En afløser skal findes

Jo - men det er erfaringsmæssigt spild af tid med faglig snak.

Det er en meget fejlagtig opfattelse hvis man går rundt og tror at plasma er bedre til sport, og LCD er bedre til "almindeligt tv". Det synes jeg godt vi kan bruge lidt energi på at mane i jorden, det generer mig lidt at dén opfattelse tilsyneladende er alment accepteret.

De egenskaber der skal til for at et TV er godt til at gengive fodbold, er _nøjagtigt de samme_ som dét der skal til for at gengive "almindeligt tv". Man kan diskutere om der er nogle andre egenskaber der skal til for at gengive film optimalt (film er generelt mørkere og kan være 24 Hz i stedet for 25 eller 50). Der er en fælles egenskab ved et tv, som gør det godt til at gengive _alt_ materiale: Det skal kunne gengive kildematerialet korrekt. Sværere er det ikke. Hvis dit tv er dårligt til at vise fodbold, så er det _også_ dårligt til at vise "almindeligt tv" - og omvendt. Det kan bare være at folk har forskelligt indhold som de vægter, og derfor bemærker problemerne mere ved bestemt program-materiale. Det betyder ikke at problemerne er væk, når man ser noget andet. Der er altså også panoreringer i andet end fodbold...

Der er groft sagt tre ting som folk typisk brokker sig over ved fodbold-gengivelse (men som altså også gør sig gældende på alt andet materiale): 1: Billedet hakker. 2: Græsplænen er neon-grøn. 3: Det pixellerer rundt om spillerne, eller i græsplænen. Ingen af problemerne har noget DIREKTE med panel-teknologien at gøre. Man kan dog godt i praksis sige at de samme problemstillinger ofte i praksis klæber sig til bestemte teknologier, men at vælge en bestemt teknologi er ingen garanti. Forklaring følger:

1. Billedet hakker. Det skyldes ganske enkelt at tv'et ikke gengiver det indkomne signal, typisk et 50 Hz signal i vores del af verden, korrekt. Det har INTET SOM HELST at gøre med om tv'et er 50, 100, 200 eller 400.000 Hz. Der er IKKE noget der hedder at være "hurtig nok" til at gengive fodbold. ALLE tv (minus gamle irrelevante LCD-tv) er "hurtige nok" til at gengive 50 Hz. Problemet er at de fleste tv behandler 50 Hz signaler _forkert_. Ikke for langsomt, men forkert. Hvis panelet ikke arbejder med en fysisk frekvens der "passer" med 50 Hz (f.eks. 50, 100, 200 Hz, i stedet for 60, 120 eller 240 Hz), så skal signalet tilpasses til panelets fysiske frekvens. Det kan gøres med varierende succes. De fleste "løser" problemet ved at benytte forskellige former for motion compensation - en proces der "udglatter" billedet, ved at beregne nye billeder ud fra de eksisterende, og "gætter" sig til hvad der var ind imellem. I heldigste fald virker det og løser hakkeriet, men skaber nye problemer (pixelleringer - se punkt 3 - eller "kunstige" bevægelser). I værste fald gør det hakkeriet værre, fordi systemet nogle gange gætter forkert. Så kører billederne flydende et par sekunder, hakker helt vildt et halvt sekund, flydende igen osv. Det er u-udholdeligt.

Derfor kan du ofte vælge mellem en destruktiv konvertering eller en dårlig konvertering. Pick your poison - men det har som sagt ikke noget direkte med panelet at gøre. Når det så alligevel favoriserer plasma i praksis, så er det fordi et plasma-tv i højere grad end et LCD kan arbejde med forskellige fysiske frekvenser. Den korte beskrivelse er at hvis skærmen har 600 sub-frames, så kan den enten bruge dem til at lave 50x12 sub-frames, eller 60x10 sub-frames - og dermed groft sagt i praksis skifte mellem 50 og 60 frames. (Jeg vil ikke afvise at det er en stærkt forsimplet forklaring). Problemet er igen at mange producenter springer over hvor gærdet er lavest, og bruger en fast frekvens på panelet, og laver en framerate konvertering.

Løsningen er sådan set ganske enkelt at lave en ordentlig framerate konvertering. Det er dét TV-udbyderne gør, når de sender TV-udsendelser der er optaget i USA på dansk TV (eller omvendt). Der findes apparater der kan gøre det godt nok til at de færreste vil opleve det som et problem. Den mest udbrede er pudsigt nok en iPad - den kører 60 Hz, så hvis du afspiller 50 Hz materiale på dén (af tilstrækkeligt god kilde-kvalitet - ikke Kanal 4 streaming...), så fungerer det faktisk ganske fornuftigt. Det samme gør det på mit prototype-tv i stuen. Det korte af det lange er altså, at producenterne er for dovne til at gøre det på den rigtige måde, så de vælger motion-compensation - fordi det er nemmere at sælge.

2. Neon-grøn græsplæne. Dette er 100% et spørgsmål om signalbehandling. For lidt farver i panelet kan vi ikke korrigere os ud af, men for meget farve kan man skrue ned for. Hvis græsplænen ser forkert ud, så er farverne forkerte, og så ser alt andet også forkert ud. Længere er dén sådan set ikke. Både plasma og LCD kan bringes til at gengive farverne perfekt, med den rette signalbehandling. De færreste TV har dén signalbehandling, men dét der i praksis er problemet, er faktisk primært at LCD, og især LED, generelt _kan_ levere kraftigere farver end plasma. Dette vil producenterne gerne prale med, så de indstiller tv'ene med opskruede farver som standard. Der er en simpel løsning - lad være med at bruge standard-indstillingerne.

3. Pixelleringer. Det kan stamme mange sjove steder fra - men det eneste sted det helt sikkert IKKE opstår, er i panelet. Det kan skyldes kildematerialet (dårlig bitrate), dårlig motion-compensation, for høj sharpness-indstilling, kunstige "detalje-forbedringer" i signalbehandlingen... Alt muligt ANDET end panelet kan være skyld i dét.

Med andre ord, både plasma og LCD kan laves så fodbold og alt andet TV gengives aldeles glimrende. Man kan dog godt sige at plasma er _nemmere_ at få til at gøre det, og derfor går det generelt knapt så galt. Hvis man vil skyde i blinde, så er der større risiko for at skyde forkert hvis man skyder over i LCD-lejren - men det bedste er alt andet lige at forholde sig til slutresultatet i praksis, og ikke låse sig fast på at det skal eller ikke skal være en bestemt panel-teknologi. Der er fordele og ulemper mellem de to teknologier, og disse skal man absolut have for øje når man vælger, men ingen af dem har noget som helst at gøre med hvilken type program-materiale man vælger.

Men - det er ikke længe siden mange ( visse stadig ) forherligede og skrålede i det blå om hvor fantastisk deres billede var - i SD. Idag har vi HD, mange gange bedre end det "fantastiske billede" før omtalt, idag overgået på selv billige modeller.