Hej alle.
Jeg sidder med en bekendts (Dell) bærbare, som er rendt ind i problemer.
Det startede med at den ikke ville starte op hver gang, men måtte genstartes flere gange. Da jeg modtager den, vil den slet ikke starte Windows op (vi forsøgte ikke, ligesom jeg havde gjort ejeren bekendt med at hvis det var HDD fejl, kunne det kun blive værre).
Jeg flår disken (WD-5000BEVT) ud af den bærbare, og sætter den til min PC - det er jo en SATA-disk.
Jeg havde nu en forventning om, at den ville køre med en fornuftig overførselshastighed, når jeg hentede ejerens billeder og andre værdifulde data ud. Men den er for det første lang tid om at starte overførslen af de kopierede data. Dernæst kører den kun med 200 - 300 Kb/s. Den eksterne disk jeg har, som normalt sidder på det e-SATA kabel, kører 100 gange hurtigere. Kan det skyldes generelle problemer med disken? Når man navigerer rundt på disken melder den ind i mellem, at den ikke kan finde en eller anden mappe man klikker på - og man nogle gange allerede har haft åbnet. Ligesom den under filkopiering ind i mellem melder at den ikke kan læse en fil.
Ingen tvivl om at det ikke er den bærbare som er problemet, men derimod disken. Den skal naturligvis til Dell, da der fortsat er garanti. Inden da kunne jeg godt tænke mig, at få lavet en udskrift med clusterfejl eller lign. Hvilket (gratis) program kan evt. anbefales til at lave en komplet disk-skanning, når sikkerhedsback-up'en er fuldført?
Mv..h.