recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Køb og salg > Jura
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Betaling med elektroniske penge via kort
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketBetaling med elektroniske penge via kort

 Besvar Besvar Side  12>
Forfatter
Besked
vipmlo Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 21-Oktober-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 830
Direkte link til dette indlæg Emne: Betaling med elektroniske penge via kort
    Sendt: 22-December-2008 kl. 12:41

Pressemeddelelse (Betaling med elektroniske penge via betalingskort) 
19-12-2008 

Østre Landsret har i dag afsagt en principiel dom om brug af et VISA/Dankort til forudbetaling for en ydelse købt over Internettet. Sagen handler om, hvorvidt en sådan betaling foretaget med elektroniske penge via Internetfirmaet PayPal kan kræves tilbage af kortholder overfor det kortudstedende pengeinstitut, fordi den købte ydelse ikke leveres. Forbrugerombudsmanden har i sine retningslinjer af 16. december 1996 vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort bestemt, at pengeinstituttet skal foretage tilbagebetaling i sådanne situationer - såkaldt charge back, men Østre Landsret nåede frem til, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer ikke fandt anvendelse i den pågældende situation.

Der var tale om manglende levering af varer i form af virtuelle ydelser, som køberen havde betalt og bestilt hos spilfirmaet OwnYourGame til levering i internetspillet EVEonline. Betalingen var foregået ved brug af køberens VISA/Dankort gennem PayPal, der er udbyder af og formidler betalinger med elektroniske penge. De virtuelle ydelser, som havde en samlet værdi af ca.100.000 kr., var købt over en periode på ca. 3 måneder ad flere omgange. Da der efter flere rykkere fortsat ikke skete levering, rettede køberen henvendelse til Nordea Bank Danmark A/S (”Nordea”), som var udsteder af hans VISA/Dankort, med anmodning om, at Nordea foretog charge back i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

Nordea meddelte, at betalingen for de virtuelle ydelser var sket gennem PayPal, og at betalingen derfor var sket med elektroniske penge og ikke med et betalingskort. Efter bankens opfattelse fandt Forbrugerombudsmandens retningslinjer derfor ikke anvendelse.

Køberen indgav herefter en klage til Pengeinstitutankenævnet, som i en flertalsafgørelse forpligtede banken til at betale pengene tilbage. Nordea ønskede dog ikke at være bundet af Pengeinstitutankenævnets afgørelse, og Forbrugerstyrelsen indbragte derfor sagen for Københavns Byret, som henviste sagen til Østre Landsret. Under landsrettens behandling indtrådte Forbrugerombudsmanden som biintervenient til støtte for køberen, medens PBS International A/S indtrådte som biintervenient til støtte for Nordea, der var repræsenteret af Finansrådet.

Det blev under sagen bl.a. oplyst, at VISA havde indgået aftale med PayPal om modtagelse af VISA-betalinger, men ikke om at videreformidle VISA-betalinger. Det blev endvidere oplyst, at VISA ikke havde indgået aftale med spilfirmaet om modtagelse af VISA-betalinger, og at spilfirmaets hjemmeside, ikke indeholder et VISA-logo. Køberen kunne derfor alene betale for de virtuelle ydelser med sit VISA/Dankort, såfremt han betalte gennem PayPal.

Landsretten gav Nordea medhold under sagen, idet retten i modsætning til Pengeinstitutankenævnets flertal fandt, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer ikke kan anvendes i den konkrete sag. Nordea havde derfor ikke efter disse retningslinjer pligt til at foretage charge back.

Landsrettens afgørelse i sagen er begrundet således:   

Forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort af 16. december 1996 er udstedt i medfør af den dagældende lov om be­talingskort § 12 a, stk. 2 (nu betalingsmiddellovens § 4, stk. 3) og den dagældende markedsføringslovs § 17 (nu markedsføringslovens § 24).

Det fremgår af ordlyden i Forbrugerombudsmandens retningslinjer pkt. 1, at disse finder anvendelse i betalingssystemer med betalingskort. Det er endvidere forudsat, at der skal ske en ajourføring af retningslinjerne, før disse kan finde anvendelse på elektroniske beta­lingssystemer uden betalingskort. Da en sådan ajourføring ikke er foretaget, må det lægges til grund, at retningslinjerne kun finder anvendelse på betalinger foretaget i betalingssy­stemer med betalingskort.

Hverken Forbrugerombudsmandens retningslinjer eller lovteksten eller bemærkningerne til lov om betalingskort, har nærmere defineret begrebet ”betalingssystem med betalingskort”.

