I min jagt på en, om ikke ligefrem billig, så betalelig HDD-recorder er jeg faldet over en interessant lille detalje, jeg ikke kan lade være med at bemærke: at der blandt de "dyre" tilsyneladende er en overvægt af forplademærkater om dette og hint, mens de billige i højere grad gør en dyd af diskretion. Det er selvfølgelig rart at vide hvilke formater optageren understøtter og hvilke patenterede teknologier der er indeni; men markedsføringsfolkene gør jo nærmest nar ad de stakkels designere, der har udtænkt de ellers nydelige chassis'er.
Der er jo ikke noget nyt i det, for stereoanlæg så jo ligesådan ud for føje år siden, omend det dengang var omvendt - de billige havde klistermærkerne og den skurede front, og de dyre de blankpolerede, uspolerede ydrer.
Generalisering er et fremragende værktøj, for selvølgelig er det ikke kun sådan. Tankevækkende finder jeg det dog, at tendensen trods alt er der.