Hej,
Som så mange andre har jeg haft stor fornøjelse af dette forum og site i forbindelse med køb af mit nye og første fladskærms-TV. Man kan stille og roligt tilegne sig viden om mangt og meget fra 'vennerne' uden at skulle kunne gennemskue om det nu er er noget salgsgas eller lignende. Jo jo da, der er stadig følelser og religiøse overbevisvinger med i spillet i dette forum, men det er til at leve med
.
Jeg har nu bestemt mig for ét af de sidste Pio 427 på trods af debatten om skygger/gardiner m.m. Det jeg efterspørger her er vægophæng. På een måde vil jeg helst have, at den hænger så tæt på væggen som muligt, men i andre tråde kan jeg se, at man skal overveje nok 'udluftning' bag skærmen. Hvor seriøst skal man tage det? Det skal siges, at Pio'en kommer til at hænge helt frit, hvor der hverken er møbler eller andet over, under eller ved siden af, så luften kan altså frit cirkulere!
Er der nogle der har gode som dårlige erfaringer?
På forhånd tak for hjælpen...
Michael