De første 15 timer af Demon's Souls (redigeret)

 

Det var egentlig ikke meningen at jeg ville have DS, men jeg havde helt glemt alt om min forudbestilling hos www.shopto.net og heldigvis for det!

 

Demon's Souls er et af de få must-have titler som tager et helt almindeligt RPG koncept og gør det til noget unikt.

 

 

 

Spillet starter som så mange andre spil med en introvideo og de sædvanlige "New game " og "Load" menuer. Efter at have valgt new game kunne jeg så lave min egen figur og bestemme hvilken class den skulle være, her er følgende 10 at vælge mellem:

 

 

Jeg valgte thief og gik herefter igang. Spillet starter ud med en tuturial hvor man får lært de mest basale ting også bliver man da ellers slået ihjel, hvilket også var meningen. Man skal nemlig en tur til et sted der hedder Nexus, som er en form for mellemstation mellem eh.. dødsriget (?) og jorden - sådan har jeg i hvert fald forstået det..

 

Man bliver dog hurtigt sendt videre via en archstone (teleport) for at slå en dæmon ihjel og derved genopstå. Når man dør spiller man nemlig som et genfærd hvor man har enten 25% eller 50% mindre liv, der er dog også nogle andre ting ved det at spille som genfærd.

 

Nå, men afsted gik det. Som thief starter man i noget lædertøj, med en dolk og et skjold - skjoldet skal hurtig vise sig at blive super nyttigt. Man starter i Boleterian Palace og opdager hurtigt at man ikke er helt alene, man kan nemlig se de andre spillere, men man har ikke nogen direkte indflydelse på deres spil; man kan engang imellem se dem bevæge sig og kæmpe. Disse spillere (og dig selv) har dog muligheden for at lægge en besked på jorden, for enten at advare eller fortælle at der er våben eller andet længere fremme. 

De første fjender man møder i bane 1-1 er ikke så svære, men man skal alligevel passe på. De almindelige og nemmeste fjender kan, hvis man lader dem, svinge deres dolk hurtigt i et raserianfald og det kan skade meget, hurtigt. Så her kommer skjoldet i brug – man slår på R1 og holder skjoldet oppe på L1, når fjenden slår på dit skjold mister du energi, du mister også energi ved at slå, sprinte og rulle (undvigelsesmanøvre) – når der ikke er mere energi kan du ikke slå med dit svær og du falder hvis fjenden slår på dit skjold, men ellers skal man bare låse sig faste på en fjende ved at trykke R3 også undvige fjendernes slag ved at undvige og bruge skjoldet og slå til når fjenden giver plads til det.

Jeg møder også nogle lidt mere avancerede fjender med skjold, spyd, og sværd, men efter omkring 3 kvarters tid møder jeg en bandit med sort rustning og blå lysende øjne/ansigt, han har et stort sværd, et skjold og kan heale sig selv. Han her bliver kampen rigtig hektisk, dit energi niveau falder drastisk når han slår på dit skjold og endnu hurtigere falder dit liv hvis han rammer dig, når han når ned på omkring 30-40% liv giver han sig selv noget liv. Så første gang man møder ham, kan det godt blive lidt vildt. Men efter noget tid skal han nu nok dø, man skal bare time sine angreb og ens eget energiniveau sådan så han ikke har mulighed for at heale sig selv. På dette sted i spillet blev jeg også lidt forvirret. Pludselig er der 3 veje at vælge imellem; skal man gå igennem tågen bag ”blåøje”, gå længere frem til tårnet foran en eller vende om og undersøge det man lige er gået forbi, da man kom fra en trappe og har mulighed for at gå om bag denne. Jeg går lidt frem og tilbage og bliver lidt ”skræmt” af noget der står foran tågen ”beginners should come here later” er der en der har skrevet. Så jeg vælger at gå frem til tårnet og finder en ring, en masse fjender og en genvej tilbage til starten. Jeg går så tilbage og forbi tågen også ned i den anden enden (forbi trappen jeg kom fra og videre..) og her kommer den næste svære fjende så, eller rettere sagt to – der står en bueskytte og en mand med et spyd og et skjold. Disse spydmænd er altså badass og hakker bare dit liv i stykker hurtigt. Spydmanden er anderledes end ”blåøje” da han har væsentligt mindre liv, men angriber hurtigere og har en længere rækkevidde. Men de dør altså begge to. Bag dem kommer et rum og efter det kan man, ned ad en lang korridor på paladsets mur, se en ny slags soldat. Han minder om blåøje, men har bare røde øjne og et spyd i stedet for et sværd. Jeg løber imod ham finder hurtigt ud af at det var en fejl. Jeg dør i et enkelt slag og lærer nu hvad Demon’s Souls egentlig er. Jeg skal nemlig starte forfra i banen og slå alle fjenderne ihjel igen. Øv, 3 kvarter væk i løbet af sekunder. Jeg har også mistet alle mine sjæle, som man får ved at slå fjenderne ihjel, og som er spillets valuta. Får at få disse tilbage skal jeg hen til min blodpøl (der jeg døde) og hente mine sjæle.