Landsretten finder imidlertid at en naturlig forståelse af begrebet fører til, at et betalingssystem alene omfatter de parter, der udover kortudsteder har indgået aftale med denne om at afgive, modtage eller formidle en betaling ved brug af betalingskortet.

Det er under sagen ubestridt, at kortudstederen, VISA, ikke har indgået en indløsningsaftale med OwnYourGame, og at OwnYourGame derfor ikke er berettiget til at modtage betalin­ger, der foretages med et VISA-kort. Det er endvidere oplyst, at VISA og PayPal har indgået en ind­løsningsaftale, men ikke en formidlingsaftale, og at PayPal derfor alene er berettiget til at mod­tage betalinger, der foretages med et VISA-kort. Under disse omstændigheder finder landsretten, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer, der er blevet til efter forhandling med de berørte parter, ikke kan udstrækkes til at gælde i forhold til en betalingsmodtager, der ikke er omfattet af det pågældende betalingssystem.

Det bemærkes herved, at Søren Vestergaard med sit VISA-kort har købt og fået leveret e-penge af PayPal. Den omstændighed, at PayPal efter aftale med Søren Vestergaard har benyttet de købte e-penge til at betale de ydelser, som han har købt hos OwnYourGame, er visasystemet uvedkommende.  Den omstændighed, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem Søren Vestergaards køb af e-penge og disses anvendelse til betaling for ydelser leveret af OwnYourGame, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf tager landsretten den af  Finansrådet som mandatar for Nordea Bank Danmark A/S nedlagte frifin­delsespåstand til følge. 

Østre Landsret, 3. afdeling, sag B-1222-07.

Kilde: http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelels er/Pages/Pressemeddelelse%28Betalingmedelektroniskepengeviab etalingskort.aspx



Redigeret af vipmlo - 22-December-2008 kl. 12:45
Til top
Sylvest Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 21-Oktober-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 892
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 13:05

Det var da rart. Alt andet ville også være helt ude i skoven.

 

Til top
jrued Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 17-Juni-2008
Sted: Kbh K, Denmark
Status: Offline
Point: 308
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 13:14

Er det mig der misser noget? jeg læste det til han netop mistede alle sine penge da han har fået hvad han skulle have. Altså e-money til at købe spil for.

derfor har Nordea ikke pligt til at tilbageføre nogen penge.

Jeg læste det derfor til at være absolut ude i Skoven. man kan sammenligne det med at købe noget på PSN hvor de først overføre penge virtuelle penge til ens wallet. derefter køber man ting på PSN med de virutelle penge. Efter denne dom ville man så ikke kunne få sine penge tilbage hvis man ikke fik sin købte ydelse.



Redigeret af jrued - 22-December-2008 kl. 13:14
Til top
PerW Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 20-Marts-2008
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 4118
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 13:14

Jeg synes ikke det er rart.

Hvis du handler på nettet fremover, hvor de ikke modtager DanKort/Visa, men kun Paypal og du ikke får din varer, så kan du IKKE få dine penge tilbage, da du har brugt dit kort til betaling af e-penge og duem har du fået til at betale sælger med. At sælger så ikke leverer, er lige meget.

Generalt er denne kændelse trist for os der køber på nettet og bruger Paypal.

Til top
jrued Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 17-Juni-2008
Sted: Kbh K, Denmark
Status: Offline
Point: 308
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 13:16
Oprindeligt skrevet af PerW PerW skrev:

Jeg synes ikke det er rart.

Hvis du handler på nettet fremover, hvor de ikke modtager DanKort/Visa, men kun Paypal og du ikke får din varer, så kan du IKKE få dine penge tilbage, da du har brugt dit kort til betaling af e-penge og duem har du fået til at betale sælger med. At sælger så ikke leverer, er lige meget.

Generalt er denne kændelse trist for os der køber på nettet og bruger Paypal.

ja det var også sådan jeg læste det. der må blive lavet en ny lov på det punkt hurtigst muligt!

Til top
Sylvest Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 21-Oktober-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 892
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 13:33

Selvfølgelig er det synd for Søren V at han har mistet sine penge, men pointen er at du for dit visa kort køber nogle elektroniske penge hos Pay Pal som bliver indsat på din pay pal konto. Men hvad der så sker mellem Pay Pal og et eller andet software firma kan jo ikke være Nordeas ansvar, men Pay Pals ansvar. Det er jo ikke op til Nordea at sørge for at Pay Pal har styr på sine kunder. Så det burde jo være mod software firmaet og pay pal der skulle rettes et krav og ikke mod Nordea.

Men pr. 1. november næste år træder et nyt eu-direktiv i kraft kaldet 'Payment Services Directive' og det regulerer ikke kun banker, men også såkaldte betalingsinstiutter (ny juridisk enhed) som Pay Pal falder ind under. Her vil forbrugerne blive noget bedre beskyttede end de er i dag.

