Hej
En variant af et spørgsmål, der er stillet 1000 gange før...
Jeg har opsat en mediecenter PC som jeg bruger til at optage TV samt downloade småting. Den er baseret på Windows 7 Media Center, og jeg bruger Media Center Master plus Media Browser til at berige mine optagelser og få dem præsenteret på en pæn måde. I den ideelle verden ville jeg smække en Media Center Extender op i stuen og bruge den til at se mine optagelser og film, men den eneste på markedet er Xbox, og den har nogle kedelige begrænsninger. Så nu kigger jeg på en HTPC, der kan hente data fra min "server".
Jeg ville gerne have en, der opfylder dette:
- HDMI-CEC understøttelse
- Lydløs (ingen blæser)
- 1080p (24 hz).
- HD lyd
- Streaming af DVD og BD ISO filer
- Streaming af .TS filer
- Betjening via iPod/iPad/iPhone
Hvis den ligeledes kan vise Blu-Ray og 3D (HDMI 1.4 understøttelse) så vil det være en god bonus.
Jeg vil nødigt skulle bygge den selv, men det kan jo blive nødvendigt, hvis ovenstående ikke findes... Desuden skal den jo også være til at betale sig fra. Jeg har ikke et konkret max., men desværre er jeg ikke millionær ;-)
Tak på forhånd for forslag...
Morten