre andre medlemmer med godt kendskab til den synes det er et fantastisk godt køb, så synes jeg ikke du bør tænke brugt som første projektor.

Husk også, at der er forskel på DLP og LCD, og fordele/ulemper ved begge. 

Held og lykke, projektor er fedt! Thumbs Up

-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)

Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 07:04
Der findes helt sikkert gode brugte projektors der ude, men vil også sige at du skal se dig for. Det er ikke ligesom med højtalere, der næsten kan holde "for evigt". Jeg har forsøgt mig 2 gange med brugt projektor. Begge gang en Benq w1070+. Første gang var jeg ude ved en privat person, hvor den blev for varm og slukkede to gange inden for femten minutter. Anden gang købte jeg ved BlueCity. Selv samme model i perfekt stand og kun kørt 90 timer. Som du måske har læst herinde, så havde den desværre den defekt at den blinkede grøn med et par minutters mellemrum i blot et split sekund. Kunne heldigvis levere den tilbage. 

Jeg er nået den konklusion at brugte projektors ikke er for mig i denne omgang, og har bestilt en nu W1120 i stedet for - den går jeg og venter spændt på Smile. Der er sikkert mange andre som har gjort sig gode brugte køb, og det kan du med garanti også, hvis du vælger at gå den vej. Sæt dig blot lidt bedre ind i hvordan man tjekker en enhed ordentligt før køb Smile

Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 09:00
Jeg har altid haft Panasonic projektorer og de har som regel flot billede til prisen med god lysstyrke også til sport i en lidt oplyst stue. Men jeg har også oplevet at ihvertfald to af dem begyndte med alderen at få diverse skavanker.

Så selvom du sikkert kan finde en del projektorer der er 5-10 år gamle med ikke alt for mange timer på lampen, så få den prøvet godt af for at se om de mekaniske ting virker. F.eks. havde en Panasonic jeg havde problemer med noget dynamisk kontrast styring der var et rent mekanisk problem, som dog kunne løses med lidt olie (youtube is your friend :-)).

Når det er sagt så sker der jo ikke alverden i udviklingen af projektorer i den prisklasse, så jeg ville ikke være bange for at købe en omkring 5.000 kr der er max 4-5 år gammel.

Men prøv at checke projectorcentral og projectorreviews før køb.

Skrevet af: jespermart
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 09:07
Oprindeligt skrevet af bphhm bphhm skrev:

Jeg har altid haft Panasonic projektorer og de har som regel flot billede til prisen med god lysstyrke også til sport i en lidt oplyst stue. Men jeg har også oplevet at ihvertfald to af dem begyndte med alderen at få diverse skavanker.

Så selvom du sikkert kan finde en del projektorer der er 5-10 år gamle med ikke alt for mange timer på lampen, så få den prøvet godt af for at se om de mekaniske ting virker. F.eks. havde en Panasonic jeg havde problemer med noget dynamisk kontrast styring der var et rent mekanisk problem, som dog kunne løses med lidt olie (youtube is your friend :-)).

Når det er sagt så sker der jo ikke alverden i udviklingen af projektorer i den prisklasse, så jeg ville ikke være bange for at købe en omkring 5.000 kr der er max 4-5 år gammel.

Men prøv at checke projectorcentral og projectorreviews før køb.

Jeg mener nu der er sket rigtig meget på projektormarkedet indenfor de sidste 4-5 år specielt på lysoutput

-------------
Jesper

Jvc N5B, Elite Screens 120" Cinegrey 5D, Marantz SR7013, Dynaudio Evoke10 og X28C i 5.1.4

Skrevet af: Nicolaj_n
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 09:51
Mange tak for svarende indtil videre!

Jeg må indrømme at jeg selv var en smule skeptisk for at købe brugte projektorer indtil jeg på flere fora så folk anbefalede det frem for en billig ny projektor. Jeg er ikke gået helt væk fra brugt, men efter jeres gode opmærksomheds punkter tror jeg at jeg er gået væk fra Panasonic modellen. :-)

Stephan A - må jeg spørge hvor du har fundet en BenQ w1120? Jeg stødte selv på modellen efter at have skrevet mit indlæg, men jeg kan simpelthen ikke finde nogle sælgere i Danmark som har den. Den lyder ellers som en ret god model sådan umiddelbart.