Til top
Zagadka Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 07-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 446
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 13:50
Jeg har ikke tid til at nærlæse den lige nu, men PayPal har tænkt på beskyttelse af køber i afsnit 13 "Disputes between Buyers and Sellers - Buyer Protection Programmes" af deres user agreement.
Til top
Sylvest Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 21-Oktober-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 892
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 14:06

Oprindeligt skrevet af Zagadka Zagadka skrev:

Jeg har ikke tid til at nærlæse den lige nu, men PayPal har tænkt på beskyttelse af køber i afsnit 13 "Disputes between Buyers and Sellers - Buyer Protection Programmes" af deres user agreement.

Ja, her har de et væld af undtagelser især hvis det ikke er ebay man handler på. fx dækker de ikke services og andre ikke fysiske ting som ikke skal sendes med posten. Det er nok her at Søren V er kommet til kort og så har han forsøgt at hente pengene via tredje part altså Nordea.

Til top
mufcdk1974 Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 21-December-2004
Status: Offline
Point: 2089
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 14:19
Noget helt andet er at det er imod EULA at købe ISK (valuta i EVE Online) eller udstyr for rigtige penge.

I sidste ende kunne han have risikeret at blive knaldet af udbyderen af EVE nemlig CCP, og alligevel mistet alle sine penge.
Film samling(Opdateret den 26/11-09)
Til top
PerW Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 20-Marts-2008
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 4118
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 14:21
Oprindeligt skrevet af Sylvest Sylvest skrev:

Selvfølgelig er det synd for Søren V at han har mistet sine penge, men pointen er at du for dit visa kort køber nogle elektroniske penge hos Pay Pal som bliver indsat på din pay pal konto. Men hvad der så sker mellem Pay Pal og et eller andet software firma kan jo ikke være Nordeas ansvar, men Pay Pals ansvar. Det er jo ikke op til Nordea at sørge for at Pay Pal har styr på sine kunder. Så det burde jo være mod software firmaet og pay pal der skulle rettes et krav og ikke mod Nordea.

Men pr. 1. november næste år træder et nyt eu-direktiv i kraft kaldet 'Payment Services Directive' og det regulerer ikke kun banker, men også såkaldte betalingsinstiutter (ny juridisk enhed) som Pay Pal falder ind under. Her vil forbrugerne blive noget bedre beskyttede end de er i dag.

Forbrugeren, dvs. os bliver slittet dårligerer og det synes jeg bestimmt ikke er fedt. Det er jo heller ikke Nordea der skal betale penge. Nordea vil jo tage pengene, i dette tilfælde hos Paypal og så må Paypal jo hente pengene hos spille/software firmaet, som ikke har leveret varen som der er betalt for.

I princippet betyder dette jo bare at man skla undgå forretninger der kun tilbyder Paypal og bruge shops som tilbyder betaling med Visa eller andet kreditkort. 

Til top
kim olsen Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 13-April-2008
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1384
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 18:01

Jeg synes faktisk at rettens begrundelse er fin, for den åbner netop op for at elektronisk betaling kan sidestilles med betalingskort, forudsat at retningslinjerne opdateres. hvilket også må siges at være på plads med 12 år på bagen...

at jeg så personligt finder det meget ærgeligt at Nordea ikke følger pengeinstitutankenævnets afgørelse, og at der er så stor forskel på elektronisk betaling og på betalingskort er så noget andet. 

 

og stor tak til vipmlo for at viderebringe denne dom.



Redigeret af kim olsen - 22-December-2008 kl. 18:01
Crown - there is no substitute.
Til top
eudlek Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 12-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 74
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-December-2008 kl. 18:29

Syntes bestemt afgørelsen er helt i orden. Det er selvfølgelig super ærgerligt at miste så mange penge, men Paypal har jo leveret den vare som han købte med sit Visa kort. Nordea kan derfor ikke bare ”tage” pengene fra Paypal og gøre det til en sag mellem Paypal og det pågældende software firma. Dette er en sag mellem kunden og software firmaet.

Man kan ikke bare være uenig eller utilfreds med en afgørelse fordi vi som forbrugere bliver stillet dårligere. Vi skal som forbrugere have visse rettigheder, men vi kan da ikke forvente at blive holdt skadesløs hvis vi ”dummer” os ud over det sædvanlige. Vi har allerede mange rettigheder når det handler om køb på nettet med betalingskort.



Redigeret af eudlek - 22-December-2008 kl. 18:31
Til top
 
 Besvar Besvar Side  12>
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu