Cruzz skrev:
Hej allesammen Er der nogen der kan kaste lys over det at handle på Ebay. Hvordan fungerer det?? Hvad med Told og moms? Betaling? Forsendelse? osv. Hvordan fungerer det hvis man handler på Ebay USA... Evt. et link til en god beskrivelse... Cruzz |
Jeg køber sjældent varer via eBay der befinder sig udenfor EU, med mindre de max. koster 79,99 kr., for at undgå moms/told. Nogle sælgere tilbyder at nedjusterer den pris de skriver på pakken ved forsendelse, så du kan undgå told/moms. Det er dog langt fra alle der vil gøre det. Typisk argumenterer de at hvis pakken skulle blive væk, får de kun refunderet det beløb der var skrevet på den.
Nogle varer er auktioner; andre er køb nu (buy it now). Andre er buy it now or best offer, og her kan du så byde hvad du vil. Når du finder den vare du ønsker at byde på, skriver du hvad du gerne vil byde for den. eBay sørger selv for at byde for dig, og byder igen hvis du bliver overbudt. Om du vælge at skrive dit max. beløb første gang, eller om du vil se tiden lidt an er op til dig selv. Bliver du overbudt får du en mail, og det samme sker hvis du vinder auktionen.
Er der en vare du absolut vil have, men ikke har tid til at sidde ved PC'en i det øjeblik auktionen slutter, er der firmaer der kan byde for dig mod et mindre gebyr. Det har jeg selv brugt med succes en enkelt gang.
Hvis du vil være fri for evt. moms/toldregning, så vær opmærksom på hvor varen befinder sig. Hvis den kan sendes til Danmark, skriver sælger som regel hvad det koster, ellers kan du stille ham/hende et spørgsmål. Det ses dog ofte at de scorer en del på forsendelsen. Det er muligt varen virker billig, men det kan hurtigt ændre sig når der kommer porto på.
Jeg betaler altid via PayPal, og specificere dette i en avanceret søgning efter varen, for at undgå varer der skal betales med bankoverførsel. Det har jeg prøvet en enkelt gang og det synes jeg var noget rod.