Skrevet af: MikeW
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 12:51
Jeg ville ikke vælge en DLP projektor, pga. rainbow effect og støj, men det er ret individuelt.

Min 2. projektor, en Epson (LCD) ETH-3500 har holdt foreløbig 7 år (1 lampeskift), og jeg er stadig meget tilfreds.

Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 14:51
Oprindeligt skrevet af Nicolaj_n Nicolaj_n skrev:

Jeg må indrømme at jeg selv var en smule skeptisk for at købe brugte projektorer indtil jeg på flere fora så folk anbefalede det frem for en billig ny projektor.

Den overvejende grund til, at jeg ikke ville anbefale dig at købe brugt er, at det er din første erfaring med en projektor, og derfor har du ikke noget at sammenligne med. Du kan altså ikke udgå fra dine egne erfaringer når du skal vurdere, om en brugt projektor er et bedre køb end en tilsvarende prissat ny. Du kan ikke altid blot læne dig op ad, hvad andre mener; du kan læse artikler og anmeldelser og fora i månedsvis, men på et tidspunkt når du et punkt, hvor du har læst så mange modstridende holdninger, at du ikke er blevet en skid klogere. Og når alt kommer til alt, så handler det om hvad du synes og hvad du kan se, medmindre du har nogen til at hjælpe dig med at teste for fejl. Det er lidt lissom at købe brugt bil; hvis man har rigtigt godt styr på bilteknik, så er det ikke nogen sag at tage alene ud og kigge på og prøvekøre en gammel bil, og derudfra vide om den er god eller ej. Men hvor mange har købt sin første brugte bil alene? Vil tro at stort set alle havde nogen med til at hjælpe sig!

Så er der andre faktorer, såsom garanti. Stephan har fortalt dig sin historie, og jeg har også en skrækhistorie, som du kan læse om i min egen tråd (link i min signatur), men vi har begge fået nye maskiner på garantien. Køb brugt privat = nada garanti. Du skal altså stole 100% på både sælger samt dine egne kundskaber. Og så er der DLP vs LCD dilemmaet. DLP-teknikkens natur gør, at nogle oplever den såkaldte "regnbue-effekt", mens andre ikke gør - jeg og min kæreste gør f.eks. ikke, hverken på den gamle 1070+ eller på den nye W2000. Men måske gør du ikke, når du tester den ude hos den private sælger, men derhjemme får din kone hovedpine, og så er det pænt ærgeligt ikke at have returret. Betyder det så, at det sikreste er at gå efter LCD? Neeej!!! Smile 

Mit råd: køb nyt. Om nogle år, når lampen begynder at blive svag og du skal til at overveje om du skal købe ny lampe eller ny projektor, da har du meget bedre forudsætninger til at vide, hvad du skal gå efter ved en evt. projektorudskiftning.

Shit, det blev langt ... håber det gav mening!

-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)

Skrevet af: Nicolaj_n
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 16:01
Det blev lidt lang ja, hehe. Men helt forståeligt, du har helt sikkert givet mig meget gode grunde til hvorfor jeg ikke lige I denne omgang skal købe en brugt projektor. :-)

I forhold til hele DLP / LCD diskussionen ved jeg jo ikke endnu om jeg er en af dem så lider af regnbue effekten, men hvis jeg køber nyt er det ikke et problem. Grunden til jeg primært kigger på DLP er fordi jeg har hørt de har et bedre sort niveau, og selvom det slet ikke er det vigtigste ved en projektor synes jeg det lyder som en god ting. Men jeg er slet ikke lukket for en god LCD, jeg tror planen lidt er at afvente og se om der kommer et godt tilbud på en ny projektor og så må jeg se om det bliver LCD eller DLP.

Mange tak for hjælpen. :-)

Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 17:10
Så lidt ... men DLP er nu ingen garanti for lækker sort - jeg synes ikke W2000 brillerer med hverken fantastisk sort eller overall kontrast, og da slet ikke i 3D :) Har brugt timer på at optimere billedet med både Spears & Munsil og HD709, men det bliver altid et kompromis.

