Hvad er bedst? Analog eller digital lyd?
Jeg spørger, da jeg står og skal til at erhverve mig en surround receiver og særligt har kig på NAD T755.
Problemet med T755 er, at den ikke understøtter lyd via HDMI. Som jeg har forstået det, betyder det, at jeg skal forbinde min afspiller til receiveren med analog kabler for at få glæde at diverse lydformater (jeg er ikke teknik-kyndig på nogen måde, så al snak om 5.1, 7.1-kanaler m.v. forstår jeg mig ikke på – uddybende forklaring i forhold til T755-setup modtages gerne).
Jeg vil selvfølgelig gerne have den bedste lyd, og til trods for at det ville have været smart bare at kunne ”ordne det hele” med HDMI-forbindelse, så vil jeg ikke have noget imod at skulle køre analogt (hvor gammeldags det end måtte lyde).
Erfaringer med NAD T755 samt forslag til alternativer modtages gerne.
Mvh. Jacob