Ideen med Push er netop at der ikke skal bruges særligt meget datatrafik.
Tag eksemplet med mail: uden Push, så sætter du din telefon til hvert 15 minut at kontakte din mail-server og kontrollere om der er nogle mails. Dette koster data hvert 15 minut, uanset om der er mails eller ej.
Med Push, så er det din mailserver der kontakter din telefon, når der er nye mails - og bruger derfor ikke unødvendigt data hele tiden.
Det er i princippet det samme der foregår med programmerne. Hvor meget data der reelt sendes, ved jeg heller ikke. Det kommer jo også an på programmet og hvad det er for noget data der modtages.
Men som Hansie siger, du har vel en form for dataabonnement? Eller er du igang med at regne ud om det kan bedst kan betale sig med flat-rate eller forbrugsafregnet?
Personligt vil jeg altid vælge flatrate, uagtet om jeg rent faktisk bruger nok data til at det kan betale sig. Grunden er at jeg gider ikke at skulle bekymre mig om dyre dataregninger hver gang jeg går online med min iPhone eller bruger et program. Jeg ved hvad jeg betaler om måneden, og så ved jeg at jeg kan bruge så meget jeg vil.