blu ray afspiller til 999,-

Jeg er 100% enig i Naiera's svar ovenfor, men jeg griber lige fat i denne ret udbredte misforståelse - som stadig er on-topic, eftersom det gælder såvel når man bruger en BD som CD-afspiller, som når man forholder sig til lyden ved DVD- og BD-afspilning:

SVP03 skrev: En cd afspiller til 99,- er lige så god som en til 99.999,-  indtil det digitale signal skal ændres til analogt,

Det er meget forkert. Inden jeg begynder at argumentere for dét, så vil jeg gerne understrege at det er meget farligt at tage erfaring/viden fra ét område, og overføre blindt til et andet. At det kan lade sig gøre at sende et "perfekt" billede fra en afspiller, er ikke ensbetydende med at det kan lade sig gøre fra en CD-afspiller. Måden fejlkorrektion og signalbehandling påvirker/kan påvirke billedet i en blu-ray eller DVD-afspiller på, vs. måden det påvirker lyden fra en CD-afspiller på, er to forskellige ting. Derfor bør man forholde sig til de to emner hver for sig.

Helt overordnet, så er der en væsentlig forskel på CD-lyd vs digitale billeder: CD-lyd ender altid i sidste ende med et analogt signal. Det kan måske diskuteres om en PWM forstærker ikke har en D/A konverter, eller om det ER en D/A konverter, så dér kan situationen måske være en anden - men for de flestes vedkommende ligger der en D/A konverter et sted i kæden. Derfor har jitter indflydelse på den endelige lyd. Det samme gælder ikke for billeder, når vi taler om digitale displays, her rammer signalet aldrig en D/A konverter. Derfor har jitter ingen indflydelse whatsoever på billedets kvalitet som sådan, kun på om der overhovedet er hul igennem.

Fejlkorrektion i DVD og BD er anderledes end for CD (ligesåvel som at fejlkorrektion på en CD-rom er anderledes end for en musik-CD). På en CD kan man slippe afsted med at rette op på evt. læsefejl, og "gætte" sig til hvad der skulle have været dér hvor man mangler data, indtil fejlene bliver for omfattende. DVD, BD og data-formater benytter en meget mere sikker algoritme, der er mindre effektiv mht. pladsudnyttelse, men til gengæld giver større data-sikkerhed - fordi fejl i billedet er ret synlige (i forhold til hvor hørbare fejl i lyden er), mens fejl i data kan være katastrofale. Hvordan fejlkorrektionen implementeres ved CD-afspilning er meget forskellig fra producent til producent. Eksempelvis har der eksisteret en udbredt opfattelse blandt mange hifi-entusiaster om at jo mere aggressiv fejlkorrektion man har, så man bedre kan læse ridsede skiver, jo ringere er lyden. Derfor oplever man ofte at dyre, vellydende CD-afspillere har problemer med at aflæse skiver som éns billige Denver DVD-afspiller afspiller uden problemer. Kort historie lang: Allerede i fejlkorrektionen kan der være mærkbare forskelle mellem forskellige afspillere. Ripper man derimod CD'erne, har man derimod mulighed for at udføre fejlkorrektion alt efter hvor nødvendigt det er, uden at det behøver gøres real-time. Derfor er selve aflæsningen ofte bedre når man ripper CD'erne, end når man afspiller dem normalt. Problemet i dét er så modsat at finde udstyr der kan afspille dét uden at medføre massiv jitter, og så er man lige vidt.

Men - jitter og fejlkorrektion er de to mest omtalte digitale fænomener i CD-afspillere. Men især for DVD- og blu-ray afspillere er der en ekstra ting at være opmærksom på: Lige så vel som at billedet KAN afleveres korrekt men i mange tilfælde (især for DVD-afspillere) ikke bliver det, så kan man på lydsiden også lave alverdens fiks-fakserier som kan påvirke lyden. Et af de mere grelle eksempler er at visse afspillere konverterer CD'ens 44.1 kHz til 48 kHz. Dette medfører noget aliasing, der kan sammenlignes med forskellen på 1:1 mapping og skalering på billedet. Det kan også være upsampling til 96, 192 eller noget andet kHz (ikke at forveksle med kbit i komprimeret lyd!). Igen, ligesom med opskalering af billede, så kan det gøres i (meget) forskellig kvalitet. HTPC-folket vil kunne nikke genkendende til at dét at få bit-perfect afspilning fra en PC ikke er noget man bare sådan lige gør, uden at vide hvordan. De fleste forventer at når man så køber en dedikeret CD-afspiller, så er det dét man får - sådan er det desværre ikke. Slet ikke hvis det så er en DVD- eller BD-afspiller vi taler om. Selv hvis vi får 44.1 kHz 16 bit ud af afspilleren, kan man ikke være sikker på at signalet ikke har været behandlet på én eller anden måde undervejs.

Problemet er at det er sværere at kontrollere for, i hvert fald uden at have noget udstyr der kan fortælle én præcist hvad der kommer ud af digital-udgangen - og så skal man endda være sikker på at dét der kommer ud af digital-udgangen, rent faktisk er identisk med dét der rammer D/A konverteren. Det er det givetvist oftest, men med de fejl jeg ser blive begået på billedsiden, så vil jeg blive overrasket hvis det ikke er udbredt at begå tilsvarende fejl på lydsiden. Det er bare som sagt sværere at sidde i bruger-enden og kontrollere hvor fejlene opstår, og især hvad der er rigtigt. Vi kan lytte på afspillerne og vælge hvad vi synes er bedst, men producenterne kan slippe afsted med rigtigt meget "ballade" i digital-kredsløbene, uden at nogen opdager det. Ikke mindst på grund af den udbredte opfattelse af at jo dyrere apparatet er, jo bedre må det være. Igen: Jeg oplever at sammenhængen mellem pris og kvalitet ikke er specielt stor på billedsiden (til en vis grænse). På lyd er det i mine øjne nemmere at "snyde" folk end det er for billede, så her tror jeg personligt at problemet med ganske dyrt, men lodret dårligt konstrueret udstyr er langt større. Det gælder så for både den digitale som den analoge konstruktion.

Men essensen i denne lange smøre er: Bare fordi det er digitalt, er det ikke nødvendigvis ens. Og bare fordi noget KAN lade sig gøre at lave perfekt, er det langtfra ensbetydende med at producenterne vælger at gøre det.

Jeg tror det skal forstås sådan at folk bruger prisen som argument for at projektoren er god - mens man samtidig siger at prisen på en afspiller ikke garanterer kvaliteten.