 

Jeg bliver derefter skødesløs og dør af andre fjender, som f.eks. blåøje og spydmanden, men for hver gang jeg dør, bliver jeg bedre og overlever til sidst turen op til rødøje. Denne gang vælger jeg dog at gå igennem tågen som dækker over en dør og jeg fortsætter så videre uden problemer.

 

Efter noget tid når jeg endelig til første boss, jeg har været død en del gange på det tidspunkt og har lært at man skal være forsigtig med selv de svageste fjender. Første boss er dog, til min skuffelse, super nem. Den er en slimklat der har andre slimklatter til at beskytte sig, når disse er døde kan man slå den ihjel uden den gør noget. Jeg får min første Demon Soul, får min krop igen (fuldt liv) og smutter tilbage til Nexus. Jeg får nu forklaret nogle ting af spillets ”guide” (Black Maiden) og efter lidt løben frem og tilbage i Nexus får jeg mulighed for at bruge mine sjæle til at opgradere forskellige egenskaber og komme i højere soul level (kaldet for level i andre RPG), jeg kan også købe ting, opgradere våben og få dem repareret hos smeden. Jeg kan også få mine ting opbevaret hos en ”bank” og jeg undrer mig lidt over hvor jeg sælger alt mit lort. Det skal så vise sig at det kan man ikke..

Nå, men i rusen af at have slået første boss uden at dø smutter jeg videre til bane 1-2, slagter nogle monstre og synes faktisk selv jeg er lidt sej. Jeg siger til mig selv, at denne gang skal jeg overleve længere så jeg ikke skal rende rundt som et genfærd.

Man starter indenfor i banen men kommer hurtigt til en dør, der fører udenfor, her kan man se en lang mur man skal løbe på. På gulvet var der også en blå skrift, jeg trykker og det viser sig, at når man er levende, kan man hidkalde andre spillere som er døde/genfærd, hvis de har lagt en sten/blå skrift. Spilleren sprinter hurtigt videre, langs med muren, og jeg ser pludselig en stor drage komme som spyder ild hele vejen langs med muren. Da den er væk tager jeg også turen, og her ender det galt. Jeg bliver ”narret” til at samle ting op fra jorden (loot) og ender selvfølgelig med at blive grillet.. Død, igen.  

Jeg er nu død, mangler 25% liv og kan ikke hidkalde andre til at hjælpe, til gengæld kan jeg selv komme ind i andre spilleres baner og hjælpe dem. Når man har hjulpet dem med banens boss bliver man levende igen og kan så selv få hjælp.

Det skal også vise sig at blive nødvendigt, banen er ikke lang, men når man endelig kommer op til den anden ende ad den lange mur (der er 2 tårne man skal igennem før man når til vejs ende) løber jeg lige ind i 3 bueskyttere og 1 blåøje mens jeg har en drage i røven. Det er lidt hektisk og jeg ender med at dø. FUCK tænker jeg og bliver lidt lettere frustreret. Jeg bruger lang tid på at komme dertil igen og dør tit, men på et tidspunkt kommer jeg dog til bossen.. og dør. 

Til sidst bliver jeg træt af at dø, og gør som de i den medfølgende guide foreslår; vælge royalty til at starte med da den er lidt nemmere.

Pludselig er spillet meget nemmere, da royalty er en kombination af en kriger og en magiker har man både sværd/skjold og magi. Blåøje behøver jeg slet ikke komme i nærheden af da jeg kan skyde ham på afstand og de fleste fjender dør af to skud (af min magi). Først boss er endnu nemmere.

