recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Visnings- og lytte-udstyr > TV
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Panasonic TH-42PX60EH Testvinder i TÆNK
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketPanasonic TH-42PX60EH Testvinder i TÆNK

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
cyberface Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 18-Februar-2006
Status: Offline
Point: 34
Direkte link til dette indlæg Emne: Panasonic TH-42PX60EH Testvinder i TÆNK
    Sendt: 30-Marts-2007 kl. 13:43

I det nyeste nummer af forbrugerrådets blad TÆNK som udkom i dag, bliver Panasonic TH-42PX60EH kåret som

'Bedste køb' i 42"

42 tommer (plasma)
Panasonic TH-42PX60EH
Fundet til: 11.988 kroner
Du får meget for pengene ved at vælge dette tv fra Panasonic. Det klarer sig pænt i seertesten, har en god lydkvalitet og er let at betjene. Som de andre plasmaskærme i testen får denne skærm topkarakter for synsvinkel. Til gengæld er den særdeles modtagelig over for lysrefleksioner og derfor mindre egnet, hvis den skal placeres direkte overfor et vindue.

Bedste køb i 32"

32 tommer (LCD)
JVC LT-32R71BU
Fundet til: 8.462 kroner
Denne model er en af de bedre i testen. Den opnår fine resultater i både billed-, lyd- og seertest. Og så vejer skærmen kun 17 kg, hvilket gør den let at placere på væggen. Til gengæld er brugervenligheden mindre god, og betragtningsvinklen er under middel - dette tv er derfor bedst, hvis man sidder lige for.

Testvinder blev i øvrigt hhv:

40 Tommer (LCD)
Sony KDL-40W2000
Fundet til: 18.888 – 22.000 kroner
Et af de bedste skærmbilleder i testen. Dette fjernsyn klarer sig godt i seertesten, har en god lydkvalitet og er let at betjene. Ekstraordinært for en LCD-skærm klarer den sig også flot, når det kommer til synsvinklen. Desuden forebygger den lysrefleksioner perfekt. Det eneste minus er prisen.

og

32 Tommer (LCD)
Philips 42PF9731D/10
Fundet til: 11.777 – 17.999 kroner
Flot skærmbillede og et godt resultat i seertesten. Denne model har en række lækre ekstra funktioner - for eksempel en USB-indgang som gør det muligt at afspille musik og vise digitale fotos i høj kvalitet. Den kører med fuld HD-opløsning og er brugervenlig


Da sådanne resultater altid kan skabe debat citeres her videre fra artiklen i TÆNK nr. 73:


"Sådan har vi testet

Tænk har testet 28 fladskærme i størrelserne 32, 40 og 42 tommer. Testprogrammet er ændret en smule fra tidligere test, så du nu også kan se, hvordan skærmene klarer sig med digitale signaler og i det nye HD-format.

Billedkvalitet bedømt af trænet brugerpanel
Billedkvaliteten er ud over de tekniske laboratorietest blevet bedømt af et trænet brugerpanel.

Panelet har set på forskellige filmklip vist på tv’et over alle relevante indgange det vil sige RGB (SCART stik), analog antenne, højt opløseligt signal (HD) via HDMI-stikket og tv-signal via den digitale tuner for de skærme, der har en sådan indbygget.

Brugerpanelet bedømte billedet fra minimum to en halv meters afstand. Alle fjernsyn blev dækket til, så kun skærmen var synlig ved bedømmelsen.

Brugerpanel og brugervenlighed
Et brugerpanel har i et lydlaboratorium aflyttet musik og tale fra fjernsynets eksisterende højttalere. Lydkvaliteten i skemaet er en samlet bedømmelse af denne test samt tekniske målinger af blandt andet støj og maksimal lydstyrke.

Brugervenligheden er en samlet bedømmelse af betjeningen ved for eksempel installering, zapning og daglig betjening. Med i den samlede bedømmelse er også fjernsynets funktioner. Her får fjernsynene point for, hvor mange ekstra funktioner de har. Det kan eksempelvis være picture-in-picture, og antallet af scart-stik.

Energiforbruget
Derudover har vi målt energiforbruget, når skærmen er tændt, når den står på standby, og når den er slukket. Dette tæller også med i den samlede bedømmelse.

Sådan læses testresultaterne

Samlet bedømmelse vægtes således: Billedkvalitet 40%,  lydkvalitet 20%, brugervenlighed 20%, tekst-tv 5%, ekstra funktioner 10% og energiforbrug 5%.

