18-bit = mindre Colour banding?

Nej det ved jeg ikke om det er. Det har sikkert nogle fordele på nogen områder der gør den bedre istand til at gengive kilden så præcist som muligt.

Det handler jo altid om at gengive kilden sådan som kilden er - det er selve målet, men samtidig er det jo også sådan at hvis dette mål nåes, så er det selve kilden der sætter begrænsningen. Man kan ikke udvide kilden til at være noget den ikke er. Hvis kilden i sig selv ikke indeholder nok billedinformation til at undgå banding, så kan skærmen ikke fjerne denne banding uanset hvor god skærmen er, men man kan forsøge at undgå at skærmen gør problemet værre med sin egen banding.

jessgade skrev: I teorien kunne man vel forstille sig, at hvis billedbehandligs kredsløbet var i stand til at identificere (eksempel) at det 8-bits input den nu viser, er en gradueret himmel - ville den kunne lave en bedre dithering med 18-bits til rådighed, end kun 8 bits. - Men det vil naturligvis være kunstig information der bliver lagt i billedet.

Ja - det er jeg fuldstændig enig i - og det gør man også i sine forsøg på at maskere nogen af de begrænsninger der findes, men som du siger det er så en kunstig ændring af billedet og dermed en mindre korrekt gengivelse af kilden.

 

sådan som jeg kan forstå det, så er pioneer istand til at behandle 12 bit
farve i hver kanel.

Hvis materialet er 8 bit og man viser det på et 8 bit panel uden at pille ved det på nogen måde, så er det optimalt. Vi taler om ingen upscaling eller farvejustering.

Hvis man skal til at justere farverne, så er det at man skal have mere loft end de 8 bit, ellers mister man information.

Hvis man ISF kalibrere et Pioneer tv og det kun kunne behandle 8 bit farver, så ville man miste noget af informationen i et 8 bit signal.

Hvormod et tv som har et større farverum til at behandle farverne ikke mister informationen hvis man rykker farverummet, som bl.a. er nogle af de ting som sker ved en kalibrering.

Hvis der eksisterer banding i et 8 bit signal, så kan det godt være at noget af det bliver mindre synligt, når man behandler signalet efterfølgende med 12 bit, men ingen garanti. Det er næsten umuligt at påvirke/fjerne banding medmindre man sætte skarpheden ned med billedebehandling eller gør det imens man upscaler.


Redigeret af Cyberguyen - 03-Juli-2009 kl. 15:58

Hvis man slår f.eks. digital støjreduktion (inkl. blokreduktion) til, vil man kunne ramme farveværdier mellem de, som er angivet i 8-bit kildematerialet, hvis panelet er i stand til at vise dem (ellers kan anvendes spatial dithering, hvor man bruger blandede pixels til at ramme "skæve" farveværdier). Det vil i principppet betyde, at graduering kan blive jævnere (bedst ved smalle farvebånd - og f.eks. skygger i hudfarver) - men prisen er, at der introduceres andre artefakter.

Jeg har modelleret signalvejen fra RGB til digital component (f.eks. MPEG2 på en DVD eller VC-1 på en BD) og tilbage igen til RGB (panelet) - og der sker afrundingsfejl, som kan give sig til kende i banding og deciderede farvefejl - f.eks. grønne eller magenta toner i f.eks. hud eller skyer.

Jo flere bits der bruges i den interne signalbehandling (og i princippet også jo højere sub-field drive der anvendes for plasma-paneler) jo mindre afrundingsfejl og dermed mindre banding etc.

I meget grelle tilfælde vil jeg tro, at disse fejl vil føre til fænomener som de frygtede "purple/green snakes".

 

Redigeret af bantam - 03-Juli-2009 kl. 16:03

bantam skrev: Hvis man slår f.eks. digital støjreduktion (inkl. blokreduktion) til, vil man kunne ramme farveværdier mellem de, som er angivet i 8-bit kildematerialet, hvis panelet er i stand til at vise dem (ellers kan anvendes spatial dithering, hvor man bruger blandede pixels til at ramme "skæve" farveværdier). Det vil i principppet betyde, at graduering kan blive jævnere (bedst ved smalle farvebånd - og f.eks. skygger i hudfarver) - men prisen er, at der introduceres andre artefakter. Jeg har modelleret signalvejen fra RGB til digital component (f.eks. MPEG2 på en DVD eller VC-1 på en BD) og tilbage igen til RGB (panelet) - og der sker afrundingsfejl, som kan give sig til kende i banding og deciderede farvefejl - f.eks. grønne eller magenta toner i f.eks. hud eller skyer. Jo flere bits der bruges i den interne signalbehandling (og i princippet også jo højere sub-field drive der anvendes for plasma-paneler) jo mindre afrundingsfejl og dermed mindre banding etc. I meget grelle tilfælde vil jeg tro, at disse fejl vil føre til fænomener som de frygtede "purple/green snakes".

Jeg tror ikke du er meget galt på den med purple snakes.

Det berør sikker på fejlberegninger som fortolkes forkert.

Jeg tror givetvis at 18 bit i 3 kanaler er bedre end 12 bit i 3 kanaler. Men det er kun sålænge at behandlingen bliver foretaget korrekt.

Hvis kun et enkelt led i kæden knækker er alt det fine arbejde med 18 bit spildt.

Her er det at Pioneer er dygtige og giver mulighed for at behandle alle ledene korrekt, så det i sidste ende er panelet der sætter begrænsningen.

Samsung kan sikkert være lige så dygtige som Pioneer (hvis de ønsker at bruge pengene), men hvis slutpanelet har store begrænsninger som f.eks LCD, så bliver resultatet ofte dårligere selvom behandlingen af signalet er bedre.

Philips har tidligere demonstreret i nogle ældre modeller at signalbehandlingen har ødelagt et billede som sharp panelet, de havde udstyret det med, kunne have vist bedre.

Så selvom Samsung har 3x18 bit = 36 bit signal behandling er der absolut ingen garanti for at fjernsynet giver et bedre billede end et 24 bit Philips/Sony.
Det er muligt at et 36 bit samsung har bedre billede end 24 bit samsung.