Brugeranmeldelse: Sony KD-49X8305C

Dette er mit første forsøg på en brugeranmeldelse, så bær venligst over med mig og min manglende brug af fagudtryk. Først og fremmest finder jeg det nødvendig at fortælle lidt om hvad jeg hidtil har benyttet til tv og filmbrug, da det har så læseren har mulighed for at se vurderingerne i den rette sammenhæng.

Mit tidligere tv var et B&O mx4000 på hele 21 tommer. Til film har jeg benyttet en Sony Vpl HW-10 på et 92 tommer lærred men sort afmaskning. Grundet flytning er det ikke muligt at lave et tilfredsstillende projektorsetup så en ny skærmskulle skaffes.

Valget fandt på Sony da de generelt får gode anmeldelser, da jeg har gode erfaringer med mærket og ikke har hørt om kveálitetsproblemer som tordenfluer og strømforsyninger der ryger lige efter garantiperioden.

Billedet:

Billledkvaliteten er selvfølgelig imponerende på en 4k skærm, når man kommer fra en lille og antikveret crt-skærm, men når det så er sagt så er der egentligt ikke meget jeg vil sige om selve billedkvaliteten. I stedet vil jeg henvise til nettet hvor der helt sikkert er nogle anmeldere med en mere teknisk faglig og professionel tilgang der kan kommemed mere relevante vurderinger end det jeg kan udlede ved at benytte mine subjektivt tunede øjne.

Skærmen har en blank overflade der gør det vanskeligt at se benytte den midt på dagen. Den er i min stue placeret lidt dumt lige overfor en stor vindue, hvor der her i september er solskin ind af vinduerne fra 0730 til 16. Det betyder ingen ordentlig tv-kigning uden gardiner trukket for, men det havde nok stadig været et problem med mat overflade.

Skærmen har nogle forskellige billedprofiler, hvor jeg veksler lidt mellem ”biograf hjem” og ”biograf pro”. Det er de indstillinger der giver de mest naturlige farver, men samtidig også de mindst lysstærke, hvilket godt kan være et problem når der skal ses en fodboldkamp midt på dagen. Heldigvis har Sony tilføjet en knap der hedder ”Football” på fjernbetjeningen så man med et enkelt tryk kan skifte til billedprofilen ”football”. Det betyder at skærmen bliver mere lysstærk og alle farver får sig et ordentligt skud cyklamesteroider. Græsset bliver neongrønt og Manchester United spiller i postkasserødt. Billedkvaliteten betyder selvfølgelig ikke alverden når man ser fodbold, men jeg holder mig biografindstillingerne, hvor det ser ganske fornuftigt ud. Spillerne står skarpt med synlige bevægelse og har ikke en hale af skygger efter sig.

Lyd:

Fladskærmspaplyd, men lyden egentligt bedre end forventet, hvilket heller ikke siger alverden.  Jeg har hørt fladskærme der lyder meget værre. Der er ikke så meget mere at skrive om det.

Design:

En subjektiv ting, men jeg synes det er ret diskret, hvilket passer mig fint. 

Brugervenlighed:

Det nye ved den her Sony model er Android tv, som jeg vil beskrive og vurdere i den udstrækning jeg har benyttet det. Menuerne er forholdsvis logiske og jeg havde ikke behov for at granske manualen da jeg skulle starte fjernsynet op. Første gang jeg tændte for skærmen tog det laaang tid for den at starte op og jeg kom ufrivilligt til at tænke på Windows 95. Det var desværre ikke sidste gang at det 20 år gamle styresystem sneg sig ind i mine tanker.

Android tv giver mulighed for at hente apps, men det er ikke en mulighed jeg har udforsket.Det blev dog leveret med nogle preinstallerede apps. Heriblandt DRs app som jeg har benyttet et par gange og som fungerer fint.

Menusystemet er generelt nemt at finde rundt i og rimeligt logisk bygget op. Jeg havde ingen problemr med at finde rundt og jeg er hverken noob eller nørd.

Stikkene bagpå er fornuftig placeret så man kan hænge skærmen tæt mod væggen og stadig have tilgang til stikkende. Det bør være en selvfølge og dejligt at Sony er ved at fatte det.

Nu kommer vi så til de ting som jeg ikke er så tilfreds med. Det tager lidt tid for kanalerne at skifte, mene det er vist generelt for fladskærme. Jeg har endnu ikke oplevet at man kan zappe lynhurtigt som på crt-skærme og jeg aner ikke om det skyldes skærmene eller om der er nogle begrænsninger for hvor hurtigt det kan gå med de digitale signaler.

Jeg kommer fra et Gammelt B&O hvor fjernbetjeningen stort set altid virker, mens jeg nu skal sigte lige efter Sony logoet. Det pisser mig sku´ lidt af at man på et fjernsyn til over 11.000 ikke benytter en lidt mere forfinet version af en så gammel, gennemprøvet og billig teknologi. Heldigvis kan den LED lampe der sidder under logoet indstilles i menuen til at lyse når skærmen er tændt eller til kun at lyse når der registreres tryk på fjernbetjeningen. Her skifter jeg igen lidt rundt da det pga. windows 95 syndromet er ret praktisk at vide at skærmen faktisk er tændt, og blot tager lidt tid om at reagere. Det er dog også ret praktisk at man kun se LED lyset blinke så man ved at man har ramt bullseye.

Jeg har et par gange prøvet at skærmen fryser og bliver sindsygt langsom. Tryk på fjernbetjeningen registreres ikke og man sidder fast i den elektroniske programguide, i indstillingerne eller i, den i øvrigt let tilgængelige inputmenu. Små lags og frys i menuerne og guiden er almindeligt og det er til at leve med, men det føles forkert når det er i et forholdsvist dyrt produkt.

Jeg har et par gange oplevet at skærmen er gået fuldstændigt i strejke og det tog over 20 sekunder får der kom en reaktion på tastetryk og jeg er endt med at sidde uhjælpeligt fast i en undermenu.  Det er i disse situationer at jeg har været glad for min erfaring med windows 95. Det eneste der virker er at slukke på kontakten og tænde igen, da ikke engang tænd og sluk på fjernbetjening blev registreret. Det er irriterende og slet ikke godt nok. Det er dog ikke noget jeg har oplevet ved almindelig tv-kigning, hvor jeg bare har skiftet kanaler.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige om det skyldes børnesygdomme i Android styresystemet, som kan ordnes med en softwareopdatering eller om Sony endnu ikke har lært lektien og været nærige og benyttet en alt for langsom processor.

Efter denne oplevelse har jeg desværre fået bekræftet min holdning til ”smart-tv”. Det er i min optik en uduelig salgsgimmick O jeg vil ønske tv-producenterne fokuserede på at få de basale tv-funktioner til at fungere perfekt og lod os forbrugere købe en ekstern boks til efter eget valg,med de smart funktioner. Det primære er jo at "smart tv" skal fungere, ikke hvor meget det kan i teorien.

Konklusion:

Når jeg ser tv er jeg rigtig tilfreds med billedet, men jeg er ikke sikker på at jeg vil købe det samme tv igen, hvis jeg havde muligheden for at gøre handlen om. Der er simpelthen for mange irritationsmomenter som jeg ville have forventet i et meget billigt tv, men som ikke skal være der på et tv i mellemprisklassen.

Jeg vil ihvertfald kigge mig omkring og se omkring og tage et ekstra kig på Panasonic.