Findes der en smart lille box jeg kan placere ved siden af fjernsynet som kan:
- Stream indhold fra DR NU - både live og arkiv
- Stream indhold fra TV2 Sputnik - både live og arkiv
- Stream Youtube
- Stream video og lyd fra NAS-server
Indtil jeg flyttede for en uge siden, havde jeg et Windows Media Center server/klient, som stod i pulterkammer, hvor der så var trukket hdmi og USB ud til TV'et. Derved kunne jeg afspille alt det video/film/musik der lå på serveren samt se og optage TV via DVB-T tuner. Oftere og oftere lukkede jeg Media Center klienten for så at søge efter online indhold via Internet Explorer - specielt via Youtube og DR NU. For at kunne navigere havde jeg en Logitech MX Air. Serveren blev endvidere brugt til at streame musik til min Logitech Squeezebox Radio.
Men nu i det nye hus er det meget langt mellem pulterkammer og hvor TV'et skal placeres - derudover er der ikke opsat en antenne, så jeg kan modtage DVB-T signal. Og vil gerne spare afgiften til Stofa for at se de TV signaler, som jeg kan modtage gratis "over-the-air.
Min tanke var at droppe Medie Center serveren og anskaffe mig en NAS, hvor jeg kan ligge alt min video/film/musik og installere server software til Logitech Squeezebox. Jeg kan fint udvære min TV-signal, hvis jeg ellers kan finde en box som streame live TV fra DR NU og TV2 Sputnik.
Findes sådan en box? Eller er løsningen en lille lydløs PC?