Hej Thepun
Jeg ved desværre ikke, om det er USB 1.1 eller USB 2.0, men jeg har lige for nylig haft lånt en vens externe 2.0 USB-HD for at se, hvordan den klarer afspilning af film.
Jeg kan kun sige, at jeg var pænt tilfreds.
Jeg har tidligere haft en dvd-afspiller med divx-afspilning fra medion, som havde sine begrænsninger mht. afspilning og undertekster. Lyden røg ofte ud af sync og underteksterne kunne max vise 38 tegn.
Den slags bøvl er man fri for her. Lyden følger fint med, både med mp3 og ac-3 som lydformat... og omend underteksterne er en smule små, så bliver de vist. Desværre kan tekster ikke vises i kursiv, så tagget for kursivskrift kan ses først og sidst på den enkelte undertekst, når kursiv skrift skal vises. Dét og så skriftstørrelse er dog noget, jeg håber vil blive fikset på et tidspunkt med noget firmware.
Og kvaliteten? Tja, gennem mit RGB-kabel får jeg et fremragende billede.
Det eneste punkt, hvor jeg indtil videre har fundet noget "fejl", hvis man da kan være bekendt at kalde det en fejl, er ved afspilning af region 1 titler og man beder afspilleren om at omkode det til ægte PAL. Lyden ryger efter ca 20 min mærkbart ud af sync, men hvis man kører ægte NTSC, så er der ingen problemer. Og hvis man kører via RGB eller har et multiformat-tv, så udgør det ikke noget problem overhovedet.
Et lille plus mere jeg lige fandt ud i går:
Den er åbenbart ret ligeglad med ridser.
Jeg har en gammel Queen cd, som både min cd-afspiller, HD-optager og pc brokker sig gevaldigt over pga. ridser, den har pådraget sig gennem tiden, siden jeg købte den i 1992. Prøvede egentlig bare for sjov at smide den i igår. Jeg blev særdeles positivt overrasket.
"Bohemian Rhapsody" klingede bare rent igennem uden så meget som et lille digitalt fnidder, hvor de andre afspillere halvvejs gennem sangen hakkede på det samme sted ("...I see a little silhuet-et-et-et-et-et-et-et..." ).
Hvis alle deres andre modeller er lige så fine til afspilning, så er der i hvert fald ikke grund til at klage.