Jeg har pt. en ældre Synology 101-etellerandet stående, som har gjort det godt, men som tiden desværre er ved at løbe fra. Den kører ikke SATA, så mulighederne for at opgradere er ikke mange.
Jeg har derfor bestemt mig for at lede efter en værdig afløser, uden at pengepungen belastes alt for kraftigt. Jeg så gerne at den næste model havde følgende features:
- Mulighed for 2 diske. Der behøver ikke medfølge 2 fra start. Så længe jeg har 500 GB, så er størrelsen ikke så vigtig.
- Skal kunne lukke ned automatisk
- Må gerne være forholdsvis støjsvag, men den kommer til at stå i et skab
- Skal ikke være trådløs
- Prisen måtte godt være under 1500 kr.
Jeg er ligeglad med DLNA-features, da jeg ikke har tænkt mig at skifte mit LX5090 ud alligevel, men understøttelse af eks. musik via Sonos eller Squeezebox kunne muligvis komme på tale ude i fremtiden.
Søger jeg på eks. EDBpriser, så er der et par modeller at vælge imellem, men jeg kender intet til disse mærker i praksis (Netgear, Iomega, Lacie og Linksys). Jeg kender naturligvis mærkerne i sig selv, men om de performer godt som NAS aner jeg intet om.
Er jeg for nærrig? Skulle jeg i stedet gå efter en ny Synology og så bare købe disken ved siden af? Deres DS210J koster 1300 kr. plus harddisk.