Hej alle
Min internetforbindelse når jeg bruger IE7 eller Googles nye browser er pludselig blevet meget langsom. Kommunikation mellem min PS3 og min bærbare fungerer som normalt, hastigheden ved downloads i f.eks TDC Play synes også normalt.
Ofte kan jeg ikke se den valgte side, til tider viser den siden som HTML tekst eller hvad det nu hedder, altså uden den grafiske brugerflade og ofte viser den kun få billeder og lader resten stå tomme med et rødt kryds.. (den opmærksomme læser har nok allerede analyseret sig frem til jeg ikke er teknisk vidende
) Siderne hentes meget langsomt og som nævnt ender det ofte med "internet explorer kan ikke vise siden). Google skriver noget med en DNS fejl... Jeg har skiftet lidt mellem Google og IE7 som standardbrowser, men det burde vel ikke have betydning...
Jeg har forsøgt TDC Netsupport, reparer forbindelse, netværksdiagnosticering m.m. uden det hjælper. Jeg slukkede for min router i nat og ved endnu ikke om det har effekt, men har ikke forsøgt at gendanne routerens standardindstillinger som er en valgmulighed i TDC Netsupport.
Jeg så i et andet forum at routeren kan være problemet, er der nogen der kan hjælpe? Muligvis er problemet opstået efter installation af SP3?
Håber I kan hjælpe en teknisk novice 