-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)

Skrevet af: Nicolaj_n
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 17:22
Altså jeg regner jo ikke med tv kvalitet sort eller noget, ikke i den pris klasse jeg leder i. Så ved jeg godt jeg nok som minimum ska give 2-3 gange så meget i pris, som mimimum.

Men bare sådan acceptabel sort, så man f. Eks. Sagtens kan se hvad der foregår i en mørk scene i en film og tingene kan være nogenlunde sort

Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 18:18
Oprindeligt skrevet af Nicolaj_n Nicolaj_n skrev:

Mange tak for svarende indtil videre!
Stephan A - må jeg spørge hvor du har fundet en BenQ w1120? Jeg stødte selv på modellen efter at have skrevet mit indlæg, men jeg kan simpelthen ikke finde nogle sælgere i Danmark som har den. Den lyder ellers som en ret god model sådan umiddelbart.

På BenQ's hjemmeside kan den købes for 6.000 kr., men jeg har heller ikke fundet den herhjemme. Jeg har bestilt min fra en butik i Hamborg til 650 euro (4875 kr.) med 2 års forhandlergaranti og fri collect/return. Dog leverer de ikke til Danmark, men jeg har fået nogle bekendte dernede til at smide en min vej. Det var et godt tilbud, og samme dag blev den også udsolgt. 

I min situation gør afstanden ikke så meget, da jeg til tider kommer igennem Hamborg, hvis der skulle være noget i vejen - ellers så kan den også sendes nogle gange frem og tilbage for de 2.100 kr. jeg sparer ved ikke at købe en BenQ W2000, der for mig ikke udgør en mer-værdi til mit behov Smile

Den konklusion jeg har nået er, at jeg hellere vil forsøge mig med en knap så dyr home-cinema entry model, og prøve kræfter med den, have fuld garanti og ingen privats-køb risiko, og så kan jeg se om nogle år hvis mine krav bliver større. Jeg er selv glad for at købe brugt, men mine to uheldige oplevelser har skræmt mig. Som det ligeledes bliver påpeget, så ælder projektors altså ikke kønt. 

Skrevet af: Nicolaj_n
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 21:30
Okay, nu er brugt helt ude, så nyt er det jeg fokuserer på.

Jeg tror umiddelbart jeg har fundet frem til 3 modeller at vælge mellem:
- Optoma hd142x - billig og skulle være udmærket til pengene
- BenQ w2000 - I den dyre ende, men skulle være noget af det bedste man kan finde før man rammer 10.000 kr. Plus
- Epson EH-TW5650 - er på tilbud lige nu til samme pris som BenQ'en og har også gode anmeldelser.

Er der nogen som har erfaring med disse projektorer? Er benq og Epson de 2500 kr. Ekstra det værd, og i så fald hvilken vil være bedst?

Skrevet af: Stephan A
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 22:02
Oprindeligt skrevet af Nicolaj_n Nicolaj_n skrev:

Okay, nu er brugt helt ude, så nyt er det jeg fokuserer på.

Jeg tror umiddelbart jeg har fundet frem til 3 modeller at vælge mellem:
- Optoma hd142x - billig og skulle være udmærket til pengene
- BenQ w2000 - I den dyre ende, men skulle være noget af det bedste man kan finde før man rammer 10.000 kr. Plus
- Epson EH-TW5650 - er på tilbud lige nu til samme pris som BenQ'en og har også gode anmeldelser.

Er der nogen som har erfaring med disse projektorer? Er benq og Epson de 2500 kr. Ekstra det værd, og i så fald hvilken vil være bedst?

Jeg ved ikke hvor du er bosat, men jeg vil anbefale dig at finde ud af om Hifiklubben nør dig - eller inden for transportafstand, har en kælder med demoer. Jeg var nede i Aarhus, og der så jeg Optoma HD27 samt Optoma UHD60. Der er jo stor prisforskel (5k vs. 16,5k), men jeg synes ikke at HD27 gjorde det alt for godt. Bemærk jeg er meget uerfaren på området, men det virkede som om der var hot-spotting / meget lys omkring den mørke bjælke i top på trods af et neutralt 1.0 gain lærred. Derudover så synes jeg bare ikke at billedet som sådan gjorde det helt store for mig. Muligvis fordi UHD60 naturligvis stod meget flottere. Et par dage senere fik jeg dog w1070+ hjem, og der blev jeg meget mere imponeret. Jeg havde ikke højere forventninger end til HD27'eren, men jeg blev meget positivt overrasket! Jeg påstår langt fra at det er OLED kvalitet, og sort er heller ikke sort, men jeg synes det var et flot og skarpt billede, med bedre sort end HD27'eren. Ihvertfald uden det meget oplyste bjælkeområde. 

