Hej.
Vi har haft et Panasonic PV60 i omkring 3 år nu. Vi har været rigtig glade for det, men er begyndt at kigge lidt rundt efter et større tv, da de er ved at komme ned i en pris der er til at betale.
I sin tid gav jeg omkring 12.000 kr for mit 42" PV60.
Jeg har altid været begejstret for billedet, og alle der har været på besøg har måtte indrømme, at Plasma nok er lidt bedre end deres LCD.
Nu er vi nået til det punkt at selv min kone der var fuldstændig uforstående overfor vi skulle have et 42" tv dengang, står med et smøret grin når vi ser på tv over 55"
Elgiganten havde et 63" Samsung plasma for et par måneder siden til 22.000 kr som stod langt bedre end jeg havde troet.
På det punkt kan jeg godt se at tiden er ved at løbe fra vores gamle PV60. Jeg har ydermere bemærket at vore PV60 ikke er i stand til at gengive samme sorte farver længere. Det bliver mere og mere gråt. Som om det skruer op for lysstyrken selvom det har stået med de samme indstillinger de sidste 3 år nu.
Nå, men vi har også kigget lidt på LCD, og nu kommer jeg nok lidt i krig med plasma nørderne, men jeg må indrømme at LCD er da kommet langt efterhånden?
Stod idag i Bilka og kiggede på et Sony KDL-55EX500K på 55" til ca 12.000 kr.
Det stod utroligt godt! Jeg vil faktisk komme med den påstand at mit PV60 får smæk - nok fordi det er ved at være gammelt, men der virkede ikke til at være slør ved hurtige bevægelser, og farverne var meget flotte.
Jeg har kigget en del på LED tv - mest fordi de bruger mindre størrelse. Snakker vi 50" og derop, er det altså noget af en udgift at betale om året.
Samsungs LED står rimeligt, mens jeg blev meget skuffet over Sonys LED. Har set det to steder nu, men det virker alt for køligt og blåligt. Ved ikke om det bare er indtillet forkert, men jeg synes at Sony tvet i Bilka som er alm LCD står flottere.
Min pointe er nu om hvad vi skal kigge efter?
Er LCD virkelig kommet så langt at det efterhånden er ved at være en værdig konkurrent til Plasma? Snakker vi så små forskelle at vi skal på nørd stadiet for at kunne se den helt store forskel?
Er det værd at tænke over strøm forbruget? Er LCD & Plasma ved at være ens i strøm forbrug. Hvad med i forhold til LED kontro Plasma?
Synes at valget er ved at være svært. For 3 år siden var jeg slet ikke i tvivl - PLASMA - Slut!
Idag står jeg og vakler.
Er jeg bare blevet gammel og senil, eller er Sony Tvet i Bilka virkelig et godt tv - et reelt bud på et godt tv i forhold til et plasma tv?