Da dragen i bane 1-2 havde generet mig nok da jeg spillede som thief, stillede jeg mig op i et af de tårne der kommer ved muren. Dragen stopper nemlig sin ”runde” der og tårnet virker som tjekpoint til næste mur. Oppe på tårnet kunne jeg stå og skyde på dragen uden at den kunne gøre mig noget, og efter hvad der virker som en uendelighed dør dragen = ingen drage mere, selv hvis man dør. Jeg kan nu loote de ting der ligger på muren, uden fare for at blive grillet. Jeg får desuden også 2 andre spillere med og jeg kan nakke banebossen. Hvordan han skulle nakkes hvis man er alene har jeg ingen anelse om, men i min guide står der at han er ”nem” og jeg synes han slagtede mig da jeg var thief.

Tilbage til Nexus for at opgradere egenskaber. Nu finder jeg rigtig ud af at spillet er meget flyvsk ang. Hvilken retning man vælger at gennemføre det. Man kan vælge alle lande (1-5), og da bane 1-3 er lukket af indtil man har nakket en ”archdemon” går jeg i gang med 2-1, men kunne sådan set sagtens have valgt et andet land. Her spiller jeg en del med andre spillere (da jeg stadigvæk lever!) og det synes jeg er rigtig fedt. Jeg nakker også bossen i banen og kommer til bane 2-2. Her oplever jeg noget, jeg synes var super fedt; jeg spiller med en anden person, og pludselig står der ”Black Phantom (indsæt navn) has invaded your game” og pludselig er der en tredje spiller, som vil slå os ihjel – altså PvP.

Vores første møde med den tredje spillere viser sig at være kort, min makker går i flæsket på ham og jeg skyder på fjenden fra baggrunden. Efter noget tid stikker han dog af og healer sig selv, herefter begynder en længerevarende intens kamp som ender med os som vindere.

Herefter fortsætter jeg så, og jeg har nu slået min første archdemon, nogle ekstrabosser og fået noget godt udstyr.

Demon’s Souls er super fedt, med at kampsystem der virkelig fungerer godt og kan give nogle fede kampe. Det noget anderledes online system der lader dig spille med eller imod andre er også genialt og gør virkelig spillet til noget unikt. Det kan godt være, at spillet set udefra virker som det typisk action RPG, men man skal se de enkelte dele som en helhed; den svære sværhedsgrad der tvinger brugen af et skjold og undvigelsesmanøvre, et kampsystem der bare generelt fungerer godt, en unik og anderledes online funktion, store, geniale bosser, fede og godt lavede fjender/monstre og endelig det bedste = et dystert, mørkt og voksent spil.

Spillet kan sagtens følge med de helt store titler og bør prøves af alle der er glade for RPG eller action spil, særligt hvis man trænger til en udfordring og et spil med en dyster og mørk atmosfære.

Det skal også lige siges at Demon's Souls vandt Game of the Year hos gamespot og IGN og fik henholdsvis 9/10 og 9.4/10.

Black Phantom Edition som indeholder en guide, artbook + cd koster ikke mere end det almindelige hos www.shopto.net

 

 

                                                                                    

Jeg spiller for at blive underholdt og ikke udfordret på den måde som dette spil gør. Kald mig bare en sissy

@Ponduus - så undgå da for guds skyld Ninja Gaiden spillene, fordi NG: Black er efter min mening værre endnu.  Hvis du har spillet burde du give det en chance mere, typisk hjælper det en del hvis man får hjælp af andre. Der er også væsentlig forskel på hvilken class man vælger, hvor Barbarian skulle være den sværeste og Royalti en af de nemmere, hvis ikke den nemmeste.

Hvem er det der har sagt at EU versionen er nemmere? 

Jeg kom i dag til bossen ved bane 4-2 og det var i sig selv en kamp at komme dertil. Banen var lang og der var mange monstre der kunne slå mig ihjel på 2-3 slag. Særligt de lange, gennemsigtige, stråleskydende banditter var nogle kællinger og hapsede omkring 70% af mit liv i et huk. Bossen var så bare en nar og slog mig ihjel, havde ellers 30-40k sjæle som skulle gå til strenght så jeg kunne bruge mit Purple Shield - det skulle åbenbart være et mega godt skjold da det er rigtig godt at blokere med.