Jeg kan ikke se regnbueeffekt, men jeg har også svært ved at afgøre om hvilken teknologi (LCD vs DLP), der gør det bedst krone for krone i entry niveauet. Nogle skriver at DLP er bedst med native kontrast ved DLP og at farver står flottere, kanter mere skarpt. Det er det jeg har læst flest steder. Til gengæld har jeg også set anmeldelser der i en head-to-head peger på LCD som snæver vinder. 
Her er et klip som måske kan give dig en lille idé. https://www.youtube.com/watch?v=PMw74B9Se_U
Ud fra det synes jeg umiddelbart at DLP ser bedre ud i min optik Smile

Hvis du vil læse lidt mere omkring dine modeller international, så mener jeg at Epson tw5650 hedder HC2150. Benq's W2000 hedder HT3050.

Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 08-Februar-2018 kl. 23:19
Jeg har glemt at nævne nogle ret så væsentlige ting tidligere, som kan have stor betydning for dit valg. Den første ting er placering. Du skal allerede nu kortlægge, hvor din projektor kan placeres. Nogle er så heldige at have stor fleksibilitet på det punkt, mens andre er begrænset af ting som rummets dimensioner, indretning og, nok så væsenligt, WAF. Men det er vigtigt, for det er ikke alle projektorer, der passer til alle rum. Hvis du ikke allerede kender dem, så er der geniale værktøjer til at teste, om en given projektorer passer med dine ønsker, såsom den velkendte http://www.projectorcentral.com/BenQ-W2000-projection-calculator-pro.htm" rel="nofollow - Projectorcentral.com og den nyere http://www.reviewtranslations.com/projection_calculator_en.html" rel="nofollow - Jack Liu Calculator . Brug dem, og måske finder du ud af, at ingen af dine tre forslag kan bruges i dit rum Confused

Optoma'en kan jeg godt se virker interessant pga. prisen, men vær opmærksom på, at den ikke har Lens Shift, hvilket gør placering ekstremt kritiskt, samt dens langsomme color wheel, som kan introducere regnbue-problemer. Benq'erne har et fucking hurtigt hjul til sammenligning, og Epson'en har slet intet. 

En anden ret så væsentlig detalje, når det kommer til sammenligning af projektorer, er kilden. Jeg har for nylig skiftet Blu-ray afspiller, og havde ærligt talt ikke troet der kunne være så stor forskel, men min W2000 kan nu ting den ikke har kunnet før. Indrømmet, jeg har brugt meget tid på kalibrering, men det gjorde jeg også med den gamle afspiller.
Det jeg vil sige er, at "garbage in, garbage out" selvfølgelig også gælder her, så uden en rigtig god afspiller får det ikke det fulde udbytte af den, men det giver jo nok sig selv.

(gå nu i seng, Jacob)

-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)

Skrevet af: bphhm
Skrevet den: 09-Februar-2018 kl. 07:24
Og når du nu er inde og kigge på projectorcentral.com vil jeg anbefale at checke de støjtal der angives for projektoren. På deres liste over 10 anbefalede lavpris projektorer  http://www.projectorcentral.com/best-cheap-projectors.htm" rel="nofollow - http://www.projectorcentral.com/best-cheap-projectors.htm varierer støj angivelsen fra 24 dB til 29 dB i eco mode og det er en stor variation.

Så afhængigt af hvordan din projektor skal placeres (og hvor følsom du er) kan det have stor betydning.

Til sammenligning har min egen Panasonic et støjtal på 22 dB i Eco mode og for mig bliver støjen for meget hvis jeg går væk fra Eco mode.

Som Jacobe skriver er det altså rart med Lens shift og det giver en dejlig fleksibilitet i opstillingen.

Skrevet af: Lyrik
Skrevet den: 14-Marts-2018 kl. 07:35
Jeg er den lykkelige ejer af en Optoma HD 142x Projektor.

