Jeg har en S-VHS video, Panasonic NV-HS1000, og en ny indkøbt Panasonic E85H. Jeg har prøvet at sikre mig en optimal forbindelse mellem disse apparater når jeg skal til at kopiere mine gamle VHS bånd over på DVD.
Det eneste, jeg kan få til at virke, er følgende opsætning:
scart -> TV
/
Nokia 9902 sat receiver
\
scart -> A1 E85H A2 -> A1 HS1000
Iflg. HS1000 manual er A1 stikket en RGB udgang (der står i manualen, at hvis man har RGB indgang på sit TV, skal man bruge denne). Der er sågar en tegning af SCART stikket, der viser separate R - G - B stikforbindelser. Men ellers står der ikke så meget.
Hvis jeg forbinder til A1 på E85, virker det ikke (har så sat. receiveren på A2).
Hvis jeg sætter A2 på E85 til 'RGB', virker det heller ikke (kun som 'video') (har så sat. receiver på A1).
Hvis jeg forbinder et S-VHS kabel (rundt stik + audio kabel) fra HS1000 til A4 på E85, virker det heller ikke.
Jeg ved ikke, om det rent faktisk havde kunnet lade sig gøre at optage i de nævnte situationer - men signalet bliver ihvertfald ikke sløjfet videre fra video'en til TV'et. Og nogle af mine VHS bånd er så slidte, at jeg bliver nødt til at justere tracking kontrol under afspilningen - og det kan jeg jo kun gøre, hvis jeg kan se billedet.
Er der nogen der har et bud på hvordan jeg sikrer mig den bedste optage kvalitet med de nævnte apparater?
Tak for hjælpen,
Poul