Print side | Luk vindue

Philips, Mustek, LiteOn eller Thomson?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Recordere (optagere)
Forumbeskrivelse: Spørgsmål og debat om optagere (video)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=62
Udskrevet den: 13-Maj-2024 kl. 07:36


Emne: Philips, Mustek, LiteOn eller Thomson?
Skrevet af: Guests
Emne: Philips, Mustek, LiteOn eller Thomson?
Skrevet den: 17-November-2003 kl. 12:24

Skal snart ud at investere i en DVD recorder, men jeg ved ikke rigtig hvilken. Den skal helst ikke koste mere end kr. 4.000.

 

Recorderen skal gerne understøtte formaterne DVD+R, DVD-R, VCD og SVCD. Har set på Philips DVDR-70, 75, Mustek DVD R 100A, LiteOn LVW-5001 og Thomson DTH8000E.

 

Phillips har så vidt jeg kan forstå et lidt blakket ry. Mustek kender jeg ikke noget til, men den understøtter ifølge specifikationerne ret mange formater. LiteOn kan jeg ikke finde ret meget info omkring. Thomson understøtter også ret mange formater, og kan købes for 3.999,- hos Hi-Fi klubben (skal dog være medlem).

 

Er der nogen som har erfaringer/kendskab til nævnte produkter eller evt. andre produkter i denne prisklasse? Link til test/reviews af produkterne må meget gerne postes.

 

NorthQ og United produkter har jeg allerede udelukket.



Svar:
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 17-November-2003 kl. 20:49

Hej Flash

Det er rigtigt at Philips har et lidt blakket ry, men sammenlignet med andre i samme prisklasse er de nu ikke så tossede endda.

Mustek er en af billig-maskinerne fra Kina.

Imellem os, så er kina-apparater altså ikke nær samme kvalitet som tilsvarende mærkevare modeller fra Panasonic, Philips, Thomson, Pioneer o.a. Det være sig Mustek, United, NorthQ og hvad de ellers hedder. Der er en klasseforskel. De har generelt dårligere finish, larmer mere, dårligere billede, mangelfuld software osv.

LiteOn modellen er meget ny, men jeg vil prøve om det kan lave sig gøre at få en på prøve. Hvis det lykkedes, så kommer der en anmeldelse af den her.

Thomsons nye DVD-optager tror jeg faktisk er et godt bud, på en god maskine der opfylder dine krav og behov.

  /Lars



Skrevet af: Guests
Skrevet den: 18-November-2003 kl. 09:59

Hej Lars

Tak for tilbagemeldingen.

Det bliver nok en Thomson DVD optager jeg anskaffer mig.

/Flash




Print side | Luk vindue