Jeg har iøvrigt et LG 55" 4K TV med 800 skærm. Projektoren er HD og IKKE 4K.

Men oplevelsen af en film skal opleves på projektoren. TV-et kan ikke være med oplevelsesmæssigt. Det store billede trækker dig ind "I biografen" Punkterne i billedet består af spejle i mikrostørrelsen. Du glemmer pixels, og du glemmer dig selv!

Oplevelsen er "I biografen"! Det andet er bare TV. Et billed på 2x1 meter taler et stærkt argument.
Der er ingen sammen- ligning! De HD står stærkere end de 4K.

Hvis du hænger et lærred op så får du et objekt du kan se-lærredet! jeg projicerer mod en hvid væg malet med mat hvid maling. Så er der intet lærreds-objekt men kun billedet som tager form efter filmens dimensioner.. 16-9, 2.32-1, eller 4:3. Kun billedet skaber rammen. Intet lærred-objekt, som måske ikke passer helt.

Projektorfilmen drager familien til det store biografbillede. Men hov! Hvodden else? Der er 2 HDMI indgange på projektoren. jeg bruger hovedsagelig den ene til et Apple TV 4K. nemt at leje og købe film og nem afspilning.
Glem indbygget android og lignende! Ikke værd at skrive hjem om! Kun rå projektor! Apple TVet er smart TV DR1 og "Matador" kører lige op på væggen! I det andet HDMI stik sidder en UHD afspiller Samsung. Her spilles Blu-ray! UHD filmene brokker sig og vil ikke spille. Men de har altid en Blu-ray version i æsken som spiller fint.
Sjovt nok spiller youtube 8K uden problemer eller brokkerier. Det er en politisk beslutning fra UHDs side. Nogle projektorer praler af afspilning af UHD selv om de måske kun er 1280x720!;-)

I could not care less.

HD142x er et fantastisk køb og billedet får tilskuerne til at "tabe underbukserne". Jeg anbefaler på det varmeste.

Hilsen
jens

-------------
MvH
Jens

Skrevet af: T-Duck
Skrevet den: 14-Marts-2018 kl. 12:01
Oprindeligt skrevet af Lyrik Lyrik skrev:

Men da ikke på lydsiden

Skrevet af: Lyrik
Skrevet den: 14-Marts-2018 kl. 17:12
Godt du bringer det på bane.;-)

Jeg havde anskaffet en stor asketræshøjttaler med flere enheder i til at afspille musik over blue-tooth. Men siden jeg købte den har jeg undret mig over hvor godt den egentlig kunne lyde. Den blev stort set aldrig brugt. Konstant musik virker enerverende.

Nu har den plads under bordet i biografstuen, hvor jeg har forbundet den via hovedtelefonudgangen på projektoren og ind i aux-indgangen, som højttaleren også er udstyret med. 3 meter med jack i hver ende til 25 kroner plus porto. Et andet sted skulle de have over 300 kroner for samme ledning. Så se dig for!

Der kommer fed "Biograflyd" ud af enheden, som jeg er meget tilfreds med. Så det kostede næsten gratis. En omlægning og den var hjemme.

Nu kan jeg høre hvor god den er når den afspiller musik fra Youtube med video! Hold da helt k... hvor er den go'.

Og så lige igen: "Projektoroplevelsen kan kun matches af biograf." TV? glem det, selv 55" 4K med Dolby Atmos, som vi har. PROJEKTOREN!!!

jens

-------------
MvH
Jens

Skrevet af: T-Duck
Skrevet den: 14-Marts-2018 kl. 19:56

hvad ryger du, og køber du det henne?

Skrevet af: Lyrik
Skrevet den: 15-Marts-2018 kl. 20:35
Hvordan er du blevet guldmedlem?

-------------
MvH
Jens

Skrevet af: T-Duck
Skrevet den: 15-Marts-2018 kl. 21:07
Oprindeligt skrevet af Lyrik Lyrik skrev:

Hvordan er du blevet guldmedlem?
for at forstå sarkasmen i det jeg skrev. Du kan ikke få biograflyd ud ad en højtaler, med Jack stik

Print side | Luk vindue