Pris, kr.: Fundet ved pristjek foretaget i februar 2007.

Kelkoo-pris: Er en oversigt over priser på det pågældende tv på prisdatabasen Kelkoo. Listen er sorteret med de billigste butikker øverst. Kelkoo sørger løbende for at opdatere priserne. Tænk leverer uafhængige test og anmeldelser af produkterne, og prisdatabasen giver dig et opdateret overblik over markedsprisen.

Se Tænks ansvarsfraskrivelse

Type: Angiver, om skærmen er af typen LCD eller plasma.

Størrelse: Angiver skærmens størrelse i tommer på den enkelte model.

Ekstra funktioner: Er en samlet bedømmelse af fladskærmens funktioner. Det kan for eksempel være, hvor mange stik skærmen har, og om der er børnelås og billede-i-billede funktioner.

Billedkvalitet: Er et miks af tekniske målinger og et seerpanels bedømmelser af forskellige filmklip. De tekniske målinger kan for eksempel være genskin af skærmens overflade eller farvegengivelse på testbilleder.

Refleksioner på skærmen: Vi har målt, hvor meget lys skærmene kaster tilbage fra omgivelserne.

Betragtningsvinkel: Her har vi målt, hvornår kontrasten i billedet dropper til 50 procent, når skærmen vinkles i forhold til seeren.

Rulletekster og panorering: Vi har bedømt rulletekster, der flimrer over skærmen, og et pendul, der svinger i samme billede. De fjernsyn, der klarede denne del af testen dårligt, viste skygger på pendulet og udtværet tekst.

Computerinput: Vi har tilsluttet en computer til samtlige indgange i fjernsynet, set på Word, Excel, spil og jpg-billeder og bedømt, hvor godt skærmen viser dette.
 
Brugervenligheden: Er blandt andet bedømt ud fra fem forskellige scenarier, der vedrører indstilling af fjernsynet til daglig brug og indstillinger af mere avancerede funktioner. Vi har også bedømt, hvor hurtigt man kan zappe fra kanal til kanal, og hvor nemt (hvis overhovedet muligt) det er at betjene fjernsynet uden fjernbetjeningen.

Lydkvaliteten: Er bedømt med skærmens indbyggede højttalere."

 



Redigeret af cyberface - 30-Marts-2007 kl. 23:00
Til top
troelsit Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 07-Marts-2006
Status: Offline
Point: 910
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Marts-2007 kl. 16:07

Mht. genskind v 42PX60, så er vi flyttet ind i en ny lejlighed som er fyldt med vinduespartier i hele stuen.

Vi oplever ikke problemet er værre i forhold til CRT skærme - det skal man lige have i mente...

Så at begynde at definere det som et problem nu, er måske lidt unfair når det aldrig var noget man betragtede som et problem med CRT. I hvert fald ikke i udpræget grad.
Det er dog klart at sammenligner man PLASMA og LCD så har LCD mindre genskind.



Redigeret af troelsit - 30-Marts-2007 kl. 16:08
Panasonic 42PX60EN
Pioneer DV-530
Squeezebox V3
Minipods
Bass-station
Til top
Bruger udmeldt 9 Se dropdown menu
--
--


Oprettet: 30-November-2005
Status: Offline
Point: 2048
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Marts-2007 kl. 16:27

Oprindeligt skrevet af cyberface cyberface skrev:

32 Tommer (LCD)
Philips 42PF9731D/10
Fundet til: 11.777 – 17.999 kroner

Hmmm. Burde det ikke hedde 32PF9731D/10?

Til top
cnn3 Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 20-Oktober-2004
Sted: Århus
Status: Offline
Point: 3195
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Marts-2007 kl. 22:01
Oprindeligt skrevet af troelsit troelsit skrev:

Mht. genskind v 42PX60, så er vi flyttet ind i en ny lejlighed som er fyldt med vinduespartier i hele stuen.

Vi oplever ikke problemet er værre i forhold til CRT skærme - det skal man lige have i mente...

Jeg er ikke uenig med dig, bortset fra at der kan være mere genskin i en 42" end i en 28" kan man jo sige...

mvh Christian
Til top
OleA Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 19-Februar-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 666
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Marts-2007 kl. 22:52

Spændende test de har lavet. Især interessant at de har vurderet skærmene med overdækning, så de ikke har vidst hvilken skærm de kiggede på.

 

Panasonic HZ1000 65", Panasonic DMR-UBC80, Sony HT-ST5000, Nvidia Shield.
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu