Blue-Ray 3D eller ej?

 

Nu nytter det næppe at genstarte diskussionen, men jeg tillader mig lige at levere lidt modvægt: Jeg er lodret uenig i at 3D optagelser er mere virkelighedstro end 2D (og ja, jeg har set masser af 3D på alle mulige og umulige teknologier). De er mere virkelighedstro i én dimension (dybde), og selv dét kan diskuteres da det afhænger stærkt af optagelsen - mange ser kunstige ud, mens nogle fungerer. Men i mange andre dimensioner, ikke mindst farveægthed, er det i praksis langt mindre realistisk. Derfor ser jeg IKKE 3D som et middel til at skabe større realisme, tværtimod. Det er et middel til at skabe en underholdende effekt, men ikke større realisme.

 

Det er en individuel vurdering, og jeg respekterer at andre vægter de forskellige egenskaber anderledes end jeg, men jeg accepterer ikke at man bare antager som universelt faktum at 3D er mere virkelighedstro. Det afhænger stærkt af øjnene der ser.

 

Mht. trådstarters spørgsmål, så er 3D i de fleste tilfælde endnu ikke en gratis feature man bare får med i nakken, så spørgsmålet er reelt: Skal jeg betale ekstra for 3D for at være fremtidssikret? Til dét er mit svar nej. De 700,- (hvis det er dét, det beløb blev nævnt tidligere) som du sparer her og nu, kan du formentligt købe en 3D afspiller for, den dag du MÅSKE får brug for det. Alternativt, så kan man brede synet lidt ud og kigge på om der evt. findes en bedre 2D afspiller på markedet, for de penge en 3D afspiller koster. Så medmindre du køber et high-end produkt der skal holde i mange år, så mener jeg du er bedst stillet med at spare pengene.

 

MPEG-4 sammenligningen mener jeg ikke holder, der er en væsentlig forskel: MPEG-4 er udset til at være en decideret afløser for MPEG-2. 3D er ikke udset til at være en afløser for 2D, men et supplement. Derfor kan man vælge 3D fra hvis man ikke lige er interesseret, men man kan ikke på sigt vælge MPEG-4 fra. MPEG-4 er derfor et spørgsmål om fremtidssikring af éns investering, det er 3D ikke.

 

Til sidst vil jeg gerne lige sige at jeg ikke fraråder folk at investere i 3D hvis det er dét de vil. Men spørger man efter min vurdering af om 3D har en stor fremtid foran sig, så er mit svar et klart og rungende nej. Om 5 år griner vi ad dengang alle fes rundt og skreg 3D. Jeg sætter en kasse øl på højkant på at antallet af 3D udgivelser i 2016 er lavere end i 2012. Men derfor kan man jo godt more sig med det så længe det varer.

 

Pointen er at du er villig til at ofre nogle ting for at få disse oplevelser ind imellem. Du lever med de dårlige oplevelser nogle gange, fordi de gode oplevelser der ind imellem opstår, opvejer det. Jeg vil have så høj kvalitet som muligt hele tiden, jeg vil ikke finde mig i at få forringelser nogle gange for at få forbedringer andre gange. Sådan er vi så forskellige.

 

Glæden du har med dit barnebarn kan jeg sagtens sætte mig ind i, men så kan du jo bare heller ikke argumentere imod at det er en legetøjs-gimmick. Men jeg tror egentlig også at det er dér diskussionen tit går skævt, du argumenterer for at det er en gimmick, men en gimmick som er investeringen værd fordi det er en gimmick du får noget positivt ud af. Jeg argumenterer for at det er en gimmick der er uvæsentlig for film-oplevelsen.

 

Under alle omstændigheder, så er de argumenter du kommer med for hvorfor 3D oplevelserne er fede, ikke noget der har at gøre med at give dig en bedre film-oplevelse. Det er jo fint nok, men jeg har opfatttelsen af at langt flertallet rent faktisk investerer i deres hjemmebiograf for at give sig selv så gode film-oplevelser som muligt. På dette punkt er denne diskussion sådan set ikke anderledes end så mange andre - før vi kan diskutere hvorvidt én eller anden investering er pengene værd, må vi nødvendigvis fastsætte målsætningen - hvis vi ikke er enige om  målsætningen, så kan vi heller aldrig blive enige om værdien af investeringen.

 

Problemet er, at du mener at 3D er et rigtigt godt stykke legetøj, mens dét jeg søger netop ikke er legetøj. Det svarer til at argumentere for at en Hayabusa er verdens bedste motorcykel, når dét jeg vil have er en bil.

 

Men det er alt sammen OT for trådstarter, der bare gerne vil vide om det er en klog investering at "fremtidssikre" sig til 3D. Det er det ikke. Sådan som udviklingen i denne branche er, så skal man købe 3D når man har tænkt sig at bruge det, hverken før eller senere.

 

Indirekte, så er det faktisk, ja. Det var bl.a. derfor Trier mfl. opfandt Dogme 95.

Jeg tror at forskellen er meget lille på de to maskiner på alle punkter. Var det mig, så havde jeg taget den fra greve. Nå ja, sådan en har jeg i forvejen. Og det er en rigtig fed maskine.

 

Jo, Dogme 95'erne ville gerne vende tilbage til det centrale for film, indhold og skar simpelthen alt kunstigt og udefrakommende væk og ind til benet og der blev leveret et par fantastiske film.

Personligt ser jeg dog surround som en naturlige evolution af filmmediet, i et forsøg på at kunne gengive lyd, som vi ville opfatte den i den position vi indtager som publikum. Det er et element i instruktørens værktøjskasse, som ikke altid tjener formål i alle film og som med held helt kan udelukkes nogle gange. Det er et element, som jeg føler tjener sit formål f.eks. i 3.10 To Yuma, hvor man i slutsekvenserne føler sig omringet og beskudt fra alle sider.

Hvorfor synes jeg så ikke det samme om 3D? Flere grunde!

Fordi jeg netop mener 3D er en teknologisk skabt effekt, som på ingen måde gengiver dybde, som vi mennesker netop betragter den og som er en selektiv udvælgelse af objekter indenfor instruktørens mise en scene. 

Og fordi jeg netop ser tegn i sol og måne på, at 3D IKKE promoveres som et ekstra element i en instruktørs værktøjskasse, men som en arvtager af 2D. Derfor oversvømmes vi nu i film, hvor 3D enten er komplet ligegyldig brugt, eller brugt dedikeret for at vise 3D potentialet og derved fjerner fokus fra film og indhold. Jeg vil sagtens kunne leve med 3D som et nicheprodukt og 10-20 film årligt, som er beregnet på at forlyste, som var man i Tivoli, men jeg kan ikke leve med 3D, som en afløser og nej, man kan ikke bare se 3D film som 2D, for hele læren af cinematografi de sidste 120 år, vil blive afløst af en anden måde at filme på, som netop har til hensigt at fremhæve dybdevirkninger og gøre dem spektakulære at kigge på