Crockie skrev:
Jeg har opgraderet mine diske i mit MCE til 4 x 750GB. Dette gør så at jeg overstiger 2 TB, og løber ind i MBR-begræsningen i Windows. Jeg har et Abit N-I73HD med nvraid (suk) og kun 4 S-ATA porte. Hvad er løsningen på dette problem....? Jeg tror ikke umiddelbart at nvraid kan oprette flere volumes på arrayet. Jeg har vel følgende muligheder: * Sæt en PATA disk på til OS, og lav RAID 5 arrayet til GPT disk. (ingen redundans på OS). * Sæt en ekstra RAID controller på, og 2 diske (RAID1, ekstra strøm/varme osv.) * Sæt en 2,5" i USB-enclosure på til OS. * Køb en rigtig RAID-controller. (>3000,- kr.)
Hvordan har I andre overkommet dette problem. Hvordan ser jeres disk-opsætning ud? Kan man evt. købe en NAS, den kører vel et eller andet EXT-værk..? Men hvad med hastighed, når man f.eks. streamer x264-indhold?
|
Jeg ville købe en godt understøttet RAID controller og sætte diskene på denne. Der kan så sikkert på controlleren oprettes et volume til systemet og et volume til data. Data disken partitionerer du senere med "diskpart" og kommandoen "convert gpt"
Hvis du ikke vil rode med gpt som er den bedste løsning, så kan du evt. lave mindre volumes.
Det kan ikke siges nok gange hvor vigtigt det er at købe en godt understøttet controller, da man i mange tilfælde mister sine data hvis man skifter bundkort. Det er sjældent man kan få en kontroller magen til den på bundkortet, hvis det skulle brænde af.
Jo bedre understøttet controlleren er jo nemmere har man også for at installere OS på computeren, da man ikke skal til at lave slipstream cd'er eller rode med disketter og F6 under windows installationer.
Det giver som regel også bedre understøttelse i *nix miljøer, da her så vil være drivere til hardwaren.
Jeg kan varmt anbefale LSI MegaRAID controllerne, men måske er de over budget. Alternativt er Adaptec's controllere også godt understøttet.
Redigeret af Cyberguyen - 30-Juni-2009 kl. 09:19