Det er ikke nødvendigt med et TV kort for at du kan tilslutte en PC med mediecenter til dit TV. Mediecenter pc'en kan stadig tilsluttes tv'et så du kan afspille alle andre mediefiler der ligger på pc'en, og TV kanaler kan stadig ses på TV fra din dig. boks. Det er altså ikke nødvendigt overhovedet at tilslutte din dig.boks til dit mediecenter for stadig at kunne se tv-udsendelser på dit fjernsyn. Hvis planen ikke er at optage på din pc, er der ingen grund til at sløjfe tv-signalet fra din dig.boks igennem din pc inden det kommer på TV'et.
Men hvis du vil tilslutte din dig.boks til PC'en for at kunne optage udsendelser fra den på din pc, eller se tv-kanalerne på din pc, så er du nødt til at sætte et TV-kort i din pc som dig.boksen kan tilsluttes. Din pc skal udstyres med en s-video indgang som dig.boksen kan tilsluttes, og en sådan kan du kun få ved at sætte et tv-kort i den.
Vær opmærksom på at styring af tv-kanalerne fra mediecenter er kun af den analoge tuner der findes på tv-kortet, hvis du ikke benytter denne tunerdel af tv-kortet, men istedet tilslutter din eksterne dig.boks til tv-kortet skal du stadig styre dig.boksen på samme måde som du gør idag.
Vær også opmærksom på at hvis du vil tilslutte din dig.boks med henblik på at optage udsendelser på din pc, så kan du ikke nøjes med et af de billige tv-kort som i princippet blot er en tunerdel og en indgangsdel, så skal du have et af de større kort hvor der er indbygget mpeg2 hardware kompression.
Redigeret af spawn - 10-April-2006 kl. 12:14