Print side | Luk vindue

Problem med HDMI

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=165855
Udskrevet den: 13-Maj-2024 kl. 22:08


Emne: Problem med HDMI
Skrevet af: u2pia
Emne: Problem med HDMI
Skrevet den: 28-Maj-2023 kl. 14:28
Hejsa

Jeg har anskaffet mig et nyt fjernsyn og har nu en udfordring med at få signal fra min Blu-ray afspiller til at køre gennem min receiver og videre til fjernsynet. Det er givetvis noget "HDMI handshake" der driller, og jeg har slået alt HDMI CEC fra på både receiver og fjernsyn.

Jeg har næsten givet op, og tænker at løsningen enten er en HDMI splitter eller en HDMI lyd extractor

Jeg har følgende setup:

Denon DBT-1713UD -> Denon AVR 2310 -> Sony XR-77A8xJ

Hvis jeg sætter afspilleren direkte til fjernsynet, så virker det fint. Receiveren viser også fint "DENON" på skærmen når man tilslutter den til fjernsynet, men hvis man vælger afspilleren som input på receiveren, så vises der enten sne, eller sort skærm.

Hvis jeg kobler en pc skærm til receiveren i stedet for fjernsynet, så fungerer alt fint. Billede vises på skærmen og lyden kommer ud fra receiveren.

Jeg kan få det til at virke, ved at sætte afspilleren direkte til fjernsynet og hive lyden ud af fjernsynet via optisk kabel og ind i receiveren, men så kan jeg ikke få DTS lyd.

Det pudsige er, at det virkede fint med mit gamle Sony KD-75XE8596 fjernsyn.

Mit spørgsmål er derfor om det vil virke med en HDMI splitter, så video kan komme direkte fra afspilleren til fjernsynet, og lyden til receiveren? Eller om jeg vil opleve tilsvarende HDMI "handshake" problemer?



Svar:
Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 29-Maj-2023 kl. 08:07
I og med, at det er en HD Blu-ray-afspiller, så kan jeg ikke se udfordringer i kæden, der skulle gøre, at det ikke skulle virke. Jeg tænker umiddelbart, at det kan være en indstilling eller HDMI-kablet. Har du mulighed for at prøve med andre HDMI-kabler eller nulstille receiver uden det skaber for mange problemer?

-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: u2pia
Skrevet den: 29-Maj-2023 kl. 19:05
Hej Rasmus. Jeg har prøvet flere forskellige kabler, og med en pc som kilde, men med samme resultat.
Det har virket fint med pc skærmen, men ikke fjernsynet.
Jeg ved ikke hvordan jeg “nulstiller” receiveren, men det vil da være et forsøg værd.


Skrevet af: JørgenT
Skrevet den: 29-Maj-2023 kl. 20:23
Oprindeligt skrevet af u2pia u2pia skrev:

....
Jeg ved ikke hvordan jeg “nulstiller” receiveren, men det vil da være et forsøg værd.
Ser ud til at være noget med et "abegreb" med tryk/hold 4 taster Wink
http://www.youtube.com/watch?v=dEX9y558R6g&ab_channel=JaimeJr.Apresto" rel="nofollow - https://www.youtube.com/watch?v=dEX9y558R6g&ab_channel=JaimeJr.Apresto


-------------
Mvh. JørgenT



Print side | Luk vindue